Sheikh Baqi: Den tyrkiske stat har ingen anden mulighed end at blive enig med Kurdistans befrielsesbevægelse!

Sheikh Baqi: Den tyrkiske stat har ingen anden mulighed end at blive enig med Kurdistans befrielsesbevægelse!

Mens myndighederne i det tyrkiske Retfærdigheds- og Udviklingsparti hævder at søge fred, kommer deres embedsmænd med udtalelser, der er præget af had mod kurderne, og de fortsætter deres politiske folkedrabskampagner mod kurderne i det nordlige Kurdistan. Derfor bliver disse begivenheder på den kurdiske scene evalueret i detaljer.

I denne sammenhæng har ANHA’s agentur gennemført et interview med generalsekretæren for det syrisk-kurdiske demokratiske parti, Jamal Sheikh Baqi, som evaluerede denne udvikling.

DET KURDISKE FOLKS HISTORIE ER FULD AF BEDRAGERIER MOD DEM

I begyndelsen af sin tale kom Jamal Sheikh Baqi ind på AKP-myndighedernes påstande om, at de søger fred, samtidigt med at de gennemfører politiske folkedrabskampagner mod kurderne i det nordlige Kurdistan, og sagde: “De seneste forsøg fra nogle partier med tilknytning til den tyrkiske stat på at ville indgå nogen form for aftale er falske. Hvis de var sande, ville nogle af forskellene ikke være dukket op. Den tyrkiske stat har desuden store ambitioner bag sig.”

Han påpegede, at Kurdistans Arbejderparti er et mangeårigt parti med politiske erfaringer gennem mange år, og derfor tror han ikke, at det vil lade sig narre af sådanne udtalelser eller forsøg, især da det kurdiske folks historie er fuld af bedrag fra den tyrkiske stat og andre i de fire dele af Kurdistan.  og han sagde: “Den kurdiske befrielsesbevægelse lader sig ikke bedrage på denne måde.”

Tyrkiet står over for kriser og søger at forhindre kurderne i at drage fordel af udviklingen i Mellemøsten. Sheikh Baqi påpegede, at den tyrkiske besættelsesstat gennem sine nylige forsøg på at nå frem til en aftale søger at forhindre befrielsesbevægelsens landvindinger, der har henledt hele verdens opmærksomhed på spørgsmålet om det kurdiske folk i Kurdistan og verden.  Og han sagde: “De frygter, at de kurdiske bevægelser i fremtiden vil drage fordel af enhver forandring i Mellemøsten, og det er derfor, de forsøger at tiltrække dem, men i sidste ende er det falske ambitioner og falsk politik.”

Han tilføjede: “På den anden side står Retfærdigheds- og Udviklingspartiet og Nationalistbevægelsens regering over for en intern politisk krise i det nordlige Kurdistan og Tyrkiet, hvor deres løgne og støtte til terrorbevægelser er blevet afsløret for verden. Den tyrkiske præsident Erdogan forsøger at foretage ændringer iden tyrkiske forfatning for at forlænge sin valgperiode i Tyrkiet, og det vil kun ske gennem et flertal i parlamentet, og derfor ønsker han at hjælpe Folkets Demokrati- og Lighedsparti med dette. Den tyrkiske stat og dens præsident Erdogan er ikke seriøse omkring fredsaftaler.” Ingen aftale kan diskuteres uden lederen Abdullah Öcalans fysiske frihed

Med hensyn til møderne, der finder sted med leder Abdullah Öcalan og de tyrkiske myndigheder indenfor Retfærdigheds- og Udviklingspartiets politik, sagde Jamal Sheikh Baqi: “Den tyrkiske stat kan ikke bede leder Abdullah Öcalan om nogen beslutning eller aftale uden at sikre hans fysiske frihed, så han kan tale direkte og frit til sine masser. Den tyrkiske stat beder lederen om at henvende sig til Kurdistans Arbejderparti for at nedlægge sine våben og opløse partiet, så det kan tænke på fremtiden for det tyrkisk-kurdiske broderskab. Det er der ikke noget politik i. Tilstedeværelsen af våben i det nordlige Kurdistan og Tyrkiet skyldes manglen på demokrati dér, samt tilsidesættelsen af det kurdiske folks rettigheder.”

Sheikh Baqi henviste til udtalelser fra leder Abdullah Öcalan, som blev videregivet af HDP-delegationen, hvori han sagde, at hvis betingelserne var til stede, ville han forvandle situationen fra krig til en politisk og juridisk situation for det kurdiske folk. Han sagde: “Det betyder, at hvis betingelserne ikke er til stede for, at leder Abdullah Öcalan kan mødes med sine kammerater og de kan nå frem til en løsning sammen, kan han heller ikke nå frem til nogen beslutning, så længe han er fængslet i den tyrkiske stats fængsler, hvor han nu har siddet i 26 år. Jeg tror ikke, at leder Abdullah Öcalan vil træffe nogen beslutning, uden at de rette betingelser er til stede for ham, ved at han kan mødes med sine kammerater i partiet og træffe en beslutning sammen med dem.”

DER ER INGEN SKRIDT I RETNING AF FRED?

Sheikh Baqi spurgte: Den tyrkiske stat arresterer kurdiske journalister og hundredvis af borgere hver eneste dag baseret på anklager om medlemskab af Kurdistans Arbejderparti, og den pålægger formynderskab over kommunerne i Nordkurdistan. Skal det være den tyrkiske stats skridt til fred?

Han tilføjede: “Snakken om fredsskridt kommer efter mere end 40 års krige. Den tyrkiske Stat skal præcisere sine hensigter med det. Den taler om en fredsproces, mens den truer samtidigt med at tilintetgøre Kurdistans Arbejderparti og iværksætte angreb på Nord- og Østsyrien under dette påskud. Som alle ved, er de syriske demokratiske styrker legitime kræfter fra alle disse dele af Syrien, mens den tyrkiske stats krig føres mod Kurdistans Arbejderparti, så hvem vil fredsaftalen blive indgået med? Dette viser tydeligt den tyrkiske stats dårlige hensigter over for alle, der følger med i begivenhederne..”

Generalsekretæren for det syriske kurdiske demokratiske parti, Jamal Sheikh Baqi, afsluttede sin tale med at sige: “Det kurdiske folk er et forenet folk, der støtter hinanden over hele verden, og i både det nordlige og østlige Syrien og i det nordlige Kurdistan, og de kan ikke splittes. Den tyrkiske præsident forsøger at blive den osmanniske stats efterfølger og skaber argumenter for at opnå det, så jeg tror ikke, at der vil komme en fredsproces i det nordlige Kurdistan, og jeg tror heller ikke, at den tyrkiske stat vil kunne eliminere det kurdiske folk og dets legitime sag. Den tyrkiske stat har ingen anden mulighed end at blive enig med Kurdistans Befrielsesbevægelse.”

Kilde: 

News Desk, 2025: Sheikh Baqi confirms Turkish contradiction: talk of peace, continuation of the war on Kurds. ANHA Hawar News Agency, 29. January 2025.

På dansk ved Jesper Brandt

Nordsyrien NYHEDER