Efter at Abdullah Öcalan fremsatte sin “Opfordring til fred og et demokratisk samfund” den 27. februar, afholdt Kurdistans Arbejderparti (PKK) sin 12. kongres mellem den 5. og 7. maj. Drøftelserne, der begyndte i oktober 2024, viste det dødvande, der er skabt af den tyrkiske stats sikkerhedsbaserede tilgang til den politiske løsning på det kurdiske spørgsmål.

Navnlig kampagnen »Frihed for Öcalan, politisk løsning på det kurdiske spørgsmål«, der blev lanceret den 10. oktober 2023, førte til en bred bølge af aktioner fra kurdernes og deres allieredes side. Demonstrationerne og begivenhederne organiseret inden for kampagnen, kombineret med den tyrkiske stats dødvande i krigen og skiftende regionale dynamikker, pressede endnu en gang staten til at vende sig mod Öcalan.

Alle diskussionerne indtil videre har ikke ført til nogen forbedring af Öcalans forhold på øen Imralı, og hans fysiske frihed er heller ikke blevet sikret. Talsmændene for kampagnen “Frihed for Öcalan, en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål”, Hatip Dicle, Zübeyde Zümrüt og Sinan Önal, har besvaret ANF’s spørgsmål.

DEN TYRKISKE STAT SKAL TAGE POLITISKE OG JURIDISKE SKRIDT

Sinan Önal understreger vigtigheden af at sikre Abdullah Öcalans fysiske frihed, sikre hans sundhed og sikkerhed og give ham mulighed for at engagere sig i lovlig og demokratisk politik. Han siger, at Öcalan spiller en afgørende rolle for at opnå varig fred.

Önal fremhæver Öcalans identitet som forhandler og hans evne til at bygge bro mellem folk i de aktuelle politiske debatter og siger: “Efter denne historiske erklæring må den tyrkiske stat tage politiske og juridiske skridt for at skabe et grundlag for forhandlinger og gennemføre juridiske reformer, der anerkender det kurdiske folks rettigheder. Succesen af denne proces er direkte forbundet med lige borgerrettigheder garanteret af en demokratisk forfatning.”

PKK SKAL FJERNES FRA TERRORLISTEN

Sinan Önal bemærker, at internationale magter også kan spille en rolle i at fremme processen, og understreger, at PKK bør fjernes fra de såkaldte terrorlister. Med henvisning til, hvordan disse udpegninger ikke længere afspejler den nuværende virkelighed og hindrer fredsbestræbelser, understreger Önal vigtigheden af at lægge diplomatisk pres på Tyrkiet.

Önal siger: “Den kurdiske bevægelse vil fortsætte med at prioritere demokratisk politik, diplomati og social solidaritet i denne nye fase. Der er brug for mere end symbolsk støtte. Gennemførelsen af konkrete politiske og retlige foranstaltninger vil styrke troværdigheden af denne proces.”

DER SKAL LÆGGES DIPLOMATISK PRES PÅ TYRKIET

Sinan Önal fortsætter: “Stater i Europa må lægge pres på Tyrkiet, anerkende det kurdiske folks legitime krav og yde juridisk støtte til en løsning uden for militarismens rammer. Dette er en historisk mulighed for at afslutte årtiers konflikt og bevæge sig mod en ny fase baseret på dialog, retfærdighed og demokrati. For det kurdiske folk bør denne proces ses som en frihedens kilde og for Tyrkiet som en kilde til demokrati. Opfordringen til fred, der stiger fra hjertet af Mellemøsten, vil være afgørende ikke kun for Tyrkiet, men også for den regionale fred og stabilitet.”

VI ER I DEN TREDJE FASE AF DEN GLOBALE KAMPAGNE

Zübeyde Zümrüt sagde, at Öcalans opkald den 27. februar var den tredje fase af den globale kampagne og tilføjede: “Denne opfordring er ikke blot en erklæring, den præsenterer også en køreplan og en politisk vision for en demokratisk løsning på det kurdiske spørgsmål.”

Hun minder om, at Öcalan på trods af 26 års alvorlig isolation har leveret et stærkt budskab om frihed og fred. Zümrüt bemærker, at denne opfordring er blevet mødt med stor entusiasme ikke kun af det kurdiske folk, men også af det tyrkiske samfund og lande i hele regionen, og peger på vigtigheden af Newroz 2025. Hun tilføjer: “De krav, der blev udtrykt af masserne i gaderne, afslørede, hvor udbredt troen på fred er blevet.”

VORES INDSATS VIL BLIVE INTENSIVERET OG VIL FORTSÆTTE

Zübeyde Zümrüt adresserer også diskussionerne om “retten til håb” og udtalte: “Juridiske eksperter henleder opmærksomheden på retten til håb inden for disse rammer. I september sidste år gjorde Europarådet det til en absolut betingelse, at Tyrkiet skal inden september 2025gennemføre en reform vedrørende skærpet livsvarigt fængsel. Derfor skal dette skridt tages nu. Vores kampagne sigter også mod løsladelse af alle politiske fanger. Vores indsats i denne henseende vil blive intensiveret.” Hun tilføjer, at kampagnen, der udføres samtidigt både i Tyrkiet og internationalt, lægger grundlaget for en ny demokratisk proces.

EUROPÆISK POLITIK UDDYBER SIT FOKUS PÅ DET KURDISKE SPØRGSMÅL

Hatip Dicle minder om den kommende 86. samling i Europarådets Parlamentariske Forsamling, der er planlagt til slutningen af juni, og anfører, at der vil blive gjort en indsats under denne session for at presse Tyrkiet til at implementere “retten til håb”-forordningen.

Dicle siger: “Europæiske institutioner må nu tage konkrete skridt og sikre, at Tyrkiet opfylder sine forpligtelser.” Han bemærkerogså, at Europa-Parlamentets Tyrkiet-rapport, der blev vedtaget i sidste uge, indeholdt ros til hr. Öcalans opfordring. Han tilføjer: “Dette indikerer, at forståelsen af det kurdiske spørgsmål er ved at blive dybere inden for europæisk politik, og at forventningen om en løsning er ved at blive institutionaliseret.”

“JEG VIL MØDES MED ÖCALAN”-KAMPAGNEN

Hatip Dicle påpegedr, at Komiteen til Forebyggelse af Tortur (CPT) stadig ikke har offentliggjort sin rapport om det besøg, den gennemførte i Imralı for to og et halvt år siden. Han siger, at “det faktum, at CPT for nylig besøgte Tyrkiet igen, men ikke tog til Imralı, er en alvorlig grund til bekymring. Disse spørgsmål holdes på dagsordenen af relevante juridiske eksperter og menneskerettighedsorganisationer. Institutioner, der ikke opfylder deres juridiske og moralske ansvar, underminerer offentlighedens tillid.”

Dicle fortæller, at en ny global brevskrivningskampagne forventes at blive lanceret under sloganet “Jeg vil mødes med Öcalan”. Han siger, at denne kampagne repræsenterer den internationale offentligheds samvittighed for fred og frihed.

DER ER EN STÆRK VILJE TIL FRED

Dicle bemærker, at der er opstået en stærk vilje til fred på tværs af alle dele af samfundet i Tyrkiet. Han understreger, at offentlighedens reaktion efter Sırrı Süreyya Önders død afspejlerdette ønske om fred og understreger vigtigheden af, at alle sociale og politiske aktører støtter den.

“Fred har klare betingelser,” siger Dicle med henvisning til forhandlinger baseret på lighed og en proces, der inkluderer civilsamfundet og politiske repræsentanter. Han skriver de aktuelle debatter som en mulighed og fortsætter: “Det er vigtigt at tage skridt, der vil sikre Abdullah Öcalans frihed og indlede en proces med en demokratisk omstilling. På trods af at han har været tilbageholdt under de hårdeste forhold i 26 år, har Öcalan aldrig vaklet i sit engagement for fred. Hans løsladelse vil udgøre den mest grundlæggende garanti for denne proces. Dette skridt vil åbne døren til en fælles vision for fremtiden, ikke kun for kurderne, men for alle folk i Tyrkiet.”

VORES KAMP VIL FORTSÆTTE MED BESLUTSOMHED

Dicle slutter med følgende bemærkninger: “Nelson Mandelas fredsforhandlinger med De Klerk-administrationen i Sydafrika er det mest relevante og inspirerende eksempel. Med Mandelas løsladelse bevægede landet sig mod en demokratisering, og den sorte befolkning fik ret til selvbestemmelse. På samme måde kan fred og demokrati i Tyrkiet udvikle sig sammen. Også dette skal være en proces, der opbygges kollektivt og gennem social konsensus.

Alle dele af vores kampagne vil fortsætte med at tage skridt, der opmuntrer Tyrkiet og holder fredens dagsorden i live. Vores kamp vil fortsætte med beslutsomhed mod en ny social kontrakt, hvor alle tager ansvar og har en stemme.”

Kilde:

Anonymous, 2025: ‘I want to meet with Öcalan’ global campaign to be launched. ANF-News, 15. May 2025

Oversættelse: Jesper Brandt