Det Syriske Demokratiske Råd (SDC) udsendte d. 14. maj en erklæring, der hilser beslutningen om ophævelse af sanktionerne mod Syrien velkommen: “SDC udtrykker sin dybe påskønnelse afUSA’s præsident Donald Trump for at suspendere disse restriktive foranstaltninger. Denne vigtige beslutning vil have en positiv indvirkning på det syriske folks liv.”
SDC anerkender de værdifulde bidrag fra regionale partnere i denne proces. Det roser især Kongeriget Saudi-Arabien for dets konstruktive rolle og bemærker, at flere andre indflydelsesrige regionale aktører også har støttet disse bestræbelser på at lindre de humanitære lidelser og bringe den syriske krise i retning af en løsning.
“Dette skridt repræsenterer et glimt af håb for syrere, der har udholdt år med konflikt, blokade og økonomisk pres. Ophævelsenaf sanktionerne skaber muligheder for en samlet politisk løsning. Vigtigst af alt hjælper det med at bevare Syriens territoriale integritet, samtidig med at det beskytter alle grupperijnger indenfor dets samfund,” sagde SDC.
Erklæringen tilføjer: “SDC ser denne udvikling som et afgørende skridt fremad. Det er et betydeligt fremskridt med hensyn til at korrigere Syriens politiske kurs. Den bør sikre en fuldt ud inklusiv overgangsproces, der afspejler forhåbningerne hos alle dele af det syriske folk. Derudover bør det bidrage til at opbygge en moderne, decentraliseret stat – pluralistisk, demokratisk og baseret på principper om fred og velstand.”
Kilde:
News Desk, 2025: Syrian Democratic Council welcomes the lifting of sanctions on Syria. ANF-News, 14. May 2025
Oversættelse: Jesper Brandt







