PKK har gennemgået flere vigtige forandringer siden etableringen i 1978, præget af en række konferencer, der har haft stor indflydelse på organisationens politiske, militære og ideologiske udvikling. Disse konferencer afspejler de dybt rodfæstede skift i partiets tankegang, struktur og strategi – fra en revolutionær væbnet bevægelse til en fleksibel politisk organisation, der sigter mod at opbygge et mangesidigt demokrati.

Hver af disse konferencer repræsenterer et stort vendepunkt i partiets rejse, og hver af dem sætter sit tydelige præg på den kurdiske bevægelses politiske og modstandsmæssige landskab den dag i dag.

Denne rapport gennemgår de vigtigste milepæle ved disse konferencer og skildrer dem som en levende optegnelse over strategiske og ideologiske forandringer.

DEN STIFTENDE KONFERENCE – 1978

Den stiftende konference for PKK blev afholdt den 26.-27. november 1978 i landsbyen Fîs, der ligger i Lice-distriktet i Amed. Ud af 25 udpegede delegerede deltog 22, herunder to kvinder, hvilket afspejler tidlig kvindelig deltagelse i bevægelsen.

Under konferencen godkendte man det politiske program, de interne vedtægter og den grundlæggende erklæring, der varudarbejdet af lederen Abdullah Öcalan (APO) – godkendt. Öcalanblev udnævnt til generalsekretær for partiet med Mehmet Karasungur og Şahin Dönmez som hans stedfortrædere.

En midlertidig centralkomité bestående af tre medlemmer blev oprettet, og lederen fik bemyndigelse til at udvide komiteen til syv medlemmer i overensstemmelse med partiets vedtægter.

ANDEN KONFERENCE – 1982: BEGYNDELSEN PÅ TILBAGEVENDEN TIL HJEMLANDET

Fra den 20. til den 25. august 1982 blev den anden PKK-konference afholdt i en af lejrene for Folkefronten til Palæstinas Befrielse i det sydlige Syrien. Den blev overværet af 65 delegerede, herunder 10 kvinder, og markerede et stort skift mod væbnet kamp og en tilbagevenden til Kurdistan.

Konferencen vedtog strategiske dokumenter udarbejdet af lederen Abdullah Öcalan, valgte en ny centralkomité på 11 medlemmer og betragtes som starten på den egentlige organiserede væbnede fase på kurdisk territorium.

TREDJE KONFERENCE – 1986: KONSOLIDERING AFDEN IDEOLOGISKE LEDELSE OG DANNELSEN AF HÆREN

Den tredje konference blev afholdt fra den 25. til den 30. oktober 1986 i Libanon. Den havde en dyb organisatorisk og ideologisk karakter og introducerede grundlæggende ændringer i partiets struktur og kampdoktrin.

Under denne konference blev Kurdistans Folks Befrielseshær (ARGK) etableret, og fokus blev lagt på at udvikle “lederskabsideologi” og organisere arbejderklassen, kvinder og unge. Centralkomiteen blev udvidet til 25 medlemmer, og denne konference ses som et omdrejningspunkt i at styrke partiets engagement i kvindefrigørelse og ideologisk dybde.

FJERDE KONFERENCE – 1990: VURDERING AF REGIONALE FORANDRINGER OG MODSTANDSTAKTIKKEN

PKK’s fjerde konference blev afholdt fra 26. til 31. december 1990 i “Heftanin”-området i det sydlige Kurdistan. Den fokuserede på at vurdere perioden før og efter den første Golfkrig og omfattede debatter om visse lederes opførsel, især Şemdin Sakık, som blev holdt ansvarlig gennem organisatoriske foranstaltninger.

Under konferencen blev der lagt vægt på at udvide guerillastyrkerne (Gerîla) og skabe “røde zoner” under eksklusiv partikontrol. Konferencen sluttede med at vælge en ny centralkomité og prioritere styrkelsen af den militære organisation og den politiske autoritet.

FEMTE KONFERENCE – 1995: KORREKTION OG ANSVARLIGHED

PKK’s femte konference, der blev afholdt fra den 8. til den 27. december 1995, var den første større samling efter det globale socialistiske systems sammenbrud. Den havde 231 delegerede og markerede betydelige ideologiske og intellektuelle skift.

På konferencen præsenterede lederen Abdullah Öcalan et omfattende dokument, der indeholder dybdegående analyser og opfordringer til at forny partiets politiske og militære programmer. Denne samling blev kendt som “Konferencen om korrektion og ansvarlighed”, da den gennemgik fire års væbnet kamp og lagde vægt på forberedelse af en mulig krig med den tyrkiske stat.

SJETTE KONFERENCE – 1999: KONFRONTATION MED DEN INTERNATIONALE SAMMENSVÆRGELSE

Efter den internationale sammensværgelse rettet mod Abdullah Öcalan – indledt den 8. oktober 1998 og kulminerende med hans tilfangetagelse og udlevering til Tyrkiet den 15. februar 1999 – afholdt PKK sin sjette konference fra 12. januar til 18. februar 1999 i “Khaneira”-området i det sydlige Kurdistan.

På trods af de høje spændinger havde konferencen til formål at adressere konsekvenserne af sammensværgelsen og opfordrede til forenet modstand. Den sluttede med anbefalinger om at styrke partiets modstandslinje.

SYVENDE KONFERENCE – 2000: GENFØDSEL OG REORGANISERING

Midt i den politiske omvæltning efter lederen Öcalans tilfangetagelse afholdt partiet en ekstraordinær syvende konference fra 2. til 23. januar 2000 i “Dola Koke” i Qandil. Konferencen traf grundlæggende beslutninger om at genopbygge partiet på grundlag af demokratisk kamp, opløse “ARGK – Kurdistans Folks Befrielseshær” og etablere “HPG – Folkets Forsvarsstyrker”.

Den afskaffede også “ERNK – Kurdistans Nationale Befrielsesfront” og foreslog at organisere masserne under “Den Demokratiske Folkeunion”, der havde til formål at omdanne PKK til en bredt funderet demokratisk folkebevægelse.

OTTENDE KONFERENCE – 2002: FORMELLE SKIFT OG FORSØG PÅ INTERN UDRENSNING

Den ottende PKK-konference blev afholdt fra den 4. til den 10. april 2002 i “Martyr Harun”-området i Qandil med 285 delegerede. Konferencen besluttede at ændre partiets navn til KADEK – Kurdistan Freedom and Democracy Congress, hvilket signalerer en ny retning i omformningen af dets organisatoriske og politiske identitet.

Der blev foretaget ændringer i programmer og principper, især vedrørende aktiviteter i det nordlige Kurdistan, med vægt på at styrke kvinders, unges og masseorganisationernes rolle.

Konferencen var imidlertid præget af kontroverser, der involverede Ferhad (Osman Öcalan), som foreslog at reducere den organisatoriske rang af professionelle guerillakadrer – et forslag, der blev kraftigt afvist af de delegerede med stående bifald af protest. Han foreslog også at inkludere et “koordineret ledelsessystem” i den nye ledelsesstruktur, hvilket blev accepteret.

Efter konferencen mødtes KADEK’s nyvalgte centralkomité og dannede et præsidentielt råd på ni medlemmer, med Cemil Bayik udpeget som den effektive koordinator.

Parallelt hermed fortsatte Ferhad med at presse på for at organisere elementer, der blev anset for at være fjendtlige over for partiets retning, og sigtede tydeligvis mod en udrensningsorienteret tilgang inden for organisationen. Da resultaterne af konferencen blev præsenteret for lederen Abdullah Öcalan, udtrykte han ikke klar godkendelse af KADEK’s retning, hvilket indikerede hans forbehold over for skiftet.

NIENDE KONFERENCE – 2005: TILBAGE TIL RØDDERNE OG REORGANISERING

Fra 28. marts til 4. april 2005 afholdt PKK sin niende konference i “Khaneira”-området med deltagelse af 205 delegerede. Denne konference markerede et nyt grundlæggelsesøjeblik for partiet, baseret på intellektuelle og organisatoriske konklusioner inspireret af lederen Abdullah Öcalans bog “Forsvar af folket”.

Et nyt internt charter og program blev godkendt, hvilket afspejler partiets ideologiske og intellektuelle forandringer gennem de foregående år. Konferencen genindførte også emblemet og flaget for den tidligere ERNK – Kurdistans nationale befrielsesfront, som de nye symboler for PKK, der symboliserer kontinuitet med dets historiske kamp.

Partiet gennemgik en strukturel reorganisering, valgte ny ledelse og dannede et “partiråd”. Selv om systemet med fælles ledelse blev godkendt, blev det ikke virkeliggjort i praksis og blev senere tilsidesat med lederens samtykke.

På trods af organisatoriske fremskridt og styrket enhed blev konferencen kritiseret for at mangle et beslutsomt militant udtryk, især i konfrontationen med fraktionstendenser inden for bevægelsen.

TIENDE KONFERENCE – 2008: SKIFTENDE KAMPE OG STYRKELSE AF DISCIPLIN

Den tiende konference blev afholdt fra 21. til 30. august 2008 i Qandil-bjergene, og blev overværet af medlemmer fra træningscyklusser. Den indeholdt et skift i organisatorisk ledelse, der erstattede sam-lederskabs-modellen med et partikoordineringssystem, selvom der ikke blev foretaget større ændringer i programmet eller de interne regler.

Fokus var på at evaluere den forudgående fase og kritisere politikområder, der af deltagerne blev betragtet som former for “skjulte sociale reformer”, der blev betragtet som en trussel mod partiets revolutionære struktur.

Et vigtigt øjeblik på konferencen var åbningen af en platform for kritik og selvkritik gennem skriftlige rapporter indsendt af ledelsen, hvilket forstærkede gennemsigtighed og organisatorisk ansvarlighed.

Konferencen sluttede med at annoncere nye opgaver for den kommende fase, centreret om “kampen for lederens frihed”. En ny partiledelse blev valgt i en ånd af enhed og øget moral.

ELLEVTE KONFERENCE – 2013: INSTITUTIONALISERING AF DET DEMOKRATISKE NATIONSKONCEPT

Fra den 5. til den 13. september 2013 afholdt PKK igen sin ellevte konference i “Khaneira” med 125 delegerede. Dette var et afgørende intellektuelt og politisk øjeblik, hvor partiet vedtog et nyt program og interne regler baseret på lederen Abdullah Öcalans værker “Manifest for den demokratiske civilisation” og “Forsvar for folket”.

Dette formaliserede den “demokratiske nation” som partiets massebaserede ramme for kamp og forvandlede den fra et teoretisk koncept til en praktisk handlingsplan.

Konferencen introducerede også betydelige organisatoriske reformer: “Koordinationssystemet” blev erstattet med posten som “generalsekretær”, og “Partirådet” blev erstattet af “Centralkomiteen”, hvilket omformede ledelsesstrukturen i overensstemmelse med partiets udviklende mission.

Der blev afholdt omfattende diskussioner om de intellektuelle, politiske, organisatoriske og militære dimensioner, hvilket resulterede i strategiske planer og beslutninger til at lede den næste fase.

Afslutningsvis blev den nye centralkomité annonceret med 55 medlemmer (mænd og kvinder), og organisatoriske opgaver blev senere fordelt mellem generalsekretariatet og centralkomiteens sekretariat på et ekstraordinært møde.

TOLVTE KONFERENCE – 2025: ARVEN FORTSÆTTER, FORNYELSE I BEVÆGELSE

Den 9. maj 2025 meddelte PKK gennem Firat News Agency, at dets tolvte konference blev afholdt mellem den 5.-7. maj 2025 på to separate steder inden for “Medya Forsvarszonerne” i det sydlige Kurdistan.

Ifølge erklæringen blev konferencen indkaldt som svar på lederen Öcalans opfordring til “fred og et demokratisk samfund” den 27. februar i år. Leder Öcalans forslag og den centrale rapport blev læst op under konferencen.

Partiet erklærede, at konferencen vedtog historisk betydningsfulde beslutninger, der lagde grundlaget for en ny fase af arbejdet baseret på lederens principper. Martyrer blev hædret – især martyren Serî Serxwebûn Önder – og vigtigheden af at intensivere kampen for lederens fysiske frihed blev understreget.

Erklæringen bemærkede, at resultaterne af konferencen snart vil blive officielt offentliggjort efter at have slået rapporterne fra begge konferencesteder sammen.

RESUMÉ

At spore forløbet for PKK’s konferencer afslører en sjælden intellektuel og organisatorisk dynamik i nutidens befrielsesbevægelsers historie. Siden grundlæggelsen har partiet konsekvent revurderet sine metoder, ideer og endda sin organisatoriske identitet som reaktion på ændringer i det kurdiske, regionale og internationale landskab.

Disse konferencer har spillet en central rolle i partiets transformation – fra konventionel væbnet revolution til det demokratiske nationsprojekt og fra streng centralisme til deltagelsesbaserede, decentraliserede modeller – alt imens essensen af dets befrielseskamp er opretholdt.

Mellem hver konference behandlede partiet hvert trin som et øjeblik af genopbygning, ofte præget af intens selvkritik og afgørende vendepunkter. Mens nogle konferencer stod over for fraktionsmæssige udfordringer, viste partiet stort set modstandskraft og udviklede sine intellektuelle og organisatoriske værktøjer.

Derfor kan PKK’s konferencer ikke blot ses som interne organisatoriske begivenheder; de er strategiske milepæle i en langsigtet stadigt forandrende rejse – drevet af en forpligtelse til menneskelig og samfundsmæssig frihed og frem for alt lederen Abdullah Öcalans frihed, som er blevet det grundlæggende krav for millioner.

Kilde: 

Hassan Remo, 2025: From Rifle to Democracy: Inside PKK’s Transformative Congresses. ANHA Hawar News Agency, 12. May 2025

Oversættelse: Jesper Brandt