Leuenberger: Kurderne kan med folkets alliance bryde isolationen på Öcalan

Leuenberger: Kurderne kan med folkets alliance bryde isolationen på Öcalan

Den schweiziske politiker og menneskerettighedsforkæmper Ueli Leuenberger udtalte fornyeligt, at isolationen af Öcalan var en form for tortur og derfor burde det forbydes.

Leuenberger sagde til nyhedsmediet ANF, at isolationsfængslingen af Öcalan har stået på siden den dag han blev anholdt og dette ikke hørte hjemme i en retsstat. Leuenberger: “Menneskerettighedsorganisationer ngo’er bør i fællesskab tage afstand fra sådanne handlinger, da det strider imod menneskerettighederne. Alle anholdte har ret til ordentlige fængselsforhold”.

Til den stadig igangværende sultestrejke som har til formål at oplyse om de politiske fangers umenneskelige forhold i fængslerne, deriblandt Öcalan, beundrede Leuenberger deres modstandskamp, mod og kampgejst. “Jeg vil gerne vise min solidaritet med disse mennesker og håber at de opnår deres mål. Sultestrejker er en friheds- og modstandskamp mod de undertrykkende kræfter”. Leuenberger sagde endvidere, at det internationale samfunds stilhed i denne situation var bekymrende og kritiserede dem for ikke at kritisere Erdogan’s regimes politik på dette felt. Leuenberger: “Vi ved godt, at der for EU er tale om både økonomi problemstillinger og flygtningeproblematikken, og derfor ser man igennem fingrene, når det handler om at kritisere Tyrkiet for sin udemokratiske politik. EU bør handle og vise Erdogan, at vi ikke acceptere denne form for udemokratiske politik fra EU’s side og på den led presse dem til at ændre på deres politik”, fortsatte Leuenberger i interviewet.

Indland NYHEDER Udland