KNK FORDØMMER UDVISNINGEN AF KRISTNE FRA MOSUL

Kurdistans Nationale Kongres (KNK) har udsendt en erklæring, der fordømmer ISIS’s angreb og trusler, som har ført til minoritetsgrupper såsom kristne, yezidier og kurdere flygter fra byen Mosul i det nordlige Irak.

Erklæringen lød således: “Gamle folkeslag, kulturer og trosretninger er ved at blive drevet ud af deres hjemland. Ligesom med det armenske folkemord i 1915, reagerer USA og Europa ikke på hvad der foregår”. Dermed pointerede KNK vestens tavshed og passitvitet i den igangværende konflikt, oplyser ANF.
Mosul er en by, som normalt er hjemsted for 200.000 kristne, men desværre er der nu kun en håndfuld tilbage.

JAGT PÅ KRISTNE

Patriaken i Babylon, Louis Sako udtalte bl.a., at ISIS havde været på jagt efter kristne beboer i Mosul og de omkringliggende områder. Dette foregik bl.a. ved, at man malede bogstavet N (for Nazara = kristne) på kristne huse i Mosul og efterfølgende angreb man hjemmene. Louis Sako opfordrede det internationale samfund og ikke mindst den islamiske verden om, at man tog affære for disse umenneskelige handlinger, skriver ANF.

Martin Lessenthin fra International Society of Human Rights sammenlignede den nuværende tragedie i Mosul med det armenske folkemord fra 1915 og sagde, at de var taknemmelige for, at kurderne og Jordan beskyttede de flygtende kristne.

Jonadam Kanna, en kristen parlamentariker i Bagdad sagde også, at ISIS udførte “etnisk udrensning” og tilføjede, at han var bekymret for, at lignende angreb kunne opstå i Libanon, der har den største kristne befolkning i regionen.

Human Rights Watch offentliggjorde en rapport den 19. juli, hvor de sagde, at ISIS indtil nu havde udført drab, kidnapninger, samt truet religiøse og etniske minoriteter i og omkring Mosul. Endvidere havde ISIS siden den 10. juni beslaglagt mindst 200 turkmenere, kristne yezidier, hvor af de havde dræbt mindst 11 af dem, og beordrede foruden alle kristne til at konvertere til islam. Det anslås at der stadig er 300.000 kristne i Irak – hvor  mere end 200.000 af dem opholder sig i Syd-Kurdistan.

Kilde. Firatnews (ANF)

Artiklen er oversat og redigeret af Nûdems redaktion.