Aldrig mere Holocaust og folkedrab

Foran hele verden så vi, hvordan Islamisk Stat – for seks år siden – på brutal vis forsøgte at tilintetgøre yazidierne. Yazidierne er et kurdisk-talende folk med en monoteistisk verdensopfattelse. De anses for at være en af de ældste befolkninger i Mellemøsten.

Den 3. august 2014 angreb Islamisk Stat Yazidierne i området omkring Sinjar, et område, der har været deres hjemstavn gennem flere århundrede.

Denne dag var kun begyndelsen på de rædsler, som Islamisk Stat skulle udsætte yazidierne for.  

Omkring Sinjar boede 400.000 yazidier før Islamisk Stats massakre og bortførelser i august 2014. I dag er der få hundrede yazidier i og omkring byen Sinjar syd for Sinjar-bjerget.

50.000 yazidier søgte ly på Sinjar-bjergets golde skråninger, 3.100 blev dræbt og omkring 6.800 kvinder og børn blev bortført og gjort til sex-slaver hos det selvudnævnte kalifat.

Nogle dage efter angrebet iværksatte de syriske kurderes forsvarsenheder, YPG, en redningsaktion og fik de resterende yazidier i sikkerhed i Syrien.

Vi indkalder alle til at møde op ved vores informationstelt den 3. august 2020 på Nytorv, for at vise solidaritet med yazidierne samt fordømme Islamisk Stats krigsforbrydelser, som de har begået mod yazidierne.  

Vi håber, at jeres forening/parti vil møde op og støtte op om dette arrangement.

Tid: Den 3. august, 2020, Kl. 17:00.
Sted: På Nytorv, København.