Armeniere i Serêkaniyê flygter igen efter 104 år

Efterkommerne til de overlevende fra det armenske folkemord i 1915 flygter igen fra Serêkaniyê fra den tyrkiske invasion.

Efterkommerne af armenerne, der flygtede til Serêkaniyê (Ras al-Ain) fra folkemordet i 1915, flygtet igen 104 år senere. På grund af angreb fra den tyrkiske stat og allierede lejesoldater er omkring tredive armenske familier flygtet fra Serêkaniyê.

”Hvis nogen var blevet kaldt til at redegøre for det armenske folkemord…”

Wail Oseb er en af armenerne, der forlod Serêkaniyê på grund af den tyrkiske invasion. Hans forfædre flygtede først til Kobanê i 1915 og bosatte sig senere i Serêkaniyê. 

Han siger: “Vi kan ikke slippe af med osmannerne. På det tidspunkt blev halvanden million armenere massakreret. I alle de år, der er gået siden da, har ingen kaldet gerningsmændene til regnskab.

“Ingen vender tilbage til besættelseszonen”

Wail Oseb påpeger, at hundreder af tusinder af mennesker er blevet drevet på flugt af den tyrkiske invasion, og deres ejendele, der blev efterladt, er nu plyndret af besættelsesstyrkerne. 

“Så længe den tyrkiske stat og bander er i Serêkaniyê, vil ingen vende tilbage der. Hele verden ved det, men ingen gør noget. Vi armenere, kurdere, arabere og syrere vil vende tilbage vores hjem. Vi ønsker, at besættelsen skal stoppe,” siger han.

“Erdoğan gentager scenariet for sine forfædre”

Hans bror Cezayir Oseb fortæller:

“Erdoğan gentager scenariet fra sine forfædre og implementerer det mod armenere, kurdere, syrere og arabere i dag. Alle er tavse over Erdoğans handlinger. USA, Rusland, FN og Europa fordømmer dem kun mundtligt. let, det kan jeg også gøre, men der kommer intet ud af det. Den tyrkiske stat bruger enhver form for våben. Uanset børn og kvinder er der blevet brugt forbudte våben såsom hvidt fosfor. Ingen gør noget ved det.”

Cezayir Oseb understreger, at armenere, kurdere, syrere og arabere dræbes i islams navn: “Der er en morder, men ingen siger noget. Trump har hævdet, at han ikke ville tillade et angreb, hvilket er løgn.

“Vores børn er bange”

Xelîl Cemil Oseb, den tredje bror, fortæller, at de måtte forlade Serêkaniyê på invasionens tredje dag:

“Børnene var meget bange. Vi gik til Heseke, der var seks familier fra vores landsby. Vi havde boet sammen med kurderne og araberne, indtil vi blev angrebet med fly og artillerier.”

Situationen i regionen er forbedret med revolutionen i Rojava, siger Xelîl Cemil. En af hans sønner er med i YPG. 

“Vi havde det godt inden invasionen. Ingen blandede sig. Alt var normalt. Vi drev landbrug og husdyr i landsbyen. Vores børn gik i skole. Nu er alt forbi. Vi vil gerne vende tilbage, men så længe den tyrkiske stat og jihadisterne er der, kan vi ikke.”