Ny bog af Abdullah Öcalan udkommer til juni

Tredje bind af Abdullah Öcalans værk ’Frihedens sociologi: Manifest for en demokratisk civilisation’ udkommer til juni 2020 på forlaget PM Press (https://www.pmpress.org/index.php). Den er oversat til engelsk af Havin Guneser. Nogle udtræk fra bind III har været offentliggjort på nyhedsmediet ANF. Nudem bringer her en dansk oversættelse af et af uddragene:

Uddrag af Abdullah Öcalans nye bog: Ikke bare samfundet, men alt liv på jorden er truet.

Om samfundets industrialismeproblem skriver Abdullah Öcalan: Problemet knytter sig ikke til selve industrien, men den måde, den bliver brugt på. Industrien er ligesom mulighederne i atomkraft: Når den bliver brugt af monopolerne, kan den blive en trussel mod liver uden sidestykke, der kan føre til både økologisk katastrofe og krig.

Den industrielle revolution, der var lige så vigtig som landbrugsrevolutionen, har udviklet sig med op- og nedture, men oplevede et kvalitativt spring i det sene attende og tidlige nittende århundrede, baseret på tusinder af års fortsat akkumulation. Det er umuligt at gætte på hvor, hvornår og hvordan den vil ophøre eller blive afsluttet. Denne revolution har et karakteristisk slægtskab med analytisk rationalisme: Den er faktisk et produkt af denne rationalisme. Og den er fuldstændigt domineret af kapitalen. Men der er ingen tvivl om, at kapitalen ikke selv er skaber af de fleste industrielle redskaber. Kapitalen har derimod fokuseret på at udvikle dem til profitskabende redskaber og tilegne sig de af dem, som den anser for essentielle. Billig masseproduktion skaber store muligheder for samfundets udvikling. Ligesom rationalismen, er en industri, der tjener samfundets behov, meget værdifuld. Problemet knytter sig ikke til industrien i sig selv, men til den måde, den bliver brugt på. Industrien er ligesom mulighederne i atomkraft. Når den bliver brugt af monopolerne, kan den blive en trussel uden sidestykke for livet, der bærer både økologisk katastrofe og krig i sig. Dens anvendelse til at skabe profit er i sandhed blevet stadigt mere tydelig med den hastigt stigende ødelæggelse af miljøet. Industrien styrer med stor hastighed samfundet i retning af et virtuelt samfund. Mennesker bliver i stigende grad erstattet af robotter. Hvis det fortsætter, vil det ikke tage lang tid, før menneskene selv bliver gjort overflødige.

Der er enighed om, at miljøets nuværende tilstand ikke bare truer samfundet, men også livet på jorden. Jeg er nødt til kraftigt at understrege, at det vil være en fejltagelse blot at gøre industrien ansvarlig for dette. Industrien er i sig selv neutral. En industri i harmoni med samfundets eksistens kan spille en afgørende rolle i udviklingen af verden i retning af en tredje natur, ikke bare for mennesker, men for alle former for liv. Det kan lade sig gøre, og hvis det skete i dag, ville vi måske anse industrien for at være en velsignelse. Men når industrien kontrolleres af kapitalen og er drevet af profit, kan det gøre verden til et helvede for hele menneskeheden med undtagelse af en håndfuld monopolister. Faktisk ser det stort set ud til at være vores nuværende situation. Menneskeheden er tydeligvis enormt bekymret over tingenes nuværende tilstand. Det industrielle monopol har skabt et enestående imperium, der hersker over samfundet. For et enkelt US-amerikansk hegemon, er der dusinvis af industrielle hegemoner. Selv hvis man kunne stoppe politiske og militære hegemoner, ville det ikke være let at standse de industrielle hegemoner, fordi de i dag er globale. Hvis et land, der fungerer som center, begynder at stille krav, så vil et andet sted og/eller land kunne blive omdannet til et nyt center. Hvem siger, at et af USAs industrielle imperier ikke vil udpege Kina til dets center i morgen? Hvorfor skulle de ikke det, hvis betingelserne dér er bedre egnede? Vi kan se, at dette gradvist bliver en mulighed.

Industrialismen skyder landbruget i hjertet. Landbruget, der er en nødvendighed for at det menneskelige samfund kan fungere, stilles overfor voldsomme ødelæggelser, når det er lagt i industriens hænder. Denne hellige aktivitet, som har tjent menneskeheden gennem de sidste 15.000 år, er blevet sat over styr og man forbereder sig nu på at dreje det i retning af industriel dominans. I modsætning til, hvad det ofte påstås, egner inddragelse af profit- og kapitaldrevet industri indenfor landbruget sig ikke til masseproduktion. De industrielle monopolers brug af genetisk modificerede afgrøder behandler jordbunden på samme måde som en moder, der bærer et barn skabt ved kunstig befrugtning. Ligesom sund graviditet og moderskab ikke skabes gennem alle mulige kunstige indgreb, er det heller ikke sundt at befrugte jorden med genetisk modificeret såsæd. Industrielle monopoler forbereder sig på at involvere sig netop i en sådan galskab indenfor landbruget. Menneskeheden vil opleve den værste kontrarevolution indenfor landbrugsområdet, og det er allerede begyndt at vise sig. Jorden og landbruget udgør ikke blot en hvilken som helst produktionsmåde eller indbyrdes relation. De udgør uadskillelige eksistentielle dele af samfundet, der ikke kan ophæves. Menneskelige samfund er først og fremmest bygget på jordbunden og landbruget. At fjerne dem fra jordoverfladen og produktionen ville være et enormt anslag mod samfundets eksistens. Byernes kræftlignende vækst er allerede tydeligt begyndt at udstille denne fare. En befrielse vil sandsynligvis i vid udstrækning betyde en bevægelse i den modsatte retning: fra byen og tilbage til jorden og landbruget. Jeg forestiller mig, at det grundlæggende slagord for denne bevægelse kunne være noget i retning af: Enten landbrug og jord for tilværelsen eller udslettelse. Driften mod profit og kapital tillader ikke industrien at forene sig med jorden og landbruget og binde dem sammen i en venskabelig og symbiotisk relation, men opbygger i stedet enorme modsætninger og skaber fjendtligheder mellem dem.

De klassemæssige, etniske, nationale og ideologiske modsætninger i samfundet kan føre til konflikter og krig, men de er ikke umulige at løse. De er skabt af menneskehænder, og de kan blive fjernet af menneskehænder. Derimod kan mennesker ikke holde konflikten mellem industri, jorden og landbruget under kontrol, fordi industrien er kapitalens redskab. Jordbunden og landbruget udviklede sig økologisk over millioner af år. Hvis de degenererer, kan de ikke genopbygges af menneskehænder. Ligesom det er umuligt at fabrikere jordbund, er landbrugsprodukter eller andre levende organismer, herunder også planter, næppe noget, der kan skabes af mennesker i vor tid. Det kan vi ikke forvente. Dette potentiale er fuldt ud udnyttet med udviklingen af mennesket. Det er hverken meningsfuldt eller muligt at gentage, hvad der allerede er sket. Dette er et grundlæggende filosofisk spørgsmål, så jeg vil ikke dvæle alt for meget ved det.

Men ligesom Faraoerne uden succes prøvede at planlægge deres fremtid med pyramide-mausoleer, så vil industrialismen også vise sig uegnet til at skabe en fremtid, hvor livet er værd at leve, gennem dens anvendelse af robotter. Hele denne tilgang yder ingen respekt overfor menneskene. Med en så storslået enhed som naturen, hvor meningsfuld og vigtig kan robotter eller kopier af den naturlige verden så overhovedet blive? Endnu engang er vi konfronteret med kapitalens vanvittige kurs mod profit. Lad os antage, at robotter leverer den billigste form for produktion. Hvis der ikke er nogen mennesker til at bruge dem, hvad vil de så gøre godt for? Denne side af industrialismen er hovedårsagen til arbejdsløshed og er kapitalens vigtigste våben mod samfundets produktivitet. Kapitalen bruger industrien som et våben til at manipulere med markedet både ved at beskæftige færrest mulige arbejdere og ved at gennemtvinge prisreduktioner. Monopolpriser medfører overproduktionskriser – hovedårsagen til arbejdsløshed. Forrådnede varer og millioner af arbejdsløse, sult og fattige mennesker er ofre for disse kriser.

Samfundets natur kan kun vedligeholdes gennem en tæt forbindelse til omgivelserne, som er et produkt af millioner af års udvikling og af gunstige betingelser. Intet, der er skabt industrielt, kan erstatte omgivelserne, som er universets fantastiske skabelse. Trafik på land, i luften, på havet og i rummet har allerede nået et katastrofalt niveau. Industrien forbruger konstant fossile brændstoffer, forurener omgivelserne, og underminerer klimaet. Udbyttet af disse katastrofer er små to hundrede års profit akkumulation. Har denne akkumulation været al den destruktion værd, som har været betydeligt større end summen af al den ødelæggelse, der har været gennemført i alle historiens krige, og med et tab af liv i et omfang, der har været større end den samlede sum af liv, der hidtil er gået tabt på grund af vold mod mennesker, naturkatastrofer og af andre årsager?

Industrialismen, som monopolistisk ideologi og redskab, er et af samfundets fundamentale problemer. Det bør der sættes alvorlige spørgsmålstegn ved, og de farer, det giver anledning til, er tilstrækkelig grund til at gøre det. Hvis dette monster forsætter med at vokse og kommer ud af kontrol, vil det gøre alle undersøgelser og mulige sikkerhedsforanstaltninger til noget, der vil komme ’for småt, og for sent’. Hvis vi skal undgå at samfundet ophører med at være sig selv, og bliver et virtuelt samfund, så er det på tide at tage dette monster ud af monopolernes greb, for allerførst at gøre det harmløst og derefter at gøre det til en ven af samfundet.

Når vi slås mod industrialismen, er der behov for at skelne mellem monopolets ideologiske tilgang til industriel teknologi og den måde den bruges i dag, og så en form for industriel teknologi, som er i harmoni med samfundets almindelige interesser. Det er den absolut vigtigste side af et hvilket som helst videnskabeligt arbejde og enhver ideologisk kamp, vi står overfor. Grupper, der påstår at kæmpe mod industrialismen som humanister (filantropister) uafhængigt af sociale og klassemæssige forhold, kan ikke forventes at producere noget som helst relevant. Disse grupper kan ikke undgå at komme i konflikt med deres egne mål og tjener i sidste instans industrialismens interesser som monopol. Modsat den almindelige opfattelse har industrialismen en militaristisk og klassemæssig karakter med videnskab og teknologi som dens ideologis materielle form. Faktisk repræsenterer industrialismen den farligste dimension i den eksisterende videnskab og teknologi. Det industrielle monster opstod ikke bare ud af sin egen frie vilje. Vi skal huske på, at da det engelske bourgeoisi gik i gang med dets historiske imperialismeprojekt på de britiske øer, i det kontinentale Europa og rundt omkring i verden, var det den klasse, der hurtigst organiserede den mest omfattende brug af industrialismen overhovedet. Senere blev industrialismen et fælles våben for bourgeoisiet i alle lande. Det viser sig tydeligst ved at bourgeoisiets dominans rundt omkring i verden materialiserede sig på det tidspunkt, hvor den industrielle udvikling – der var en del af triaden bestående af finans, handel og industri – kendetegnede det nittende og tyvende århundrede.

Ved at erklære ikke-kapitalistiske samfund for reaktionære, og indgå i en strategisk alliance med det industrielle bourgeoisi kom den reelt eksisterende socialismes bevægelse ubevidst, men fuldstændigt, i modsætning til sine egne mål, der førte til et mere tragisk resultat end det, der tidligere havde vist sig i nogen som helst anden bevægelser, der objektivt set havde udviklet sig til forræderi. Et eksempel på det kunne være kristendommen, som gennem 300 år var en fredsreligion, og derefter gik i alliance med magten og staten, der førte til, at den objektivt og oftest også bevidst, står i modstrid med og forråder sine egne mål. Pointen er, at kristendommen også kom i konflikt med sine oprindelige mål, fordi den drev i retning af magtmonopolet, og derfor ikke kunne undgå at blive en civilisationsreligion. I islam skete dette mens Mohamed stadigt levede. I sidste ende bukkede de alle under for industrien som magt.

Mens hele menneskeheden i dag råber op om ødelæggelsen af miljøet, som om dommedag var nær, er det vigtigt at forstå de historiske, sociale og klassemæssige dimensioner i den tilintetgørelse, der er forårsaget af industrialismen i lyset af lignende bevægelser, for at kunne tage kampen op mod industrialismen som en eksistentiel folkebevægelse og for uundgåeligt at kunne føre en kamp, der i stil svarer til en ny hellig religiøs bevægelse. Ligesom det er umuligt at bekæmpe ild med ild, så er vi nødt til at sætte spørgsmålstegn ved og opgive det liv, der er levet i industrialismens sump, hvis vi skal kunne gennemføre en økologisk kamp. Hvis vi ikke vil gennemleve nye tragedier, ligesom kristendommen, islam og den virkeliggjorte socialisme, så er vi nødt til at lære de lektier, som de har vist os, og forholde os til den videnskabeligt-ideologiske og den moralsk-politiske kamp på en korrekt måde.

Kilde: Abdullah Öcalan, 2020: Öcalan: not only society but all life on earth is under threat. ANF, 23. March 2020.

Oversættelse fra engelsk: Jesper Brandt