Den internationale sammensværgelse i Abdullah Öcalans ord

Abdullah Öcalan beskriver sin beslutning om at tage til Europa og om den internationale sammensværgelse, der førte til hans tilfangetagelse i Kenya den 15. februar 1999.

Öcalan beskriver sin beslutning om at komme til Europa: “Min hensigt var at finde en demokratisk løsning på det kurdiske spørgsmål. Men Europa virkede uinteresseret i en løsning på det kurdiske problem. Havde jeg fået lov til at blive politisk aktiv i Europa ville det have været enden på krigen. Desværre var denne mulighed ikke forenelig med Vestens strategi.”

“Siden jeg har været fængslet på Imrali, har jeg forsøgt at arbejde for en varig fred i Anatolien og Mesopotamien. Dette er endnu sværere end at føre krig. Fred baseret på accept af forskellige kulturelle identiteter vil hjælpe med at fremme en renæssance af regionen og yderligere demokratiske fremskridt i Tyrkiet. Til sidst ender enhver krig med fred.”

Med hensyn til baggrunden for den internationale sammensværgelse skriver Öcalan:

”Da jeg var i Moskva skulle de ikke have ignoreret min ansøgning om asyl. Og de skulle ikke have udvist mig.”

“Da jeg var i Italien, var jeg omringet af politiet i 66 dage og dybest set holdt i husarrest. Jeg var taget derhen for at tale for retten og friheden for et af de ældste folkeslag i historien, som ikke måtte nyde deres rettigheder. Europa respekterede ikke det kurdiske folks krav på deres rettigheder. I stedet deltog de i min bortførelse.” 

“Min bortførelse fra Kenya blev gennemført med aftale mellem EU og USA. Grækenland og Kenya måtte gøre det beskidte arbejde og levere mig fra den græske ambassade til Tyrkiet. Igen havde EU fundet en måde, så de ikke blev direkte involveret i min sag.”

“Jeg er sikker på, at USA og EU’s plan var at få mig dræbt af tyrkerne. Jeg har aldrig udtrykt had mod tyrkerne, og den tyrkiske generalstab handlede meget hensynsfuldt, så situationen ikke eskalerede. En sådan eskalering kunne have kostet titusindvis af menneskeliv.”

“Hvorfor deltog Israel i min bortførelse? Traditionelt havde Israel gode forbindelser med de irakiske kurdere. Da jeg dukkede op på scenen, og især da vi flyttede vores hovedkvarter til Mellemøsten, var jeg en uafhængig aktør, der forstyrrede deres strategiske planer. Dette gjorde mig farlig. Det var også den israelske lobby i Rusland, der stod bag min udvisning under den daværende russiske premierminister Primakov.”

Kilde: Abdullah Öcalan: PKK og det kurdiske spørgsmål i det 21. århundrede