Rojava-solidaritet ved Palæstina-koncert i Barcelona

Ved en stor solidaritetskoncert for Palæstina i byen Barcelona udtrykte prominente stemmer også deres støtte til Rojava. På scenen talte det tidligere catalanske parlamentsmedlem og journalist David Fernández samt filosofen og forfatteren Marina Garcés. Begge advarede mod den globale eskalation af politisk vold og sendte solidariske budskaber til befolkningen i Nord- og Østsyrien (Rojava).

David Fernández opfordrede til politisk årvågenhed og knyttede angrebene på Kobanê til andre former for statslig og strukturel vold:

“Det, der sker i Palæstina, hænger sammen med andre steder for undertrykkelse – med racistisk politivold i USA, med flygtninge, der drukner i Middelhavet, med de kurdiske kvinder i Kobanê, der blev mål, og med de arabiske unge, som angribes af højreradikale i Europas storbyer.”

ROJAVAS SKÆBNE ER OGSÅ VORES SKÆBNE

Fernández beskrev angrebene på Rojava som del af en global krig mod demokratiske og frigørende bevægelser:
“I dag angriber internationale interesser Nordøstsyrien med religiøs fanatisme, bomber og belejring. Angrebene er rettet mod et demokratisk, mangfoldigt projekt, som opstod midt i IS’ barbarisme. Bomber, sult, belejring og kvinder, der får klippet deres hår – alt dette skal ødelægge Rojava.”

Mod slutningen af sin tale skabte Fernández forbindelse mellem ruinerne af krigsramte byer verden over – fra Gernika til Sarajevo – og symbolkraften i Kobanê:
“Vi står alle i modstand mod krig. Vi er alle byer, der er genopstået af asken. Vi er Gernika, Barcelona, Hiroshima, Saigon, Santiago de Chile, Sarajevo, Bagdad, Kyiv. Og vi er Kobanê. Vi er Rojava. Deres skæbne er også vores skæbne.”
Han afsluttede sin tale med parolerne: “Bijî Kurdistan!” og “Frihed til Öcalan!”

MARINA GARCES: “ROJAVA ER MENINGEN MED ALT”

Filosofen Marina Garcés, kendt for sin samfundskritiske tilgang, fremhævede i sin tale Rojava-revolutionen som et historisk alternativ til den nuværende verdensorden:
“Ødelagt Gaza og belejret Kobanê – Rojava er i dag stedet, hvor alt får betydning. Under kvindernes ledelse er der skabt et samfund baseret på frihed, lighed, økologi og kommunalisme.”

Garcés mindede om, at Rojava ikke kun er et regionalt, men et universalistisk projekt, der realiserer sameksistensen mellem kurdere, arabere, assyrere og armeniere:
“Rojava er et projekt baseret på fælles drømme. Det er et forslag til fremtiden.”

I lyset af de nuværende angreb rettede hun skarp kritik mod de globale magtcentre:
“Dette projekt trues i dag af Trump, det tavse EU og Erdogans farlige befalinger. Krige slutter ikke med fredsdokumenter – de starter længe før.”

Garcés’ opfordring var klar: De, der har engageret sig for Palæstina i årevis, bør også støtte Rojava:
“Glem ikke Kobanê. Glem ikke Rojava-revolutionen. Der råber de længe med deres stemme, deres hænder, deres liv: Jin, Jiyan, Azadî – Kvinde, Liv, Frihed.”