WMO: Den globale vandcyklus bliver stadig mere uforudsigelig

Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) har i sin rapport om verdens vandressourcers tilstand i 2025 fastslået, at ubalancen i den globale vandcyklus er blevet stadig større.

Ifølge rapporten er vandcyklussen blevet mere uregelmæssig og uforudsigelig. Verden oplever på den ene side alvorlig vandmangel, mens den på den anden side rammes af ekstrem nedbør og oversvømmelser. I løbet af de seneste syv år er antallet af floder med et “normalt” vandflow faldet til det laveste niveau siden 1991.

HALVDELEN AF DE EKSTREME VANDBEGIVENHEDER FINDER STED I ASIEN OG AFRIKA

Omkring halvdelen af de ekstreme vejr- og klimabegivenheder med forbindelse til vand fandt sted i Asien og Afrika i løbet af de seneste fem år. Mere end 80 procent af dødsfaldene i forbindelse med disse hændelser fandt ligeledes sted på de to kontinenter.

Ifølge WMO er menneskeskabte klimaforandringer, den stigende verdensbefolknings efterspørgsel efter vand samt naturlige klimavariationer blandt de vigtigste årsager til ændringerne i de globale vandressourcer.

DE GLOBALE VANDRESERVER ER FALDET I 10 ÅR

WMO’s generalsekretær, Celeste Saulo, oplyste, at de globale terrestriske vandreserver har været faldende siden perioden 2014-2016 og understregede, at der er tale om en vedvarende tendens, som har stået på i omkring et årti.

Celeste Saulo advarede journalister: “Vi opbruger disse reserver.”

Tabet af ismasse fra gletsjerne har også nået et bekymrende niveau. Alle verdens større gletsjerregioner mistede masse for fjerde år i træk. På globalt plan anslås det samlede vandtab fra gletsjere til omkring 1.400 gigaton.

WMO oplyser, at denne mængde svarer til omkring 560 millioner olympiske svømmebassiner eller cirka en tredjedel af verdens årlige forbrug af ferskvand.

REGIONALE FORSKELLE I EUROPA

I 2025 var grundvandsstanden især lav i Central- og Østeuropa. Til gengæld lå grundvandsstanden i store dele af Nordeuropa over gennemsnittet for den lange referenceperiode.

WMO understreger, at dataene viser, at det ikke kun er mængden af vandressourcerne, der bliver mere usikker, men også deres geografiske fordeling og variation over tid.