Morder(e) af armensk journalist Hrant Dink er fortsat på fri fod efter 8 år

I dag er det præcis 8 år siden, den armenske journalist Hrant Dink blev likvideret  foran avisen Agos´ kontor i Istanbul.  Likvideringen blev foretaget af den tyrkiske højrenationalist Ogün Samast men det stod allerede fra starten af, at der var et bredt bagland, der havde arrangeret eller var informeret om mordet. På nær af Yasin Hayal blev samtlige anklagede frifundet i sagen.

Hrant Dink var chefredaktør for det tosprogede tyrkisk-armenske ugentlige avis, Agos, indtil han blev myrdet udenfor avisens kontor i Istanbul for syv år siden. Dink havde før modtaget adskillige dødstrusler fra nationalistiske tyrkere, som ikke brød sig om Dink og hans journalistiske perspektiv på blandt andet massedrabet på armenierne i begyndelsen af det 20. århundrede. Blandt andet skrev han engang i avisen, Agos, at han havde modtaget et særdeles truende brev fra Istanbuls distrikt anklager. Ingen handling skete derefter, Dink fik ikke en undskyldning eller beskyttelse.

Daværende premierminister og nuværende præsident Recep Tayyip Erdogan fordømte Dinks mord som et angreb mod Tyrkiets enhed og lovede at fange de ansvarlige i henhold til internationale nyhedsindslag. En dag efter mordet anholdte politiet den formodede gerningsmand, den 17-årige Ogun Samast, der eftersigende tilstod forbrydelsen. Derefter blev Erhan Tuncel og Yasin Hayal beskrevet som ultranationalistiske tyrkere, anklaget for at konspirere med Samast for at udføre mordet. Da sagen startede seks måneder efter mordet, sad 19 mennesker på anklagebænken. Erhan Tuncel  blev senere i 2012 frifundet i sagen.

I de sidste 15 år er 18 andre tyrkiske journalister blevet dræbt for deres arbejde, mange af dem blev myrdet, hvilket bringer Tyrkiet i top ti over lande, som er farlige for journalister at arbejde i, viser en CPJ (The Committee to Protect Journalists) undersøgelse.

Der er fortsat meget chikane mod journalister i Tyrkiet.

Dink, en tyrkisk statsborger af armensk afstamning, var blevet retsforfulgt flere gange før han blev likvideret, grundet hans artikler om massedrab på armeniere af tyrkere i begyndelsen af de 20. århundrede. Han havde derudover også kritiseret flere linjer i den tyrkiske nationalsang og gentagne gange var hans kontor mål for protester.

Dinks avis, Agos, som var på sit 11. år og dengang havde et oplag på 6000, men dets politiske indflydelse var enormt. Dink optrådte regelmæssigt på fjernsynet, hvor han gav udtryk for sine synspunkter.

I et interview i 2006, sagde Dink, at han håbede på hans kritiske rapportering ville bane vejen for fred mellem de to folk (red. Armenierne og tyrkerne), og tilføjede: ”Jeg tror på demokrati og pressefrihed. Jeg er fast besluttet på at fortsætte kampen”.