For for tid siden siden afholdt organisationen “Tyrkisk-syriske forretningsmænds forum” (B2B) et stort møde i Umayyad Hallen i Damaskus med deltagelse af omkring 25 tyrkiske virksomheder, der repræsenterer forskellige industrielle og økonomiske sektorer. Arrangementet blev organiseret af den tyrkiske organisation “Yusuf Oğlu Group for International Relations and Investment” i koordination med det syriske kammerforbund.

Forummet blev overværet af den tyrkiske ambassadør i Damaskus, flere ledere af industri-, landbrugs- og handelskamre sammen med forretningsmænd fra den tyrkiske side.

Dette forum er en af flere begivenheder, der dagligt arrangeres af tyrkiske organisationer på syrisk territorium, og som omfatter økonomiske, sociale og religiøse aktiviteter, der fremhæver en stigende tyrkisk tilstedeværelse i det syriske landskab.

“Yusuf Oğlu-gruppen” er kendt for sin ejer, Yusuf Katib Oğlus, og hans fuldstændige tilpasning til den tyrkiske præsident Erdoğans politik. Han er medlem af det regerende Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP) i Tyrkiet og optræder regelmæssigt ved forskellige arrangementer, hvor han forsvarer Erdoğan og hans politik.

Denne tyrkiske bevægelse kommer midt i de stigende regionale og internationale advarsler om skiftet i det tyrkiske engagement i Syrien fra en midlertidig militær tilstedeværelse til en langvarig besættelse. Tyrkiet søger at trænge ind i det syriske samfund gennem økonomiske, sociale og religiøse redskaber, i hvad analytikere beskriver som “tyrkisk adfærd, der overskrider diplomatisk koordination til et niveau af de facto formynderskab.”

Eksperter har også påpeget, at det regerende Retfærdigheds- og Udviklingsparti sigter mod at eksportere en ideologisk model baseret på politisk islam til Syrien. De citerer som bevis grundlaget for “House of Peace Educational Project”, der er tilknyttet den tyrkiske religiøse fond, som investerer i syriske byer i de besatte områder, der typisk omfatter en skole, boliger og en moské. Disse skridt ses som forsøg på at omforme den syriskeidentitet i overensstemmelse med de tyrkiske myndigheders vision, samtidig med at de forskellige kulturelle symboler, der karakteriserer det syriske samfund, tilsidesættes. For eksempel er syriske helligdage som Nowruz, Akitu og andre blevet udelukket fra officielle helligdagslister sammen med aflysningen af martyrernes dag, som mindes syrere, der blev henrettet af de tyrkiske myndigheder på Marjeh-pladsen d. 6. maj 1916.

Observatører mener, at denne slags aktiviteter falder inden for Ankaras bestræbelser på at styrke de økonomiske og kulturelle bånd til Damaskus. I mellemtiden ser andre dem som indikatorer for de tyrkiske myndigheders hensigt om at etablere bredere indflydelse i landet.

Økonomisk fokuserer de deltagende virksomheder på sektorer som tekstiler, tøj, byggeri, dekoration og genopbygning, mens tyrkiske agenturer fortsætter med at udvide støtten til udviklingsprojekter i Syrien. Nogle syriske industrifolk har dog udtrykt bekymring for, at disse aktiviteter kan føre til illoyal konkurrence mod lokale produkter, midt i en klar mangel på bred deltagelse af syriske industrifolk og virksomhedsejere, som har foretrukket blot at deltage som observatører uden aktivt engagement.

På en anden front hævder juridiske eksperter, at den tyrkiske besættelse af flere områder i Syrien har ulovlige dimensioner, hvilket rejser spørgsmål relateret til national suverænitet og den fremtidige styring af disse regioner.

Der er delte meninger mellem dem, der ser disse aktiviteter som muligheder for at styrke de økonomiske forbindelser og genopbygge tilliden mellem de to sider, og dem, der betragter dem som indirekte midler til at udvide tyrkisk indflydelse i det syriske samfund på baggrund af det følsomme regionale politiske landskab og de sammenflettede bilaterale spørgsmål.

Kilde: 

Anonymous, 2025: Turkish economic expansion in Syria… threat to industry, sovereignty. ANHA, Hawar News Agency, 17. October 2025.

Oversættelse: Jesper Brandt