Af Serdal Benli

Kære venner, kære kammerater – glædelig 1. maj!

Det er fantastisk at stå her i dag på arbejderbevægelsens internationale kampdag. I dag fejrer vi vores fællesskab, vores solidaritet og de fremskridt, som generationer før os har kæmpet for. Parolen her i år siger det klart: Tryghed er velfærd – ikke kun våben. Og det vil jeg gerne tale om i dag.

Jeg hedder Serdal Benli, og jeg er spidskandidat for SF her i Gladsaxe og til dagligt arbejder jeg med både udenrigs- og indenrigspolitik som hhv SF’s internationale talsperson ogformand for Statsrevisorerne.

Men jeg står her ikke kun med titler – jeg står her også som et produkt af det danske velfærdssamfund. Jeg er vokset op i en arbejderfamilie, hvor ingen havde lange uddannelser. Mine forældre kom til Danmark som ufaglærte arbejdere, og vi havde ikke mange penge. Men vi havde noget, der var langt vigtigere: vi havde muligheder. Muligheden for en fri folkeskole med engagerede lærere. Muligheden for en ungdomsuddannelse uden brugerbetaling. Muligheden for at få SU og uddanne mig, selv om mine forældre ikke kunne betale til det. Det danske velfærdssamfund gav mig chancen – og den tog jeg. Derfor står jeg her i dag.

Jeg fortæller det, fordi det er essensen af, hvad velfærd er. Velfærd er at give alle børn, uanset om deres forældre er direktører eller rengøringsassistenter, en fair chance i livet. Velfærd er at skabe tryghed i hverdagen: at man kan gå til lægen uden at bekymre sig om regningen; at vores ældre kan få en værdig pleje; at man har råd til at bo og leve, selv hvis man mister sit job i en periode. Tryghed er at vide, at vi står sammen, når livet er svært. Tryghed er velfærd – ikke kun våben.

Her i Gladsaxe ved vi, hvor vigtigt det er med en stærk velfærd. Vi ser det hver dag i vores vuggestuer, børnehaver og skoler – de dygtige pædagoger og lærere, der giver vores børn en god start. Vi ser det på plejehjemmene, hvor varme hænder sørger for, at vores forældre og bedsteforældre har det godt. Vi ser det, når almindelige familier kan få hverdagen til at hænge sammen, fordi der er offentlig transport, biblioteker, fritidstilbud og et sikkerhedsnet under dem. Det er det, jeg kalder ægte tryghed i hverdagen.

Desværre er velfærden under pres. Vi mærker det, når der mangler sygeplejersker på hospitalerne og pædagoger i daginstitutionerne. Vi mærker det, når skolerne skal spare, og når der bliver skåret ned på vores sociale indsatser.

Alligevel hører vi SVM-regeringen på tale højlydt om at prioritere skattelettelser frem for velfærd. De finder penge til at give store skattelettelser, som primært gavner dem, der i forvejen har mest, men samtidig siger de, at kassen er tom, når der skal investeres i vores fælles velfærd. Det er simpelthen forkert prioriteret!

Regeringen har endda afskaffet en helligdag for at finde penge til forsvarsbudgettet. Selvfølgelig skal vi bidrage til vores sikkerhed i en urolig verden – men det bør ikke ske ved at udhule vores velfærd. For hvad nytter det, at vi køber flere våben, hvis vi samtidig sparer på vores sygehuse og skoler? Hvad nytter det at tale om tryghed, hvis børn vokser op i fattigdom og unge mistrives psykisk? Vores samfund bliver ikke trygt af våben alene. Tryghed skabes først og fremmest gennem omsorg, uddannelse og lige muligheder til alle.

Misforstå mig ikke: Selvfølgelig skal Danmark kunne forsvare sig selv og hjælpe vores allierede. Krigen i Ukraine har vist os, at frihed og fred ikke kan tages for givet. Vi står sammen med Ukraine i deres kamp for frihed mod Putins aggression, og vi bakker op om at beskytte demokrati og menneskerettigheder.

Men netop krigen understreger også en vigtig pointe: tryghed handler ikke kun om militær styrke. Det handler om et stærkt fællesskab, både nationalt og internationalt. Ukrainerne kæmper for deres land med våben i hånd, ja, men de kæmper også for de værdier vi kender – for families sikkerhed, for muligheden for at leve et almindeligt liv i fred. Og vi hjælper ikke kun med våben, men med humanitær støtte og modtagelse af flygtninge. Det er også tryghed og solidaritet i praksis.

Når vi taler om international solidaritet, så lad mig også nævne Palæstina. I Palæstina lever millioner af mennesker under utrygge forhold, under konflikt og besættelse. De har i årtier ventet på retfærdighed, på deres egen stat, på fred. Som international solidarisk nation må vi aldrig glemme dem. Deres kamp for retfærdighed og frihed fortjener vores støtte. Tryghed for dem kræver ikke flere våben, men løsninger, diplomati og en verden, der kigger med og siger fra over for undertrykkelse.

Og vi må heller ikke glemme klimakampen. Klimaforandringerne rammer os alle, men hårdest går det ud over de fattigste og mest sårbare rundt om i verden. Tørke, oversvømmelser og naturkatastrofer skaber utryghed for millioner af mennesker og kan skabe konflikter. Derfor kræver klimakampen også international solidaritet. 

Vi så det, da unge mennesker verden over gik på gaden for at kræve klimahandling – og vi så det, da lande gik sammen om Parisaftalen. Men der skal følges handling og investeringer med. Danmark skal gå forrest med en grøn omstilling, der er socialt retfærdig, så den grønne omstilling ikke efterlader nogen bagude. Vi skylder vores børn og børnebørn at skabe en bæredygtig fremtid, hvor de kan leve trygt.

Kære venner, tryghed og velfærd hænger uløseligt sammen. Både herhjemme i Danmark og ude i verden. Når vi investerer i mennesker, i fællesskab, i solidaritet – så investerer vi i fred og stabilitet. Når vi kæmper for retfærdighed og lighed, så forebygger vi de konflikter og den utryghed, der opstår i ulighedens og uretfærdighedens kølvand. Det er derfor, jeg brænder så meget for vores velfærdssamfund og for international solidaritet. Fordi jeg ved, det virker. Jeg ved det fra mit eget liv, og jeg ser det omkring os.

Lad mig spørge jer: Vil vi acceptere en fremtid, hvor vores velfærd smuldrer, mens de rigeste får flere privilegier? NEJ!

Vil vi finde os i, at kortsigtede besparelser og skattelettelser ødelægger fundamentet for vores børns fremtid? NEJ!

Vil vi i stedet stå sammen og kæmpe for et Danmark, hvor der er tryghed for alle, ikke kun for dem med mange penge på bankbogen? JA!

Vil vi vise, at danskere har hjertet på rette sted og blikket rettet mod verden, så vi også rækker hånden ud og hjælper dem, der har det svært i andre lande? JA, det vil vi!

Venner, vi står her på skuldrene af dem, der kæmpede før os. Nu er det vores tur til at gøre en indsats. Vi skal kræve af vores politikere – og jeg lover jer, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan – at velfærd kommer først. At Danmark går en vej, hvor vi investerer i mennesker frem for at give gaver til dem, der i forvejen har mest. En vej, hvor vi tager ansvar i verden i stedet for at lukke os om os selv.

Sammen kan vi skabe et mere retfærdigt samfund. Sammen kan vi sikre, at tryghed ikke bare bliver et buzzword, men en helt konkret følelse i hverdagen for os alle.

Lad os gå fremtiden i møde med håb og kampgejst. Lad os løfte fællesskabet, løfte velfærden og løfte solidariteten.

Glædelig 1. maj! Længe leve fællesskabet! Længe leve solidariteten! Længe leve velfærdssamfundet!