Af Ibrahim Benli

Højrefløjen og Socialdemokraterne, der i disse dage er dybt optaget af tanken om at hjemsende tusindvis af syriske flygtninge, bør i stedet interessere sig mere for, om der er udsigt til en sikker og demokratisk fremtid i Syrien. Det er bl.a. en forudsætning for at undgå endnu en flygtningebølge fra Syrien og Mellemøsten – og i værste fald en situation, hvor Islamisk Stat kan genopstå, hvis angrebene mod de demokratiske kræfter, organiseret under SDF (Syrian Democratic Forces).

Af Ibrahim Benli

Det er ikke usandsynligt, at Islamisk Stat (ISIS) igen kan blive en global trussel – særligt fordi ISIS’ terrorceller fortsat eksisterer. Disse celler vil formentlig få friere rammer til at omorganisere sig, når et regime bestående af tidligere jihadister – med præsident Abu Mohammad al-Jolani i spidsen – sidder på magten i Syrien.

Sikkerheden i fængslerne og Islamisk Stats sovende celler

Ifølge den danske kurdiske nyhedsavis Nudem.dk, der henviser til ANHA News, har YPJ (Kvindelige Forsvarsenheder) – som er en del af SDF – gennemført en målrettet aktion mellem den 6. og 12. november 2024 for at bekæmpe ISIS’ sovende celler. Operationen, som gik under navnet “Enduring Security”, fandt sted i al-Jazira-regionen i Nord- og Østsyrien og havde deltagelse af 5.000 SDF-soldater.

Her blev over 200 landsbyer og områder nær den irakisk-syriske grænse gennemsøgt, ligesom der blev foretaget ransagelser i al-Hol-lejren og byen Al-Hol. I forbindelse med operationen blev 79 Islamisk Stat-lejesoldater taget til fange, og store mængder våben og ammunition blev beslaglagt.

Ifølge Firatnews har lokale kilder desuden observeret, at den tyrkiske stat – efter Jolanis magtovertagelse i Syrien – har oprettet militærlejre til træning af Islamisk Stat-tilknyttede militser, hvoraf de fleste stammer fra Tal Afar/Mosul. Disse militser, ledet af Ashraf Antaqi, bliver ifølge kilderne trænet til at angribe kurdere og andre demokratiske kræfter i Rojava / Nordøstsyrien, der er organiseret under SDF.

Da SDF har ansvaret for sikkerheden for 12.000 IS-krigere i fængslerne og 74.000 IS-krigeres familiemedlemmer i interneringslejrene, udgør angrebene mod SDF en betydelig trussel mod sikkerheden i og omkring fængslerne. Hvis ISIS-militser intensiverer angrebene mod SDF, må det antages, at SDF ikke vil kunne opretholde sikkerheden for tusindvis af fængslede IS-krigere og deres familier.

Sikkerheden i fængslerne har i længere tid været udfordret af gentagne angreb fra jihadistgrupper, der støttes af den tyrkiske regering. Blandt disse jihadistgrupper er der mange tidligere IS-krigere, som formåede at flygte fra de områder, hvor ISIS tidligere havde kontrol, inden terrororganisationen blev nedkæmpet i 2019.

Radikalisering i interneringslejrene

Udover ISIS-krigerne er der voksende bekymring for de tusindvis af IS-krigeres børn og familier i interneringslejrene i Rojava, hvor mange formodes at blive udsat for massiv propaganda fra kvinder, der fortsat sværger troskab til ISIS’ ideologi.

Den egyptiske forsker i terrorgrupper, Mounir Adib, påpeger, at børn i al-Hol-lejren i årevis har været udsat for ISIS’ ideologi. Mange af disse børn er nu blevet unge mænd og potentielle krigere. Adib mener derfor, at lejrene fungerer som en rugekasse for fremtidige ISIS-ledere og derfor bør afvikles hurtigst muligt. Han argumenterer for, at beboerne enten bør integreres i samfundet eller – for dem der ikke er fra Syrien – sendes tilbage til deres hjemlande for at få en retfærdig rettergang.

Ifølge ANHA Hawar News Agency huser al-Hol-lejren 11.257 familier med i alt 39.899 personer, herunder syrere, irakere og udlændinge. Derudover befinder 422 irakere og 435 syrere uden kendt herkomst sig i lejren.

DAANES, den autonome administration i Nord- og Østsyrien, har længe efterlyst hjælp fra verdenssamfundet til at rehabilitere de tusindvis af børn og kvinder, der bliver mere radikaliserede for hver dag, der går. DAANES mener ikke, at de har ressourcerne til at håndtere opgaven alene og har gentagne gange bedt europæiske lande om at hjemtage deres statsborgere.

På nær ganske få europæiske lande – Frankrig, Norge og Belgien – har disse opråb fra DAANES været forgæves. Det ser ud til, at de berørte lande betragter problemet som nærmest ikke-eksisterende, så længe faren kan holdes uden for deres egne grænser.

Er der udsigt til en bedre fremtid i Syrien?

Svaret på det spørgsmål afhænger af, hvem man spørger.  Efter Assads fald i december 2024 kunne den syriske befolkning, efter 13 års blodig krig, endelig trække vejret i håb om, at deres lidelser under Ba’ath-regimets brutale undertrykkelse var slut.

Kurderne i Syrien er blandt dem, der kender rædslerne under Ba’ath-regimets styre bedst. Kurdere og andre progressive kræfter i Syrien – organiseret under paraplyen Syrian Democratic Forces (SDF) – er glade for, at Assad er væk, men de er samtidig dybt bekymrede over jihadistiske gruppers voksende dominans i landet.

Kort efter Jolanis magtovertagelse blev sociale medier oversvømmet af hjerteskærende billeder fra Syrien, hvor folk fra landets alawitiske mindretal blev tortureret og skudt på åben gade af HTS’ jihadistiske militser. Det er endnu uvist, hvorvidt HTS vil kunne kontrollere de jihadistiske grupper, så de behandler minoriteterne i Syrien med respekt. Men en demokratisk fremtid i Syrien vil afhænge af, om det nye regime med en tidligere jihadist i spidsen formår at garantere en værdig behandling af landets mange minoriteter.

Det nye regime kan eventuelt lade sig inspirere af Rojava i Nordøstsyrien, hvor der under borgerkrigen er blevet etableret en alternativ samfundsmodel. Her er pluralisme, sameksistens, kvindefrigørelse, økologi og bæredygtighed grundpillerne i et samfund, der forsøger at bygge en mere retfærdig fremtid.

Indlægget er først blevet bragt på Solidaritet.dk