lørdag , 26 maj 2018

HDP-medforkvinde: Kvinderne vil sejre over AKP-MHP koalitionen

HDP-medforkvinde Pervin Buldan udtaler til nyhedsbureaet Firatnews, at de med alle midler vil forhindre, at AKP-MHP koalitionen bliver besejret ved det kommende præsidentvalg som skal afholdes den 24. juni.

Buldan siger følgende:

“Kvinderne vil være den stærkeste magtfaktor i kampen mod AKP-MHP, og det er os som de frygter allermest. Det tyrkiske folk skal vælge to veje og den ene er at komme væk fra AKP-fascismen og den anden er demokratiets og fredens vej. Vi som HDP ser dette som en kamp for alle kvinder og deres rettigheder, for under AKP-regimet er kvindernes rettigheder kun blevet forværret. AKP har i de sidste 15 år udført en kvindeundertrykkende politik, som ikke før er set i Tyrkiets historie.”

På grund af den igangværende politik fra AKP’s side, så er der skabt en frygt iblandt kvinderne, som gør at de ikke er så aktive som de bør være. Buldan siger, at AKP altid har frygtet kvindernes magt og derfor har man altid begrænset deres handlinger.

Buldan siger følgende:

“AKP frygter aktive kvinder, der gør modstand mod det undertrykkende mandsdominerende samfund og derfor skal vi som kvinder stå sammen for at bekæmpe denne tanke. Ingen skal glemme at der hvor kvinderne kæmper, der vil der opstå retfærdighed og demokrati.”

Buldan pointerer, at man konstant vil bekæmpe det nuværende fascistiske regime. De senere år har AKP anholdt HDP- parlamentarikere, politiske aktivister og civile som går ind for demokrati og fred, men dette har ikke forhindret det kurdiske folk i at kæmpe videre for demokrati, fortsatte Buldan i sin udtalelse.

Buldan siger gentagne gange, at det er kvinderne som vil vinde kampen mod AKP-MHP koalitionen og deres undertrykkende politik mod kvinder, minoriteter og religiøse mindretal.