Et møde blev afholdt i går i Hewler (Erbil) med deltagelse af Kurdistans regionspræsident Nechirvan Barzani, SDF’s (Syriske Demokratiske Styrker) øverstkommanderende Mazloum Abdi og USA’s præsidents særlige udsending for Syrien Tom Barrack.
I en erklæring på X-platformen vedrørende mødets indhold sagde Mazloum Abdi: “Vi diskuterede specifikt de skridt, der er taget mod integration af vores styrker og den autonome administration i den syriske regerings institutioner, samt processen forgennemførelse af aftalerne. Vi sigter mod denne proces for at styrke den politiske løsning og stabilitet.”
Abdi tilføjede: “Vi bekræftede vores støtte til antiterrorindsatsen og til udviklingen af en omfattende politisk løsning i Syrien.”
Mazloum Abdi fremhævede også Sydkurdistans støttende rolle i at opretholde regional stabilitet og fremme dialog mellem parterne, idet han understregede, at disse bestræbelser tjener regionens sikkerhed og fred.
Kilde:
News Desk, 2026: Mazloum Abdi: We discussed integration during the meeting in Hewler. ANF-news, 17. June 2026
Oversættelse: Jesper Brandt







