Grænseovergange i Syrien bruges som afpresning

Grænseovergange i Syrien bruges som afpresning

Staterne, der grænser op til Nord- og Østsyrien bruger de syriske grænseovergange til deres egne interesser. De pålægger også folk i Nord- og Øst-Syrien embargo.

Syriens naboer bruger grænseovergange til deres egne formål. De tillader ikke humanitær hjælp og sundhedsforsyninger at komme ind i regionen. Den tyrkiske stat, Rusland og regeringen i Damaskus har pålagt befolkningerne i det nordlige og østlige Syrien en embargo. Men efter den syriske krise i 2011 åbnede disse stater alligevel grænseportene op for tusinder af jihadistiske krigere fra Islamisk Stat og Jabhat al-Nusra.

Den tyrkiske stat åbnede dørene for gangstere

Da den tyrkiske stat og dens bander besatte Jarablus i 2016, åbnede den tyrkiske stat grænseovergangen dér. El-Rai-grænseporten blev åbnet i 2017. Sultan Murat-bander har endda fået overdraget ansvaret for denne grænseovergang. Bab Al-Salam grænseovergangen i Azaz er under kontrol af den tyrkiske stats efterretningstjeneste MIT. Det gælder også Bab al-Hawa grænseovergangen i Idlib. I 2018, da den tyrkiske stat invaderede Afrin, blev en anden overgang åbnet i landsbyen Hemamê i Jindires.

Grænseovergange har været kontrolleret af og overladt til forskellige lejesoldatbander

Nasib-grænseovergangen i Jordan blev beslaglagt af bander i de første år under den syriske krise. Denne grænseovergang kom dog igen under Damaskus-regeringens kontrol i 2018. Denne port bruges til smugling.

Rusland har lukket en åben port

Efter at Rusland nedlagde veto mod åbningen af ​​Til Kocher (Yaaroubia – se billedet ovenfor) grænseovergangen for humanitær hjælp på FN-forsamlingen i 2019, blev porten lukket.

KDP øger vanskelighederne under pres fra Tyrkiet

Semalka-grænseporten mellem Syrien og Kurdistan-regionen kontrolleres af Kurdistans Demokratiske Parti (KDP). Men KDP tillader ikke engang humanitær hjælp at passere på grund af pres fra den tyrkiske stat.

Tyrkiet, Rusland og regeringen i Damaskus har for nylig lukket grænseovergangene for den Autonome Administration. Ved at forøge vanskeligheder forsøger de at underminere den Autonome Administration, som er det eneste alternativ i den syriske krise. De afpresser befolkningen gennem lukningen af disse grænseovergange.

Kilde:

Anonymous, 2021: Border gates in Syria are used as blackmail. ANF, 12/4 2021.

Oversættelse og kort: Jesper Brandt

NYHEDER