onsdag , 21 august 2019

Kurdisk asylansøger modtager Australiens største litterære pris

Behrouz Boochani er journalist og forfatter fra Øst kurdistan. Han vinder den prestigefyldte Victorians Premier’s Literary på 100.000 australske dollars som svarer til 473.000 danske kroner for bogen ”No Friend But the Mountains” som han har skrevet på sin mobiltelefon mens han sidder i asyl.

Det var Boochanis oversætter, Omid Tofighian, der modtog de to litterære priser på hans vegne. Tofghian har oversat Boochanis farsi til engelsk.

Systematisk tortur

Det er den selvbiografiske ’No Friend But the Mountains. Writing from Manus Prison’, der har udløst de to prestigefulde priser. Den handler om hans rejse fra Indonesien til Australien og hans internering på Manus Island. Bogen har han skrevet i beskedappen WhatsApp på sin mobiltelefon.

I et interview via tekstbeskeder med The Guardian siger han, at målet har været at få folk i Australien og resten af verden til for alvor at forstå, hvordan det australske system »systematisk har tortureret uskyldige mennesker på Manus og Nauru i snart 6 år«.

“Jeg håber, at prisen vil skabe større fokus på vores situation, skabe forandring og afslutte denne barbariske politik”, skriver han.

Flygtede fra revolutionsgarden

Kurdisk-iranske Behrouz Boochani er født i 1983 i Iran, har arbejdet som journalist, digter og filmskaber og er desuden menneskerettighedsaktivist.

Han har blandt andet skrevet om politik i Mellemøsten og været med til at grundlægge det kurdiske magasin Weyra i Iran. I 2013 blev Weyras redaktionslokaler stormet af Irans revolutionsgarde.

Boochanie gik under jorden i tre måneder og flygtede så fra Iran. I sit andet forsøg på at nå Australien fra Indonesien blev han i august 2013 pågrebet og interneret på Manus Island, hvor han siden er blevet tilbageholdt.

Kilde: Politiken