Nûdem har interviewet hjertelægen Zeynep Binici, hvor vi blandt andet har spurgt hende om, hvorfor hun har valgt at specialisere sig inden for hjerte område, og hvordan man holder hjertet stærkt og godt rustet mod hjertedøden.

Nûdem: Kan du præsentere dig selv for vores læsere?

Zeynep Binici: Jeg hedder Zeynep Binici og er 47 år, har 2 voksne børn. Jeg har været læge i 12 år og har arbejdet på Amager Hospital, Bispebjerg Hospital, Herlev Hospital, Roskilde Sygehus, Næstved Sygehus og arbejder så nu på Rigshospitalet. Er kandidat fra København i januar 2004, Ph.d. i 2012  og er nu i gang med speciallæge uddannelsen inden for hjerte (kardiologi) og mangler 1 år endnu.

Nûdem: Hvorfor ville du være læge?

Zeynep Binici: Jeg har altid interesseret mig for menneskets anatomi, kemi, biologi, sygdomslære og ikke mindst har altid elsket at hjælpe mennesker.

Allerede som barn ville jeg være læge. Som 6-årig stod jeg ved et børnehospital, hvor min lillebror var indlagt. En flok læger gik forbi mig. Jeg stod helt elektriseret, nærmest gloede på dem og tænkte bare: ”Når jeg bliver stor en dag, vil jeg være læge”. Så allerede i barnealderen var det min store drøm at blive læge. Dengang ville jeg være børnelæge og havde en idealistisk drøm om at åbne en klinik i Kurdistan for at behandle alle børn, som ingen penge havde, uden vederlag. Men endte i voksenalder med drømmen om at blive hjertelæge.

Nûdem: Hvordan var det at læse til medicin?

Zeynep Binici: At læse til medicin er ingen dans på roser. Medicinstudiet er utrolig spændende, men studietiden er lang og tager i alt 6 år. Under medicinstudiet havde jeg to små børn og familie. Det var benhårdt indimellem. Men med målrettethed, disciplin, god planlægning og til tider visse prioriteringer lykkes det at komme igennem studiet.

Dog vil jeg også lige påpege, at jeg ikke savner medicinstudiet overhovedet. Det er meget sjovere at arbejde som læge end at være medicinstuderende.

Nûdem: Hvorfor har du valgt at specialisere dig inden for hjerte område?

Zeynep Binici: Som læge er der utrolig mange muligheder med hensyn til specialisering. Det har heller ikke været nemt at bestemme sig for et bestemt område. Under medicinstudiet havde jeg ikke nogen præferencer, men sidste år på medicinstudiet havde jeg haft de første spæde overvejelser om at arbejde med hjertesyge patienter. Mange mennesker lider af forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, hjertekarsygdom og cirka 1/4 af dem dør af hjertekarsygdom. Jeg ville bare gerne være med til at gøre en forskel og bidrage til et godt og sundt liv for så mange mennesker som muligt.

Nûdem: Hvad er gode resultater for dig som læge?

Zeynep Binici: Et godt resultat er groft sagt en syg person, som gøres rask igen. Det er også vigtigt at nuancere gode resultater. Gode resultater afhænger lidt af situationen. Fuldstændig helbredelse er et godt resultat. Et godt resultat kan også bare være at lindre symptomer. Nogle gange er et smil fra patienten også et godt resultat. Andre gange er et godt resultat kortere liggetid på hospitalet eller en simpel forbinding. Det bedste resultat er helt klart at raskgøre patienten efter behandling.

Nûdem: Hvilke udfordringer er der som læge?

Zeynep Binici: Udfordringer er situationsbestemte. Generelt kan det være en udfordring, at man bliver nødt til at tage stilling til etiske dilemmaer, såsom for eksempelvis når behandlingsmulighederne er udtømte for en kronisk syg patient eller patienten dør til trods for maksimal behandling.

Lige nu er vores største udfordring Sundhedsplatformen, som er et nyt IT-system, der er ved at blive implementeret i Østdanmark. Det betyder en del ændringer i vores vante arbejdsgange.

Nûdem: Er Danmark førende inden for hjerte område i modsætning til andre lande?

Zeynep Binici: Lægeforeningen opfordrer til forskning, og man tilstræber adgang til sundhedsdata. En af de vigtigste grundsten i lægegerningen er forskning. Forskning er med til at sikre fremtidens bedste patientbehandling. Danske patientregistre anvendt til forskning er faktisk verdensførende. Inden for kardiologien er forskningen ret afgørende, da man retter patientbehandlingen ind efter de nyeste og mest valide forskningsresultater.

Der er rigtig mange læger, som forsker inden for de forskellige specialer og inden for kardiologien er forskning meget førende. En del danske forsker er ret dygtige og har utrolig flotte forskningsresultater. Mange læger læser Ph.d., som er en 3-årig forskeruddannelse. Dette bidrager også til en del forskning, herunder inden for hjerte område. Danmark er faktisk ret godt med på forskningsområdet og er ret konkurrencedygtig internationalt.

Hjerteforeningen er en af de største bidragsydere til forskningen inden for hjertekarsygdomme. Jeg anbefaler at læse Hjerteforeningens hjemmeside.

Nûdem: Der er rigtig mange mennesker, der dør af hjertesygdom – typisk blodprop i hjertet. Hvordan holder man hjertet stærkt og godt rustet mod hjertedøden?

Zeynep Binici: Blodprop i hjertet er den største dødsårsag efter cancersygdomme. Efter en blodprop i hjertet kan man risikere at hjertets pumpefunktion svigter. I folkemunde også kaldet hjertesvigt med nedsat livskvalitet til følge.

Der er flere risikofaktorer til blodprop i hjertet. Blandt andet forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, rygning, sukkersyge, overvægt, dårlige kostvaner og manglende motion samt alder og arvelighed, det vil sige forekomst af blodprop i hjertet blandt familiemedlemmer. Alle risikofaktor fraset arveligheden og alderen kan man gøre noget ved. Lider man af forhøjet blodtryk, er det vigtigt at få blodtrykket reguleret. Er der behov for sænke blodtryk med medicin, er det vigtigt at være omhyggelig med det og følge lægens anvisninger. Et højt kolesterolniveau bør ligeledes behandles, hvad enten det er med sund kost, motion eller medicinsk. Ophør med rygning er ikke til diskussion. Hjertesyge bør ikke ryge. Patienter med diabetes bør være påpasselig og holde øje med deres blodsukker. Det er vigtigt med forebyggelse. En sund livsstil er meget afgørende. Forebyggelse betaler sig faktisk.