En hel familie blev dræbt i et tyrkisk luftangreb, der var rettet mod deres hjem på landet i Kobani by, hvor det smertefulde angreb kostede en far, en mor og syv børn fra landsbyen Berx Botan livet.
Angrebet, der fandt sted d. 16. marts om aftenen, udløste en bølge af vrede og fordømmelse i lokale kredse, da denne hændelse blev betragtet som en forbrydelse mod menneskeheden.
I et tweet på “X”-platformen udtrykte den øverstkommanderende for de syriske demokratiske styrker, Mazloum Abdi, sin dybtfølte medfølelse med ofrenes familier.
Abdi opfordrede Damaskus’ myndigheder til at tage ansvar for andre landes aggressioner på syrisk territorium.
Mazlum Abdi opfordrede også den internationale koalition og indflydelsesrige magter til at træffe hasteforanstaltninger for at stoppe disse forbrydelser, og understregede, at en våbenhvile på tværs af alle syriske territorier er blevet en presserende nødvendighed for at sikre succesen i overgangsfasen mod et sikkert og velstående Syrien.
Regionen Nord- og Østsyrien var vidne til intense luft- og jordbombardementer fra den tyrkiske besættelseshær og dens lejesoldater siden det famøse angreb, som intensiveredes morgenen efter og fortsatte det meste af dagen, med fokus på landskabet i al-Jazira-regionen, landskabet i Kobani og Tishrin-dæmningens omgivelser.
Den tyrkiske besættelsesstat, der hævder at være for fred, har på det seneste iværksat ikke mindre end 100 angreb med mere end 600 granater og luftangreb rettet mod forskellige områder i Nord- og Østsyrien-regionen, på trods af den aftale, der er underskrevet mellem SDF og Damaskus-myndighederne, ifølge en optællinggennemført af ANHA-agenturet.
Kilde:
News Desk, 2025: Mazloum Abdi calls on Damascus, Global Coalition to take responsibility after Kobani massacre. ANHA Hawar News Agency, 17. March 2025.
Oversættelse: Jesper Brandt