Sırrı Süreyya Önder blev født den 7. juli 1962 i Adıyaman i en turkmensk familie.
Hans far, Ziya Önder, var en af grundlæggerne for Tyrkiets Arbejderparti (TİP) i Adıyaman i 1960’erne. Efter at have mistet sin far i en ung alder, flyttede Önder med sin familie for at bo hos sin bedstefar. Han forsørgede sin familie ved at arbejde i forskellige jobs.

Filmskaber
Som filmskaber tiltrak han sig stor opmærksomhed, især med sin film Beynelmilel (Internationalen) fra 2006. Filmen, der vandt Adana International Golden Boll Film Festivals pris for bedste film i 2007, skildrer kupperioden på en satirisk måde og indeholder også referencer til Önders egen ungdom.
Filmen har også Önders bror i hovedrollen, der arbejder i en barbersalon for at forsørge ham og hans familie økonomisk, mens Önder er i fængsel.
Trailer til Beynelmilel:
Önder har også arbejdet som manuskriptforfatter, instruktør og skuespiller i produktioner som O… Çocukları (2008), F Tipi Film (2012) og İtirazım Var (2014).
Politiker
Han var involveret i politik fra en ung alder og gik ind i national politik i 2011, da han blev valgt som parlamentsmedlem for Istanbul efter en invitation fra Arbejds-, Demokrati- og Frihedsblokken, ledet af det pro-kurdiske Freds- og Demokratiparti (BDP). Siden da blev han en fremtrædende figur i den pro-kurdiske politiske bevægelse og har opnået respekt i hele det politiske landskab for sin vid og karakteristiske stil.
I 2013 deltog Önder i İmralı-delegationen under løsningsprocessen for det kurdiske spørgsmål og havde samtaler med PKK-lederen Abdullah Öcalan. Under Newroz-festlighederne læste han Öcalans budskab op for en million mennesker i den kurdiske by Diyarbakır.
Få år senere, efter at fredsprocessen var mislykkedes, blev Önder stillet for retten for “terrororganisationspropaganda” og blev til sidst idømt 3 år og 6 måneders fængsel. Han blev løsladt i 2019.
I 2023 blev han valgt som parlamentsmedlem i Istanbul fra Folkets Ligestillings- og Demokratiparti (DEM) og blev udnævnt til næstformand for Tyrkiets store nationalforsamling.
Den 15. april 2025 fik Önder hjertestop i sit hjem i Istanbul og blev indlagt på Florence Nightingale Hospital i Şişli-distriktet. Trods flere forsøg kunne lægerne ikke redde Önder og gik derfor bort i dag.
Kilde: Bianet.org