Interview med Cemil Bayik om Öcalans rolle, guerillakampen i Kurdistan og Tyrkiets aftaler med NATO og Rusland

ANF har holdt et interview med Cemil Bayik, som er medformand for KCK (Community of Kurdistan Societies). Vi udgiver et uddrag, der handler om Abdullah Öcalans rolle, guerillakampen i Kurdistan og Tyrkiets aftaler med NATO og Rusland.

Abdullah Öcalan er fortsat under isolation. Han kan stadig ikke få kontakt til sine advokater og familie. Hvordan vurderer du denne situation?

Vores folk kæmper for Abdullah Öcalans frihed og det fortsætter de med. Det samme gør hundredvis af intellektuelle og forfattere også. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at hilse dem og respekterer alle dem, der kæmper for Öcalans frihed. I kæmper en meget vigtig kamp. At forsvare Öcalan betyder at forsvare frihed, demokrati og de menneskelige værdier. 

Ifølge europæisk lov skal den tyrkiske stat genoverveje Abdullah Öcalans dom. Egentlig burde han løslades fra fængslet, men Tyrkiet ønsker at holde ham i fangenskab og ødelægge ham. Uanset hvad den tyrkiske stat gør, kan de ikke skære Öcalans forbindelse til det kurdiske folk og PKK. Dette er ikke muligt. Han har en plads i folket og især i kvindebevægelsens hjerter. Det er heller ikke muligt for den tyrkiske stat at ændre dette. 

Den tyrkiske hærs angreb på områderne Zap, Avaşîn og Metîna i det sydlige Kurdistan/Nordirrak fortsætter. Ifølge HPG [People’s Defense Forces] har den tyrkiske hær lidt store tab. Hvad skyldes dette?

Öcalan siger, at den største af alle teknologier er mennesket selv. For det er mennesket, der er i stand til at bruge teknologien. Vi kan se det meget tydeligt i dag i Zap, Avaşîn og Metîna. Den tyrkiske stat bruger alle slags våben. Hæren bruger kampvogne, artilleri og missiler. Alt hvad de har. NATO støtter Tyrkiet, Barzanî-familien hjælper Tyrkiet på alle måder. Alligevel har den tyrkiske stat endnu ikke været i stand til at opnå nogle resultater. Tyrkiet kan stadig ikke tage et skridt fremad, de sidder fast og har mange problemer. Mange soldater dør og deres navne bliver ikke offentliggjort. De bombarderer endda ligene af deres egne soldater, så ingen kan finde dem.

Jeg lykønsker kæmperne fra HPG og YJA Star. De forsvarer det kurdiske folk og de menneskelige værdier. De ofrer deres liv for dette. De kæmper mod fascisme og giver deres liv for det. Hele byrden bør ikke falde på guerillaens skuldre. De gør allerede deres pligt. Alle burde kæmpe med samme ånd som guerillaerne. Der har været nogle protester på det seneste, men det er ikke nok. Der skal være flere protester i forbindelse med Tyrkiets krig i Kurdistan.

Et møde mellem Erdogan og Putin fandt sted efter NATO-topmødet i Madrid i juni. Hvordan vurderer du disse møder og de store magters planer?

Nye medlemmer blev optaget på NATO-topmødet i Spanien. For at kunne acceptere disse medlemmer var de nødt til at opfylde kravene fra den tyrkiske stat. Hvad er kravene fra den tyrkiske stat? Det er, at NATO skal levere våben til Tyrkiet for at bekæmpe kurderne og PKK. Jeg opfordrer NATO til ikke at gøre sig partner i Tyrkiets brutale politik mod kurderne og PKK. 

Der blev afholdt et møde i Tehran efter NATO-topmødet. Der opfordrede Tyrkiet både Rusland og Iran til at acceptere deres krav. Hvad er Tyrkiets krav? Ødelægge ​​PKK og besættelse ​​nye områder i Rojava/Nordsyrien. Tyrkiet ønsker at fjerne Rojavas status. AKP/MHP-regimet krævede dette, men deres krav blev ikke accepteret. Men det betyder ikke, at intet blev accepteret på dette møde. Faktisk er der truffet nogle beslutninger vedrørende genoptagelsen af ​​forbindelserne mellem Tyrkiet og Syrien, magtovertagelsen af ​​det syriske regime i Rojava. Men det er ikke Erdogans krav. Derfor rejste han til Sochi kort efter og mødte Putin igen for at kræve noget mere. Ved sin tilbagevenden til Tyrkiet sagde Erdoğan: “Vi vil fokusere med Putin på Nordsyrien, vi vil arbejde sammen.”

I Sochi afgav Rusland naturligvis nogle løfter. Der blev givet løfte om ikke at lukke luftrummet over det nordlige Syrien. Det kan tydeligt ses. Derfor optrappede den tyrkiske stat sine angreb på Rojava efter Sochi-mødet. Besættelsen fortsætter, og angrebene på regionen fortsætter uafbrudt. Havde Rusland ikke banet vejen for disse angreb, ville den tyrkiske stat ikke have været i stand til at udføre dem.

Både USA og Rusland er ansvarlige for Tyrkiets brutale politik mod kurderne. Det siger befolkningen i Rojava også, og de viger ikke tilbage over for angrebene. De siger: “Uanset hvad det koster, vil vi ikke opgive vores land, vi vil gøre modstand til det sidste.” Dette er den rigtige måde. For vores folk er der ingen anden måde end at gøre modstand. Folk kan kun leve, hvis de gør modstand. Stormagterne har ikke givet vores folk andet end massakrer, fordrivelse og demografiske forandringer.

Kilde: Firatnews.com