Kobanê i Rojava

Af Amed Dicle

ISIS har i de seneste dage optrappet sine angreb mod området Kobanê i Rojava.

Sammenstød har været koncentreret omkring landsbyen Zor Mixar 45 km vest for byen Kobanê.

Dette seneste angreb på Rojava revolutionen synes at være det mest farlige af en række angreb i løbet af de sidste 2 år.

ISIS har opnået betydelige militære fordele fra dets angreb i Irak. Efter at de havde besat Mosul, har ISIS annonceret at de har sendt våben, som det havde beslaglagt, til Rojava og også offentliggjort optagelser af disse våben.

To dage efter overtagelsen af Mosul overtog ISIS kontrollen ved grænseovergangen i Qaim (Al Qa’im) ved Irak og Syrien grænsen.

Dette område mellem de to lande er der, hvor de har koncentreret deres styrker.

Det siges endda, at al Baghdadi opholder sig i dette område. De våben som er beslaglagt i Irak føres til Syrien og Rojava ad denne vej, gennem byen Al Bukamal, derfra mod nord langs Eufrat til Deir al-Zour region, og derfra til Rakka (al-Raqqah).

Hele denne rute er under ISIS’ kontrol. Fra Rakka mod Kobanê deler ruten sig i to. Nogle af de våben og ammunition er sendt mod vest og nogle øst for Kobanê. Våbnene, der sendes mod vest, passerer Tishrin dæmningen over Eufrat og går til Manbij og derfra videre til Jarablus.

Og Zor Mixar bakke, hvor sammenstødene er i øjeblikket er koncentreret, ligger 2 km fra Jarablus.

Betydningen af ​​Zor Mixar er det faktum, det er det højeste punkt i området og har udsigt over byen Jarablus.

Kontrol ad bakken betyder kontrol over byen og det omkringliggende område. Om natten den 2. juli angreb ISIS bander med 10 kampvogne og tunge våben, det var i brug for første gang. I det første angreb blev 9 civile dræbt og 11 YPG krigere døde. Den næste dag blev yderligere 4 krigere dræbt.

YPG evakuerede civile fra området. I øjeblikket er ISIS i landsbyen, mens YPG er i positioner omkring det. ISIS har i fire døgn fyret mere end 3.000 morterer, som er uden fortilfælde i Rojava.

En tilsvarende mængde af våben fra Irak er også blevet sendt til den østlige side af Kobanê, som er i en slags ”sandwich omringning”. Tel Abyad, 60 km øst for Kobanê (overfor byen Akçakale i Urfa provins), har været under ISIS kontrol i lang tid.

I de kurdiske landsbyer mellem Kobanê og Tel Abyad er under YPG’s kontrol. Syd for Kobanê er der også ISIS bander på ruten, vi har nævnt.

Det ville være nyttigt at påpege på dette tidspunkt, at der er oplevet sunni-muslimske embedsmænd fra både de syriske og irakiske Ba’ath hære, som nu er chefer for ISIS i Rojava.

Hvorfor Kobanê?

Byen Kobanê er kun 10 til 15 kilometer fra distriktets centrum Suruç i Urfa provinsen.

Der er landsbyer på begge sider af grænsen. I juli 1979 gik Abdullah Öcalan fra Suruç til Kobanê og opholdt sig der i 40 dage.

Kontakterne han fik der gjorde ham i stand til at få adgang til Mellemøsten, men hans forhold til Kobanê ender ikke der. Han fik kontakt med næsten alle de familier dér gennem gensidige besøg. Tusinder af kvinder og mænd, der sluttede op om PKK fra Kobanê døde i forskellige regioner i Kurdistan.

Den første guerilla fra Rojava som døde i PKK’s rækker var fra Kobanê. Rojava revolutionen af 19. juli 2012 blev også startet i Kobanê.

Af alle disse grunde er Kobanê en by af historisk betydning for kurderne. Angreb forventes, at intensiveres som årsdagen for revolutionen nærmer sig. Hvis området som i øjeblikket er under angreb tabes, vil alle Kobanês forbindelser til Jarablus, Azaz og til Afrin kantonen være helt adskilt.

Baath-partiets styre ændret navnet på Kobanê til Ayn al-Arab, det betyder: “Arabernes Øje”. ISIS kalder det Ayn al-Islam, der betyder “Islams Øje”.

Mod øst ved Tel Abyad, som allerede er under ISIS kontrol, er Serekanıyê (Ras al-Ayn) og derefter Cizire (Jazira) kantonen. At opretholde kontakt mellem kantonerne Kobanê og Cizire er meget vanskeligt.

Formålet med ISIS er at gribe Kobanê og dermed fuldstændigt afskære kontakten mellem Cizire i den østlige del af Rojava fra Afrin i vest.

De ønsker at besætte Kobanê og at opnå militær og politisk overlegenhed over kurderne og tilslut Jarablus og Tel Abyad.

Denne plan er den ene Tyrkiet har forsøgt at gennemføre i Serekaniyê området siden 2012. De ønskede at fange Serekaniyê og besætte Cizirê. Hvis dette var sket, ville der nu være et blodbad i Rojava og kantonerne ville være en ren drøm.

Men omstændighederne var anderledes dengang, og tingene fungerede ikke helt, som de havde planlagt. Målet med ISIS og de kræfter der dirigerer dem, er at foretage en knibtangsmanøvre på Rojava med den “motivation”, de har opnået i Irak, at drosle revolutionen ned, eller i det mindste forhindre dens konsolidering.

Og på samme tid, ved at underminere revolutionen i Rojava, ønsker de at svække den kurdiske bevægelse i Nordkurdistan ind mod den tyrkiske stat.

Deres mål er at dominere Rojava og derefter vende tilbage til Sydkurdistan og angribe Kirkuk og dermed sikre sig kurdernes overgivelse, fordi kurdernes betydning er stigende i de nye forhold i Mellemøsten.

Det vil naturligvis være en meget naiv vurdering ikke at tillægge ISIS denne plan.

Kobanê står nu over for alvorlige angreb. Fremtiden for Kobanê vil ikke bare afgøre fremtiden for Rojava, men fremtiden for hele Kurdistan.

Analyse i Kurdish Question af Amed Dicle, som er blevet oversat af Tommy Flugt fra engelsk.