Ilham Ahmed, leder af Det Syriske Demokratiske Råd (SDC)s formandskab, har kritiseret Ruslands manglende mægling mellem Nord øg Øst Syriens Autonome Administration og Det Syriske Regime, og opfordrer Rusland til at forholde sig neutralt til begge sider og ikke knytte sig til regimet.
I et interview med Hawar News om, hvad Syrien er udsat for, og hvordan der kan skabes sikkerhed i Syrien, har Ilham Ahmed talt om de russiske bestræbelser på at gennemføre samtaler mellem den Autonome Administration i Nord og Øst Syrien og Det Syriske Regime, de krav, som begge parter har opstillet, og i hvilken udstrækning, der har været fremgang i den politiske proces.
’Vi har ikke modtaget noget som helst forslag fra den russiske regering’
Ilham Ahmed anførte i starten af interviewet, at Rusland fra tid til anden bruger situationen i Nord og Øst Syrien til at lægge pres på Tyrkiet for at opnå indrømmelser på andre felter og sagde: ”På det seneste er der blevet udbredt et dokument til medierne om, at Moskva-regeringen har formidlet en aftale mellem den Autonome Administration og den syriske regering. Et sådant dokument eksisterer ikke, og er langt fra sandheden. Vi har ikke modtaget noget som helst fra den russiske regering om en sådan aftale med den syriske regering”. Ilham Ahmed tilføjede: ”Men det er velkendt, at Moskva-regeringen ofte spreder rygter til medierne for indirekte at sende signaler til Tyrkiet om en mulig aftale, med det formål at opnå indrømmelser fra Tyrkiet på forskellige områder, som Idlib eller andre regionale brændpunkter”.
’Dialogen er brudt sammen på grund af regional indblanding’
Hun påpegede de fortsatte bestræbelser fra Det Syriske Demokratiske Råds side, for at nå frem til de basale forhold, der kan danne grundlag for en aftale med den syriske regering, og sagde: ”Bestræbelserne fortsætter, og vi prøver på at gøre mere, men der er en afbrydelse i dialogen på grund af de regionale indblandinger, der ind i mellem stopper dialogen sammen med den logik og stil, der knytter sig til den syriske regerings behandling af sagen: nemlig ved at bruge magt og militære løsninger for at løse problemerne i Syrien, og stå stejlt omkring de politiske løsninger, hvad enten det drejer sig om Geneve processen eller dialogen med den Autonome Administration”.
’Mæglerrollen må være neutral, når den tager stilling’
Ilham anførte, at russerne trækker tiden ud i det uendelige, hvad angår forhandlingerne mellem de to sider, og hun sagde: ”Skønt der har været holdt en serie møder forskellige steder i Nord- og Øst Syrien, har der ikke hidtil vist sig nogen synlige resultater på grund af mangel på udvikling i dialogen”.
Ilham Ahmed forklarede, at når man vil udvise alvor i en mægling og påtage sig mæglerrollen, så må man bevise sin neutralitet og upartiskhed over for parterne i de standpunkter man indtager. Men det er velkendt, at den russiske regering er den største tilhænger af det syriske regime i alle internationale og interne fora, og at den russiske regerings tætte tilknytning til regimet er tydelig, hvilket fører til en mangel på åbenhed over for en politisk løsning, skønt Rusland er helt overbevist om princippet om decentralisering som en politisk løsning på den syriske krise. Men hidtil har de undgået at støtte dette, og understøtter i stedet den militære mulighed for at løse krisen.
Ilham Ahmed opfordrede den russiske regering til at ændre denne udviklingsvej, og i stedet se det syriske spørgsmål som et politisk, kulturelt, civilt, socialt og økonomisk spørgsmål, der kræver forandringer på alle disse områder og at der arbejdes på dette fundament, ikke på at påtvinge en militær løsning og trække alle parter ind under det syriske regimes kontrol. Hun sagde: ”Syrerne er åbne overfor alle initiativer og udviklingsveje, som den russiske regering måtte vælge, hvis de kan få en seriøs indflydelse på parternes tilnærmelse til en løsning på den syriske krise”.
’Den hidtidige enighed har udelukkende været militær’
Hvad angår russernes krav i den serie af møder, der har bragt de to parter sammen, sagde Ilham Ahmed: ”Den hidtidige enighed har udelukkende været en militær enighed, men også inden for det civile og politiske område har Rusland hidtil kun haft blikket rettet mod den syriske regerings krav. Det vil altså sige, at Rusland ikke ønsker at lægge pres på den syriske regering og skubbe den i retning af seriøse forhandlinger eller gå ind i en seriøs forhandlingsproces med de øvrige parter. Vi håber, at den russiske side vil spille en alvorlig rolle i denne sammenhæng i de næste trin, ved at presse den syriske regering i den retning. Den Autonome Administration er åben for tilnærmelse på dette felt, for at få gang i de essentielle spørgsmål, også hvad angår de konstitutionelle og administrative anliggender”.
’Lov no. 107 medfører ikke en rigtig løsning på den eksisterende krise’
Ilham Ahmed gav sig til at tale om de krav, som regimet stillede til den Autonome Administration, medieret af russerne, og hun forklarede: ”Regimets krav er tilbagelevering af alt syrisk land til dets overhøjhed, og når man taler om lokale administrationer med dem er det ikke klart, hvad der ligger af rammer og magtfordeling i henhold til lov nr. 107”(*se note nedenfor).
Hun understregede også, at ”denne lov ikke tilvejebringer den rigtige løsning på den eksisterende krise, og den lever heller ikke op til det syriske folks forhåbninger og krav, på grund af tilstedeværelsen af millioner af fordrevne mennesker i udlandet, de hundrede tusinder af ofre for krisen, og de hundrede tusinder af internt fordrevne mennesker i Syrien, og tusinder af forsvundne og til tilbageholdte personer”.
’Decentralisering er hovedkravet’
Ilham Ahmed henviste til de krav, som den Autonome Administration i Nord- og Øst Syrien havde fremført under hendes møder med Rusland og det syriske regime, og hun sagde: ”Den Autonome Administrations krav er altid at fremhæve modellen for autonom administration som en slags decentralisering i Syrien for at løse den syriske krise, hvor der måske ikke er enighed om nogle aspekter, der er åbne for diskussion, men decentralisering er det basale krav, og det er nødvendigt at blive enige om en eller anden form for decentralisering i Syrien.”
Og Ilham Ahmed advarede mod følgevirkningerne, indflydelse af politiske overspringshandlinger, det syriske regimes uforsonlighed og tvetydigheden i den russiske holdning til det syriske folk, ved at sige: ”De politiske overspringshandlinger, der optræder i forbindelse med at nå en løsning har afgørende følgevirkninger for Syriens fremtid som helhed. Regimet tror, at det med fuld kontrol over det syriske territorium vil være i stand til at løse krisen, men realiteten er, at områderne under dets kontrol gennemlever en meget dyb økonomisk krise, og derfor vil krisen fortsætte under de fortsatte amerikanske sanktioner, der er rettet generelt mod Syrien, ikke alene mod regimet”.
’Det er nødvendigt at tage alvorlige skridt for at nå en politisk løsning’
Idet hun refererede til de forværrede økonomiske realiteter som påvirker borgernes liv negativt, og til Det Syriske Demokratiske Råds holdning til de positioner, som det Syriske regime og Rusland gav udtryk for, bekræftede Ilham Ahmed sin tilbagevisning af de amerikanske og internationale sanktioner, der blev påført det syriske folk, samt deres afvisning af at trække tiden ud i bestræbelserne på at finde en politisk løsning på den syriske krise, og at det er nødvendigt at tage alvorlige skridt indenfor rammerne af en politisk løsning, og komme i gang med at hæve den blokade, der er påført Syrien.
Hvad angår samtalerne mellem dem og regimet, lagde Ilham Ahmed som øverste leder af det Syriske Demokratiske Råd vægt på, at regimet først og fremmest må komme i gang med forandringsprocesserne og vise åbenhed overfor den politiske løsning og ikke hæfte sig ved de andre involverede parter, da det jo er dem, der er de hovedansvarlige for at få sat denne proces i gang, hvilket hun forklarede på denne måde: ”Netop denne form for åbenhed, vel at mærke fra alle sider, vil være grundlaget for at kunne lukke mulighederne for udenlandsk indblanding i landets anliggender og dreje Syrien fra en opsplittet situation til et nyt sammenhængende, stærkt og demokratisk Syrien. Så at åbne op for en politisk løsning indenfor rammerne af principper, som alle syrere kan enes om, vil være den vigtigste løsning.”
*Kommentar om Lov no. 107 af Jesper
Brandt (der har oversat interviewet fra engelsk):
Syriens lokale administrationslov No. 107 fra 2011 skulle gøre det muligt for
størstedelen af lokalbefolkningen at deltage i forvaltningen under lokale råd
på forskellige niveauer, dvs. provinsråd, byråd og kommunalråd.
Decentralisering var således et erklæret politisk mål med loven. Spørgsmålet om
en decentralisering af magten i Syrien anses af de fleste iagttagere som et
helt centralt spørgsmål for udviklingen af demokratiske tilstande i Syrien.
Men i realiteten har forvaltningen af den syriske lov no. 107, samt anden lovgivning med højere politisk prioritet betydet, at loven på ingen måde har styrket det decentrale demokrati:
- Således er lokalrådenes ledelse i alle tilfælde udpeget af ”det politiske lederskab”, domineret af Baath-partiet, dvs. præsident Assads inderste kreds.
- Baath-partiet (under navnet ”Den nationale Enhedsliste”) er på forhånd sikret 70% af kandidatpladserne til lokalrådsvalg (vel at mærke udpeget af Baathpartiets ledelse: der afholdes således slet ikke valg om disse kandidatpladser), mens en liste med uafhængige kandidater kun kan få 30% af kandidatpladserne, hvor disse kandidater i øvrigt også udpeges i ”tæt samråd med” Baath partiets ledelse. For at kunne opstilles som kandidat er der opstillet en række betingelser omkring kandidaternes personlighed, f.eks. omkring deres ’nationale tilhørsforhold”, hvilket er en fleksibel omskrivning af vurderinger af deres stillingtagen til det syriske styre og senere den syriske borgerkrig. Et WEB-baseret forsøg på kortlægning af deltagelsen i lokalrådsvalg er nået frem til at kun 17% af befolkningen har deltaget i lokalrådsvalg og kendskabet til valgenes gennemførelse har generelt været lavt. Nyvalg til lokalråd har stort set ikke fundet sted siden de allerførste valg på grund af borgerkrigen i Syrien.
- En langt mere grundlæggende kritik af lov no. 107 knytter sig til det forhold, at langt de fleste politiske og administrative anliggender ikke delegeres til lokalråd, men fastlægges centralt gennem statslige ministerier eller det øverste råd for lokaladministration, der ledes af statsministeren, som centralt udarbejder direktiver for de ”statslige decentraliserede planer”. Gennemførelsen af disse direktiver administreres i de syriske provinser af Damaskus-udpegede guvernører, som leder de regionale råd, og som ikke kun besidder total magt over deres provinser i alle administrative anliggender, men også lovmæssigt er tildelt juridisk immunitet stillet overfor de lokale råd. Dermed er det lokale selvstyre i de regeringskontrollerede dele af Syrien i realiteten lige så stækkede som alle de kurdisk-ledede byer og kommuner i Øst-Tyrkiet, hvor lokalvalgsvalgte borgmestre er blevet afsat og regeringsudpegede guvernører er blevet indsat som Erdoganstyrets forlængede arm – og hvor også de sikkerhedsstyrker, der har været sat ind imod befolkningen i disse konflikter på forhånd er sikret juridisk immunitet ligegyldigt hvad der sker. Det kan i begge tilfælde ses i forlængelse af en administrativ praksis, der var almindelig under det Ottomanske rige – og som blev ført videre af den franske besættelsesmagt i Syrien helt frem til afkoloniseringen efter 2. verdenskrig.
Kilder:
Ahmed, Mohammed, 2020: Ilham Ahmed:; Russia is stalling and siding with regime. ANHA, 28 jan. 2020.
Baladi, Enab, 2018: “Decentralization” from Ba’aths Party’s viewpoint. https://english.enabbaladi.net/archives/2018/09/decentralization-from-baath-partys-viewpoint/.
Gharibah, Mazen, 2018: Local elections in post-agreement Syria: Opportunities and challenges for local representation. Conflict Research Programme, London School of Economics and Political Science (LSE), London, UK. http://eprints.lse.ac.uk/100144/.