En to-dages konference om “Mellemøsten og freden”, der blevarrangeret af Sammenslutningen af Offentligt Ansattes Fagforeninger i Tyrkiet (KESK), blev afholdt i Kadıköy-distriktet i Istanbul i midten af marts. Repræsentanter for flere internationale ikke-statslige organisationer, politiske partier og fagforeninger deltog i konferencen.

“VI FORDØMMER ANGREBENE, DER TJENER IMPERIALISTISKE MAGTERS INTERESSER“

KESK’s medpræsident Ahmet Karagöz holdt åbningstalen og sagde: “Vi ser, hvordan Islamisk Stat og dens afledte jihadistiske lejesoldater har forvandlet kvinders liv til et helvede, mens Mellemøsten er gennemblødt af blod. Vi er vidner til massakrer mod undertrykte folk i Syrien. Som KESK fordømmer vi de angreb, der tjener imperialistiske magters interesser. Vi opfordrer menneskerettighedsorganisationer til at handle. Som KESK blander vi kampen for arbejde med kampen for fred og demokrati og gennemfører det koordineret.”

“DET ER PÅ TIDE AT BEGRAVE KRIG OG UDNYTTELSE I HISTORIEN”

Karagöz sagde, at fred kan opnås ikke kun med nedlæggelse af våbnene, men også gennem folkenes fælles kamp. Han fortsatte: “Vi er nødt til at være tålmodige og stabile for absolut fred. Vi er klar over, at fred ikke vil løse problemerne med det samme, men betingelserne for, at vi kan tale, er relateret til fred. Som KESK vil vi fortsætte vores kamp, indtil vi får opbygget fred. Det kurdiske spørgsmål må udvikle sig til en varig og ærefuld fred. Vi sender en åben opfordring til alle folk og institutioner; Det er på tide med fred og frihed mod krig. Det er på tide at begrave krig og udbytning i historien.”

“DER ER EN BEVÆGELSE MOD EN MULTIPOLÆR VERDEN”

Prof. Dr. Hayri Kozanoğlu udtrykte sine synspunkter om emnet “Den globale hegemonikamp og bruddet i den vestlige alliance” og sagde: “Det er interessant, hvordan Trump adresserer Rusland som en samtalepartner i Rusland-Ukraine-spørgsmålet og ikke inkluderer Ukraine ved forhandlingsbordet, ser deres præsident som svag og ikke inviterer Europa med ved bordet. Trump siger: “Mellemøsten er et vigtigt punkt for energiforsyningen, jeg bør have noget at skulle have sagt dér. Jeg bør forhindre Kinas dominans i Stillehavet, jeg bør ikke spilde min energi andre steder.” Amerika er stadig meget vigtigt på visse områder. Amerika er verdens førende militærmagt, dollaren er verdens reservevaluta, det er den største teknologiske magt, men USA’s indflydelse i verden er aftagende. Når det er tilfældet, opstår der forskellige andre magter. Kina er blevet en vigtig magt. Indien er et af de hurtigst voksende lande. Brasilien, Mexico og Indonesien forsøger at få indflydelse på visse områder. Der er en bevægelse mod en multipolær verden.”

“VI SER IKKE LÆNGERE DISKUSSIONEN OM DEMOKRATIMODELLER”

I en tale om emnet “Hvem var det, der forlod os, og hvem var det, der blev: Om at søge fred i 1990’erne og i dag”, sagde lektor Dr. Elçin Aktoprak: “I 1990’erne var der folkedrab og krig, men der var også en søgen efter fred. 90’erne var en periode, hvor der blev gjort en indsats for at finde en konfliktløsning, men konflikterne ville ikke slutte. Efter afslutningen af den kolde krig, efter at liberalismen havde erklæret sin sejr, blev begreber som menneskerettigheder og international lov fremsat, og det blev de liberale værdiers guldalder. Kvinder, LGBT+’er og minoriteter var i stand til at tage deres kampe ud i marken i det miljø, der udfoldede sig i den neoliberale periode. Det var arbejderbevægelsen, der blev undertrykt både i 90’erne og i dag. UNESCO definerede fredskulturen i 1995, og 2000 blev anerkendt som det internationale år for fredskultur. Fredskulturen defineres i FN’s resolution på denne måde: “Løsning af problemer ved at tackle de grundlæggende årsager til krig gennem dialog, ligestilling mellem kønnene og forståelse.” I den nuværende periode ser vi ikke længere en diskussion om demokratimodeller i litteraturen eller på den politiske arena. Demokratimodellen er blevet sat ud på et sidespor.”

“VI HAR SET TILBAGEGANGEN FOR INTERNATIONAL LOV, ORGANISATIONER OG FREDSPROJEKTER”

Elçin Aktoprak påpegede behovet for at diskutere positiv fred og fortsatte: “I stedet for at tale om ‘sikkerhed først og derefter fred’ blev der afholdt drøftelser om, hvorvidt der ville skabes sikkerhed, hvis fred blev opnået. I 2001 sagde USA, at dette ikke virkede, og vendte tilbage til diskursen “vi vil se på sikkerhed først og derefter fred“. Vi ser, at begrebet terrorisme er opstået som en sikkerhedsdiskurs. Vi ser polariseringen stige efter 2008. Staten blev stærkere, mure blev bygget konkret på grænserne. Vi har set tilbagegangen for international lov, organisationer og fredsprojekter som EU. Alle taler om fred, men alle opfører sig, som om de rider på en hest, og ingen taler om positiv fred. Vores arbejde er vanskeligere end nogensinde. Jeg mener, at vi er nødt til at opbygge løftet om fred fra det lokale niveau, hvor vi er involveret, men ikke arbejdsgivernes fred.”

“VI FORSØGER AT FORSTÅ FRED GENNEM ORDENE FRA DEM MED DE HØJESTE STEMMER”

I sin tale med titlen “Den revnede jord og de nuværende grænser for fred i Tyrkiet” sagde lektor Dr. Yücel Demirer: “Selv det, at synge en kurdisk folkesang er en retfærdiggørelse af at slå unge mennesker. På trods af sin vigtige rolle i dette miljø er Abdullah Öcalan underlagt begrænsede betingelser. Vi taler ikke om fred blandt et flertal, der kan sige, hvad det mener, men fred i et samfund, der gør, hvad det får besked på. I stedet for filosofiske og religiøse diskussioner om fredsspørgsmålet er der diskussioner på tv-kanaler om ‘hvad får vi ud af det, hvad det gavner os?’. Vi forsøger at forstå fred gennem ordene fra dem, der råber højest, og de bukker for. Det sker ikke under forhold, hvor de sidder ved et ligestillet bord. Vi diskuterer fred i et miljø med glædesløse, håbløse konstruktioner. Det største oppositionsparti er ikke i stand til at reagere tilstrækkeligt på de skridt, der er taget for at forværre dets forhold til kurdisk politik. Civilsamfundets indflydelse ved forhandlingsbordet er meget lav. I forhandlingsprocessen er det altid lederne, der taler. Det er på tide med en etisk holdning og at være ærlig.”

“VI ER PÅ UDKIG EFTER EN VEJ FREM I DET KURDISKE SPØRGSMÅL UNDER AUTORITÆRT STYRE”

I en tale på sessionen med titlen “Muligheder og udfordringer for fred i det kurdiske spørgsmål” understregede Hakan Tahmaz, formand for Peace Foundation, at regeringen i årevis har straffet enhver, der siger “fred”. Han sagde: “Vi taler om et problem, der er skabt af det faktum, at republikken blev grundlagt på det forkerte grundlag. Det er ikke muligt at komme videre med det kurdiske spørgsmål uden at diskutere disse spørgsmål. Der er en krise i verden, der er en krise i menneskerettighedsregimet. Vi er på udkig efter en vej frem i det kurdiske spørgsmål under er autoritært styre. Hver forspildt mulighed har kostet os dyrt. Dette spørgsmål er ikke længere et problem, som vi kan bekæmpe alene. Vi kan ikke tale om det kurdiske spørgsmål uafhængigt af problemerne i Mellemøsten og udfaldet af den palæstinensisk-israelske konflikt efter den 7. oktober.”

“VI VIL KÆMPE FOR DET, VI VIL I ET MILJØ MED USIKKERHED”

Tahmaz udtalte, at alles forventninger til løsningen og freden er forskellige, og sagde: “Den proces, der startede den 1. oktober 2024, da Devlet Bahçeli gik til DEM-partiets bænk i parlamentet, har intet at gøre med 2015-processen. Hvis vi ikke afklarer dette, kan vi ikke komme videre. Vi er nødt til at kæmpe for det, vi ønsker, i et miljø med usikkerhed. I 2015 forsøgte alle dele af samfundet at finde ud af, hvad der blev forhandlet mellem İmralı, Qandil og Ankara, og spørgsmålet “hvad er mit ansvar” blev sekundært. Vi brugte ikke energien korrekt til socialisering af freden. En ny mulighed er opstået. Når det kurdiske spørgsmål og et lige statsborgerskab nævnes, tales der om “sikkerhed” og “terrorisme”. Dette har været baseret på PKK’s væbnede kamp. Öcalan definerede processen på sit møde og sagde: “Vi vil bringe konflikten over på et juridisk og politisk grundlag”. Öcalan foretager en ny vurdering af løsningen af det kurdiske spørgsmål. Jeg mener, at det er vigtigt for hele Tyrkiet. De vil ikke være i stand til at overvinde os med et problem, der kaldes “terror” eller “overlevelse”. Den undskyldning, de har, vil blive taget fra dem.”

“DEN AUTORITÆRE REGERING TALER IKKE OM DET KURDISKE SPØRGSMÅL”

Tahmaz understregede vigtigheden af at sætte en stopper for militære og politiske operationer og skabe betingelser for, at Abdullah Öcalan kan være aktiv i kongressen, og sagde: “Den dominerende opposition har også en pligt. Den skal i dag vise, hvad den vil gøre, når det kommer til magten. Den autoritære regering taler ikke om det kurdiske spørgsmål. I stedet kalder de det et eksternt problem og siger, at det interne problem er et overstået kapitel. Den autoritære regering instrumentaliserer republikkens grundlæggende filosofi for at sikre dens egen politiske magt. Det er nødvendigt at tage stilling imod dette. Lovbestemmelser skal ændres for næsten 3.000 syge fanger. Vi tager byrden på vores skuldre. Når våbnene er nedlagt, vil den borgerlige politik ikke være i stand til at producere politik gennemsine gamle rutiner. Der skal gøres en indsats for at føre fredsaftalen i Syrien ud i livet. Vi er ved begyndelsen af vejen. Hvis vi overlader det til Folkealliancen (AKP-MHP) eller AKP, vil vi sandsynligvis falde tilbage til demoraliseringsprocessen i perioden efter 2015. Vi er nødt til at være realistiske og bede om det umulige.”

Kilde:

Anonymous, 2025: 3rd Middle East and Peace Conference in Istanbul: It is time for peace and freedom against war. ANF-News, 15. March 2025.

Oversættelse: Jesper Brandt