Mehmet Kılıç: DEM-partiets valgstrategi ved Tyrkiets lokalvalg i 2024

Mehmet Kılıç: DEM-partiets valgstrategi ved Tyrkiets lokalvalg i 2024

Folkets Ligheds- og Demokratiparti (DEM-partiet), der revurderer sin tilgang efter et skuffende resultat ved parlamentsvalget i 2023, lægger nu strategi for kommunalvalget i 2024 med fokus på at genvinde kontrollen i de kommuner, hvor der blev inforvaltere (trustees). Partiet gennemfører primærvalg til forskellige provins- og distriktsborgmesterposter, en afgørende komponent i deres strategi.

Mens DEM-partiets embedsmænd har fremsat flere udtalelser om emnet, er en sammenhængende strategi for opstilling af kandidater på tværs af alle regioner stadig noget tvetydig. Partiet synes tilbøjeligt til at nominere sine egne kandidater i næsten 60 provinser og distrikter, hvor det tidligere klarede sig godt og sikrede enten første- eller andenpladsen. I vestlige regioner som Ankara, Antalya, Bolu, Konya, Kocaeli, Kayseri og Samsun er partiets holdning mere gennemsigtig. Strategien for områder med stort valgpotentiale, som Istanbul, Adana og Mersin, er imidlertid ikke eksplicit defineret. DEM-partiet, som beskyldes for at have forbindelser til PKK, vækker jævnligt vrede hos tyrkiske nationalister, og derfor bliver partiets tiltag nøje gransket, og dets strategi om at appellere til en bredere vælgerbase påvirkes af disse påstande.

DEM-partiet overvejer valgalliancer i visse regioner, betinget af at tage fat på visse politiske begrænsninger i de sydøstlige regioner og afskaffe de regeringsudpegede forvaltere. Disse tilnærmelser er rettet mod det regerende AK-parti, selvom det er usandsynligt, om de vil blive gengældt.

På et centralt eksekutivkomitémøde den 18. december 2023 besluttede DEM-partiet at acceptere kandidatansøgninger i vestlige provinser som en del af en “urban konsensus” -strategi. Denne tilgang forfølges aktivt i større byer som Istanbul og Ankara, hvor partiet er åbent for samarbejdskandidaturer. Men hvis en alliance ikke er mulig, er DEM-partiet parat til at stille op til valget uafhængigt.

I forfølgelsen af denne strategi er DEM-partiet i forhandlinger med andre politiske grupper, især CHP. Özgür Özel, CHP’s nye formand, mødtes med DEM-partiet i december og signalerede løbende samarbejdsdrøftelser til lokalvalget. DEM-partiet lægger vægt på gennemsigtighed i disse samarbejder, hvilket står i kontrast til det foregående valgs handlinger bag kulisserne, som det omstridte løfte, som Kemal Kılıçdaroğlu under præsidentvalget gav Ümit Özdağ (tidl. Medlem af MHP, i 2021 stifter af det stærkt højreorienterede Sejrs-parti, o.a.).

En nylig hændelse, der forværrede spændingerne, var lukningen af CHP’s haller i Antalya Metropolitan Municipality under et DEM-partimøde, hvilket fik DEM-partiet til at trække sin støtte til CHP i Antalya. Hvis DEM-partiet stiller med en stærk kandidat fra Antalya, kan det skabe problemer for CHP i denne by.

Et af de mest kritiske områder med usikkerhed er borgmestervalget i Istanbul Metropolitan Municipality. DEM-partiets holdning i Istanbul er fortsat uafklaret. Selvom der ikke er udsendt nogen officiel erklæring, er der spekulationer bag kulisserne om, at Başak Demirtaş, hustru til den tidligere HDP-leder Selahattin Demirtaş, potentielt bliver kandidat for DEM-partiet. Mens Başak Demirtaş har præciseret, at hun ikke har modtaget noget tilbud fra partiet, er hun villig til at overveje situationen, hvis hun bliver nomineret. I et sådant scenarie, eller hvis DEM-partiet går ind i valget med en anden kandidat, kan det grundlæggende ændre balancen i Istanbul, hvor DEM-partiet har et betydeligt stemmepotentiale på 8-10 procent, hvilket påvirker CHP’s chancer for at sikre sejren betragteligt.

Sammenfattende er DEM-partiets strategi relativt klar i sine højborge, men dets tilgang i nøglebyer som Istanbul er endnu ikke fuldt artikuleret. Partiets base presser på for uafhængige kandidaturer, hvilket afspejler en modvilje mod betingelsesløst at støtte CHP og adressere vælgernes utilfredshed med det tidligere samarbejde. Denne fornemmelse var tydelig i den faldende valgdeltagelse i områder, hvor DEM-partiet havde indflydelse, især under anden runde af præsidentvalget.

Kilde:

Mehmet Kılıç: DEM Party’s Electoral Strategy in Türkiye’s 2024 Local Elections. In: Decisive Crossroads: Strategies and Stakes in Türkiye’s 2024 Local Elections. TRT world research centre. 25. January 2024.

Oversættelse: Jesper Brandt

NYHEDER TEMA: DEM parti og valget