Feysel Yûsif, talsmand for det kurdiske nationale råd i Syrien (ENKS), har talt med med ANHA Hawer News Agency om de skridt, der skal tages efter konferencen “Samordning af de kurdiske holdninger og prioriteter i Rojava Kurdistan” og virkeliggørelsen af beslutningen om at danne en delegation til at føre drøftelser med Damaskus-myndighederne.
Yûsif præciserer, at der endnu ikke er fastsat nogen dato for mødet, der vil blive afholdt for at uddybe de punkter, der blev rejst under konferencen, men det vil blive gjort i god tid.
Han forklarer endvidere, at de endnu ikke har dannet en komité, der skal tage til Damaskus og holde møder med de relevante myndigheder dér, og siger:
“Der er meninger og forslag, men der er endnu ikke truffet nogen endelig beslutning om disse meninger og forslag.”
Kilde:
Anonymous, 2025: Feysel Yûsif: Committee will be formed to negotiate with Damascus. ANHA Hawar News Agency, 2. May 2025
Oversættelse: Jesper Brandt