Skip to content
cropped-Nudem1.jpg

Nûdem er en dansk-kurdisk netavis med en gennemslagskraftig stemme.

Primary Menu
  • DANMARK
  • UDLAND
  • NORDSYRIEN
  • Fred og dialog
  • EZIDIERNE
  • MELLEMØSTEN
  • TEMA: DEM parti og valget
  • Udryddelses Politik
  • DEBAT
  • PORTRÆT
  • KVINDER OG LIGESTILLING
  • Natur / Bæredygtigehed
  • KULTUR
  • Hvem er vi ?
  • Home
  • NYHEDER
  • Journalist og forsker: Ankara overgår fra krisehåndtering til at konsolidere sin tilstedeværelse i Syrien 

Journalist og forsker: Ankara overgår fra krisehåndtering til at konsolidere sin tilstedeværelse i Syrien 

NU oktober 9, 2026
Screenshot

Screenshot

Mere end et ti år efter udbruddet af den syriske konflikt, og efter de politiske ændringer, der fulgte med dannelsen af den midlertidige regering, er der opstået stadigt flere spørgsmål om regionale og internationale magters rolle i Syrien, især Tyrkiets rolle, dets strategiske mål og konsekvenserne af dets politik for landets politiske og sikkerhedsmæssige udvikling. 

I den sammenhæng har ANHAs bureau i slutningen af juli gennemført et interview med journalisten og forskeren Bêjdar Altan, som nøje følger de tyrkiske forhold i Syrien, for at diskutere hans vurdering af Tyrkiets voksende indflydelse, de instrumenter Ankara anvender for at fremme sine interesser, virkningen af denne politik på Syriens fremtid og arten af Tyrkiets relationer til de regionale og internationale aktører, der erinvolveret i den syriske sag. 

HVORDAN VURDERER DU DEN VOKSENDE TYRKISKE ROLLE I SYRIEN PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT? 

HVILKE STRATEGISKE MÅL SØGER ANKARA AT OPNÅ INDE I SYRIEN? 

Tyrkiets rolle i Syrien har siden 2011 udviklet sig fra en politik med primært fokus på regimeskifte til en mere omfattende strategi centreret om sikkerhed, regional dominans og etablering af langsigtet indflydelse. 

Ifølge Altan har Tyrkiet allerede fra begyndelsen af de syriske protester klart defineret sin rolle ved at støtte forskellige væbnede ekstremistgrupper, herunder blandt andet den såkaldte Islamiske Stat (ISIS/Daesh). Han argumenterer for, at Ankara fra starten afsøgte at drage fordel af disse grupper i konfliktens tidlige faser. Samtidig åbnede Tyrkiet sine grænser for syriske flygtninge og organiserede senere nogle af dem indenfor væbnede fraktioner, der tjente dens strategiske mål, som led i en bredere tilgang, der havde til formål at udvide tyrkisk indflydelse i Syrien gennem lokale syriske aktører. 

NØGLESTRATEGISKE MÅL 

Ifølge Altan er Tyrkiets primære mål i Syrien: 

– At forhindre etableringen af nogen form for autonom administration eller kurdisk politisk enhed langs den syrisk-tyrkiske grænse, som Ankara ser som en trussel mod sin nationale sikkerhed og derfor søger at eliminere. 

– Integrering i Syriens nye militære og sikkerhedsmæssige arkitektur, hvilket gør Tyrkiet til den førende aktør i træning, udrustning og udformning af doktrinen for den nye syriske hær, samtidig med at der opbygges, hvad han beskriver som et strategisk partnerskab med de nye myndigheder i Damaskus. 

– Etablering af en langsigtet indflydelsessfære og en bufferzone gennem effektiv territorial kontrol, demografisk ingeniørarbejde og integration af lokale økonomier med Tyrkiet. 

– Styrkelse af Tyrkiets regionale position ved at positionere sig som hovedaktør i genopbygningen af Syrien efter Assad-regimets fald, samtidig med at det konsoliderer dets plads i det, Altan beskriver som en “sunni-akse”, der skal balancere indflydelsen fra Iran, Israel og Golfstaterne. 

HVILKE REDSKABER BRUGER TYRKIET TIL AT UDVIDE SIN POLITISKE, SIKKERHEDSMÆSSIGE, MILITÆRE OG ØKONOMISKE INDFLYDELSE I SYRIEN? 

Altan siger, at efter at have overtaget den militære kontrol over Jarabulus, al-Bab, Afrin, Ras al-Ayn (Serê Kaniyê) og Tel-Abyad/Ras al Ain gennem grænseoverskridende militære operationer, har Tyrkiet konsolideret sin tilstedeværelse ved at stole på væbnede fraktioner allieret med Ankara, herunder den såkaldte ’Syriske Nationale Hær’ (SNA) og andre grupper. 

Han tilføjer, at efter Assad-regimets fald udvidede denne militære tilstedeværelse sig yderligere gennem Hay’at Tahrir al-Sham (HTS). Selvom mange af disse fraktioner formelt blev indlemmet i den midlertidige regerings forsvarsministerium i Damaskus under militære formationer betegnet som divisionerne 62, 72, 80, 86 og andre, hævder Altan, at Tyrkiet beholdt mellem 5.000 og 8.000 krigere som det, han beskriver som en “parallel hær.” Ifølge ham er disse styrker stationeret i lejre i Şanlıurfa, Kilis, Hatay og Gaziantep, hvor de fungerer som en reservestyrke, der i fremtiden kan indsættes enten mod HTS eller især mod kurdiske styrker. 

Han udtaler yderligere, at Tyrkiet for nylig har udvidet sit netværk af militærbaser og udposter fra Serê Kaniyê til Afrin, hvor det har udvidet sin tilstedeværelse til Aleppo, Hama, Homs, Latakia og Deir ez-Zor, hvor Tyrkiet har etableret permanente militærbaser, observationsposter og fælles militære træningscentre. 

Ifølge Altan har den tyrkiske nationale efterretningstjeneste (MIT) i mere end et år udstationeret avancerede overvågningssystemer, radarinstallationer, trådløst kommunikationsudstyr og avancerede elektroniske overvågningssystemer i nærheden af Latakia og Jableh. Han hævder også, at mellem tre og fire militære flyvepladser i Hama-guvernementet primært bruges til at operere ubemandede luftfartøjer (UAV’er). 

Det er årsagen til at han mener, at den midlertidige regerings forsvarsministerium har forstærket udsendelsen af tre store militære divisioner udstyret med det nyeste militære udstyr i og omkring Hama-guvernementet. 

Altan hævder også, at Ras al-Bassit-området i Latakia-landskabet (langs Middelhavskysten lige syd for grænsen til Tyrkiet, o.a.) indeholder adskillige faciliteter drevet af Tyrkiet. Ifølge ham blev mange af disse installationer etableret under dække af hoteller eller turistresorts, mens personale fra den tyrkiske efterretningstjeneste er stationeret i dem. 

Han udtaler yderligere, at den tyrkiske efterretningstjeneste siden slutningen af 2025 i stigende grad har opereret indirekte gennem kommercielle virksomheder og økonomiske initiativer. Derudover har Tyrkiets transport- og infrastrukturministerium underskreveten aftale med Syriens midlertidige regering om at styrke det økonomiske og tekniske samarbejde i det sydlige Latakia, med særligt fokus på udvikling af digital infrastruktur og telekommunikationsnetværk. 

Ifølge Altan opererer tyrkiske telenetværk i dele af det nordlige Syrien nu direkte under tyrkisk indflydelse, mens syriske netværk i andre områder er blevet koblet til tyrkiske systemer. 

Han bemærker, at Turkcell (den største Mobiltelefonoperatør i Tyrkiet, o.a.) i slutningen af 2025 aktiverede internationale roamingtjenester i Syrien, hvilket han betragter som en del af de logistiske ordninger, der letter bevægelsen af personer mellem de to lande til fordel for tyrkiske efterretningsoperationer. 

Han oplyser også, at den midlertidige regering i 2025 og 2026 lancerede SilkLink-projektet (et gigantisk telekommunikationsinitiativ for at bygge et 4500 km langt fiber-optisk netværk hen over Syrien, der kan forbinde Asien og Europa og derved udvide Syriens fiberoptiske netværk og forbinde landet med nabolandene, herunder Tyrkiet. Kontrakter blev efterfølgende tildelt flere (tyrkiske) virksomheder til at gennemføre projektet. 

Altan hævder yderligere, at Tyrkiet har installeret avancerede maritime og luftbårne overvågningssystemer samt sofistikerede kommunikationstårne i Ras al-Bassit-området. De fleste af de ansatte, der har arbejdet på disse projekter, kommer angiveligt fra Tyrkiet, mens syrere, der talte flydende tyrkisk og engelsk, primært har været ansat i tekniske stillinger. 

Han siger også, at et luftforsvarsanlæg i kystbyen Baniyas er blevet omdannet til en facilitet, der huser en tyrkisk radarinstallation sammen med personale fra den midlertidige regerings flådestyrker og fartøjer, der bruges til at facilitere maritime operationer. Ifølge Altan indeholder stedet ingen missilsystemer, men er udelukkende udstyret med radarinstallationer og specialiserede køretøjer. Han siger, at anlægget overvåges af en person kendt som Sheikh Abu Omar fra Hama-guvernementet, som betragtes som en nær samarbejdspartner til den midlertidige regerings forsvarsminister. 

Ifølge Altan omfatter personalet på stedet medlemmer af Amshat-divisionen, Hamzat-divisionen, al-Khattab-brigaden, division 76 samt divisionerne 82 og 86. 

Endelig oplyser Altan, at Tyrkiet har installeret et HTRS-100 radarsystem i Damaskus Internationale Lufthavn for at overvåge lufttrafikken. Mens Ankara siger, at systemet er beregnet til at forbedre sikkerheden i civil luftfart, mener nogle israelske analytikere, at det også kan bruges til at indsamle efterretninger om flybevægelser. 

HVAD ER MÅLET MED AT INTENSIVERE DEN TYRKISKE TILSTEDEVÆRELSE I DET NORDLIGE OG ØSTLIGE SYRIEN? 

Tyrkiet har, efter at have intensiveret sine militære operationer mod de autonome administrationsområder i Nord- og Østsyrien, også udvidet sine sikkerheds- og efterretningsaktiviteter i byerne Manbij, Raqqa, Tabqa og Deir ez-Zor og har oprettet særlige grupper og enheder dér for at udføre hemmelige operationer. 

Disse tiltag, sammen med militær aktivitet, har til formål at konsolidere tyrkisk indflydelse i regionen gennem indirekte midler. De seneste angreb og forsøg på at skabe kaos i landområderne Qamishlo og Hasakah er tegn på, at den tyrkiske efterretningstjeneste (MIT) er begyndt at implementere en ny strategi baseret på at danne grupper med stammepræg. Der findes grupper tilknyttet den tyrkiske efterretningstjeneste MIT og elementer af Islamisk Stat, som opererer i Tel Hamis-området under navnet “Stammernes Riddere.” Nogle medlemmer af disse grupper bevæger sig rundt i uniformer fra de interne sikkerhedsstyrker tilknyttet Damaskus-regeringen. En af grupperne, der består af ti medlemmer, har en særlig opgave med at danne andre celler, der inkluderer elementer fra de syriske nationale hærfraktioner og Islamisk Stat. 

Målet med disse celler er at skabe kaos i de områder, der kontrolleres af de Syriske Demokratiske Styrker (SDF), udføre angreb mod sikkerhedshovedkvarterer og centre samt opildne til spændinger og sammenstød mellem arabere og kurdere. Disse grupper er organiseret i koordinering mellem den tyrkiske efterretningstjeneste og embedsmænd tæt på MIT inden for Hayat Tahrir al-Sham. Nogle fraktioner præsenteres som en “stammehær”, mens unge mænd fra stammerne samtidig rekrutteres, og tidligere Islamisk Stat-lejesoldater sendes til området i civilt tøj. 

Den tyrkiske efterretningstjeneste har også oprettet det, der kaldes “Befrielsen af Ø-brigaden” under dække af en af stammerne, som inkluderer tidligere ledere af Islamisk Stat. Dette er en del af planen og de angreb, der er blevet set i kvartererne Sheik Maqsoud og Ashrafieh, og senere i områderne Deir ez-Zor, Tabqa og Raqqa. 

Tyrkiet arbejder også på at forbinde sine efterretnings- og sikkerhedsnetværk, der strækker sig langs grænsen direkte til Ankara. For eksempel er kommunikations- og postnetværk i Aleppo blevet forbundet med tyrkisk infrastruktur og overvåges af den tyrkiske ambassade i Damaskus, som ledes af en tidligere embedsmand fra den tyrkiske efterretningstjeneste. 

Formålet med dette er at fremstille den kurdiske politiske og militære tilstedeværelse under banneret “antiterror” som en sikkerhedstrussel og dermed kriminalisere den politisk. 

Hvad angår den økonomiske side, har Tyrkiet styrket sin indflydelse i det nordlige Syrien ved at tage den tyrkiske lira i brug i transaktioner, forbinde handelsruter med den tyrkiske økonomi og gennemføre projekter inden for energi og landbrug. 

I byen Aleppo er der blevet indgået kontrakter for 15 år med tyrkiske virksomheder tilknyttet Retfærdigheds- og Udviklingspartiet og Nationalistbevægelsespartiet om at administrere en række industrifaciliteter. Derudover er flere personer med både syrisk og tyrkisk nationalitet blevet udnævnt til statslige institutioner og parlamentet i Damaskus, og deres antal anslås indtil videre at være over hundrede. 

HVORDAN PÅVIRKER TYRKIETS VOKSENDE INDFLYDELSE SYRIENS SUVERÆNITET OG POLITISKE FREMTID? 

Altan hævder, at Tyrkiets voksende indflydelse har haft en negativ indvirkning på Syriens suverænitet på to centrale niveauer: erosionen af den syriske stats effektive suverænitet og dens indvirkning på landets fremtidige politiske system og statsstruktur. 

1. Det første niveau: erosionen af suverænitet 

Ifølge Altan præsenteres de militære, administrative og økonomiske institutioner, der er etableret i det nordlige og nordvestlige Syrien, og som er direkte forbundet med Ankara, officielt som mekanismer til at bevare Syriens territoriale integritet. Men i praksis, siger han, har de dog skabt et decentraliseret styresystem, der fungerer i varierende grad under tyrkisk indflydelse. Som følge heraf hævder han, at den syriske stats effektive myndighed over disse områder gradvist er blevet mindre. 

2. Det andet niveau: Formning af statens fremtid 

Altan argumenterer for, at integrationen af den nye regerings militære og sikkerhedsmæssige institutioner i Damaskus foregår indenfor en ramme, der i høj grad bygger på samarbejde med Tyrkiet. Det vil resultere i, at Syriens politiske fremtid i højere grad formes af Ankaras sikkerhedsprioriteter end af syrernes egne prioriteter. 

“Efter min opfattelse kunne dette føre til en reduktion eller eliminering af enhver form for kurdisk selvstyre gennem nye forfatningsmæssige ordninger, genopbygning af den syriske økonomi på en måde, der øger dens afhængighed af Tyrkiet, og konsolideringen af Ankaras rolle som den vigtigste ‘port’, der påvirker de regionale balancer relateret til Syrien.” 

Ifølge Altan ville det endelige resultat af denne politik være bevarelsen af Syrien som en formelt samlet stat, samtidig med at det i praksis blev omdannet til en indflydelsessfære centreret omkring Tyrkiet. 

Han argumenterer for, at tidlige tegn på denne udvikling allerede dukkede op i dannelsen af regeringen og parlamentet i Damaskus, som han siger var formet mere af eksterne magters interesser og balancer end af en intern demokratisk proces. 

Magtkampen i Syrien er ikke længere udelukkende en intern sag; det er blevet en vedvarende regional og international konflikt. 

ER TYRKIET OG DE INTERNATIONALE OG REGIONALE MAGTER, DER PÅVIRKER DEN SYRISKE SAG, INVOLVERET I KONKURRENCE ELLER I SAMARBEJDE? 

Ifølge Altan viser det syriske landskab, at Tyrkiet kombinerer konkurrence med taktiske aftaler med forskellige aktører, da forholdet varierer afhængigt af den involverede part og det aktuelle spørgsmål. 

1. For det første: Relationer til USA 

Altan siger, at forholdet mellem Ankara og Washington er præget af konkurrence, hvad angår de Syriske Demokratiske Styrker (SDF) og det kurdiske spørgsmål, da de to parter har forskellige strategiske prioriteter. 

Samtidig bemærker han, at koordineringen fortsætter mellem dem om andre emner, herunder bekæmpelse af Islamisk Stat (ISIS/Daesh), styring af luftrummet over Syrien og visse aspekter omkring en begrænset operationel koordinering. 

Han tilføjer, at Tyrkiet i de seneste måneder har overgivet 12 Islamisk Stat-medlemmer til Irak, og siger, at de fleste af dem ikke længere repræsenterede en væsentlig interesse for Ankara. 

2. For det andet: Forholdet til Rusland 

Forholdet til Moskva har siden Astana-processen været baseret på en forståelse i spørgsmål som: “Idlib, luftrumsstyring og nogle baser placeret på den syriske kyst,” og de to parter konkurrerer på lang sigt om, hvem der får den stærkeste indflydelse på energiprojekter og militær infrastruktur i Syrien. 

3. For det tredje: Forholdet til Iran og Israel

Tyrkiet og Iran samarbejder om nogle spørgsmål vedrørende logistiske forsyningsruter og våben på vej til Hezbollah i Libanon. Der er dog konkurrence mellem dem om regional indflydelse, da Tyrkiet søger at opbygge en sunnimuslimsk akse, der begrænser den iranske akses indflydelse og dens tilknyttede militsnetværk. 

Hvad angår Israel, er forholdet mellem de to parter baseret på kontinuerlig konkurrence. Tyrkiet søger etableringen af en relativt stærk syrisk stat, men én, der forbliver inden for dets indflydelsessfære, mens Israel foretrækker, at den syriske stat forbliver begrænset i sin økonomiske og militære opbygning, hvilket forhindrer Syrien i at blive en indflydelsesrig regional magt. 

Kilde:

Jihan Dogan, 2026: Journalist: Ankara transfers from crisis management to consolidate its presence in Syria. Hawar News Agency, ANHA, 29. July 2026.

Oversættelse: Jesper Brandt

Relaterede

  • KURDISKE KVINDER I NORD- OG ØSTSYRIEN/ROJAVA: 3 FOREDRAG

    KURDISKE KVINDER I NORD- OG ØSTSYRIEN/ROJAVA: 3 FOREDRAG

  • Salih Muslim til Nûdem: SDF står for befrielsen af Raqqa

    Salih Muslim til Nûdem: SDF står for befrielsen af Raqqa

  • Iran har henrettet kurdisk mand til trods for verserende sag hos højesteret

    Iran har henrettet kurdisk mand til trods for verserende sag hos højesteret

  • KNK opfordrer kvinder til at gå på gaden og råbe 'Jin Jiyan Azadî'

    KNK opfordrer kvinder til at gå på gaden og råbe 'Jin Jiyan Azadî'

  • PYD: Vi anmoder udenrigsministeren om at træde i karakter

    PYD: Vi anmoder udenrigsministeren om at træde i karakter

  • Irak protesterer over tyrkisk ministers militærbasebesøg i Nordirak

    Irak protesterer over tyrkisk ministers militærbasebesøg i Nordirak

Læst: 366

Post navigation

Previous: Møde mellem administrationen af Rojava Universitet og Ministeriet for Videregående Uddannelse afsluttet 
Next: FN: 50.000 kvinder og piger dræbt eller såret i Gaza

Posts List

PYD afviser beslutning om at begrænse kurdiskundervisningen PYD i Danmark

PYD afviser beslutning om at begrænse kurdiskundervisningen

september 11, 2026
Den vedvarende tradition for kurdisk tæppevævning IMG_6289

Den vedvarende tradition for kurdisk tæppevævning

juli 17, 2026
Hvorfor kollapsede Tyrkiets landshold i fodbold? IMG_6408

Hvorfor kollapsede Tyrkiets landshold i fodbold?

juli 8, 2026
Diyar om koncerten i Stuttgart: Det var en provokation IMG_4605

Diyar om koncerten i Stuttgart: Det var en provokation

juni 8, 2026
4. maj: Mindedagen for Dersim-folkemordet i 1937/38  IMG_3618

4. maj: Mindedagen for Dersim-folkemordet i 1937/38 

maj 26, 2026
Hvorfor mange sprog i Tyrkiet trues af udryddelse IMG_9984

Hvorfor mange sprog i Tyrkiet trues af udryddelse

marts 27, 2026

Nûdem.dk Arkiv

| NUDEM.DK 2026 .