Om at undgå en ny krig i Sydkurdistan

Løgne, desinformation og beskidte planer fra KDP’s side truer stabiliteten og sikkerheden i Kurdistan

Siden befrielsen af Sydkurdistan fra Saddam’s styre i 1991, har KDP (Kurdistans Demokratiske Parti) gjort alt hvad der står i deres magt for at undertrykke det kurdiske folks frihedsrettigheder og misbruge den kurdiske sag for sine egne familie- og klan-interesser. Det iscenesatte en 6 år lang borgerkrig med PUK, PKK og andre grupperinger, der varede indtil 1998. Siden 2003 har det monopoliseret al magt på sine hænder, og brugt det til at tage kontrol over alle sfærer af det økonomiske, politiske og sociale liv. Det har ført til udbredt korruption, favoritisme, fattigdom, hjerneflugt og immigration. Journalister og oppositionsfolk, der har vovet at diskutere disse emner offentligt blev truet, kidnappet, sat i fængsel og myrdet, indbefattet Serdesht Osman (2010), Wedat Huseyin (2016) og Soran Mame Heme (2008), for blot at nævne nogle få. Selv det regionale parlament, der ønskede at gennemføre nogle reformer i det politiske system, blev suspenderet, og dets formand fik forbud mod at vise sig i Erbil. Det har yderligere forværret situationen for befolkningen. Folk kan ikke få deres lønninger, fordi KDP eksporterer mere end en halv million tønder olie til Tyrkiet og har monopoliseret den økonomiske gevinst, der kommer ind ved grænseovergangene. De penge, der vindes ind på oliesalget overføres illegalt til udenlandske banker og bruges til at købe ejendomme i udlandet til Barzani familiens medlemmer.  Folk, der ikke kan få enderne til at mødes og ikke kan udtale sig, er fra tid til anden gået på gaderne for at kræve deres ret (i Duhok, Zahko og Sheladize), hver gang med det resultat, at de er blevet voldsomt slået ned af pro-KDP styrker, og i store mængder er blevet sat i fængsel. Den 1. november 2020 opfordrede familier til de fængslede personer menneskerettighedsorganisationer og NGO’er til at støtte deres sager og hjælpe med at gøre en ende på presset fra KDP. Ifølge opfordringen, er 280 personer blevet arresteret af KDP fra d. 13. august 2020 og til nu. De fleste har været udsat for tortur og er blevet tvunget til at skrive under på erklæringer om, at de ville forholde sig tavse, hvad angår enhver praksis som KDP udøver.  17 af dem er stadig i fængsel, og deres opholdssted er ukendt. Som om disse lidelser ikke var nok, har KDP eskorteret den tyrkiske hær 40 km ind over grænsen til den Kurdiske Region i Nord Irak, og har hjulpet dem med at bygge næsten 50 militærbaser og snesevis af MIT efterretnings- og recognoseringsbaser (se kortet nedenfor). KDP opfatter den tyrkiske militære og efterretningsmæssige tilstedeværelse i Kurdistan som en forsikring for bevarelsen af deres udplyndring af befolkningen. Igennem 13 år har det tyrkiske militær og efterretningsvæsen skabt skræk og rædsel rundt omkring i Kurdistans bjerge, landsbyer og byområder, og vi har været vidne til daglige luftangreb på kurdiske landområder. Disse angreb, der gennemføres under overskriften ’at bekæmpe PKK’, har kun bidraget til at øge befolkningens lidelser.

Men nu har befolkningen i Sydkurdistan fået nok af al korruptionen, fattigdommen, klientismen og især KDP’s samarbejde med det kurdiske folks ærkefjende, Tyrkiets Erdogan. Det lykkedes ikke de iscenesatte populistiske kampagner, såsom folkeafstemningen om uafhængighed i 2017, og de efterfølgende kovendinger, at forsyne KDP med den legitimitet, de havde så hårdt brug for.

Da de kender disse realiteter, prøver KDP at legitimere den tyrkiske invasion i Sydkurdistan og Irak ved at iscenesætte psykologisk krigsførelse og provokationer mod PKK. KDP har allerede ført en dæmoniserende og kriminaliserende kampagne mod PKK gennem dets enorme mediekanaler og dets diplomatiske ressourcer. Da det ikke er lykkedes dem at opnå de ønskede resultater udgiver de nu falske rapporter om påståede PKK planer for at dræbe ledere fra den kurdiske region i Nordirak (KRG) samt udenlandske diplomater i Erbil. KDP har ikke været i stand til at levere noget som helst substantielt omkring nogen af disse påstande, og til deres overraskelse har de i stedet for haft en boomerang effekt ved at afsløre komplotter og sammensværgelser mellem det tyrkiske MIT og KDP’s efterretningstjeneste Parastin, overfor offentligheden og internationale aktører. Nedenfor skal gives en detaljeret oversigt over KDP’s provokationer og de reaktioner på dem, der er fremkommet fra mange sider.

PKK: En intern kurdisk krig kan undgås

I et interview d. 27. oktober kommenterede Murat Karayilan, der er øverstbefalende for PKK’s væbnede styrker (HPG), den seneste udvikling i Syd Kurdistan. Hvad angår drabet på Ghazi Salih, sikkerhedschefen ved grænseovergangen i Duhok provinsen, gjorde han følgende klart: ”Umiddelbart efter hændelsen blev det sagt, at PKK var ansvarlig for drabet. Vi var overraskede over disse udtalelser, så vi gik i gang med vores egne undersøgelser. Og vi kan nu definitivt udelukke nogen som helst involvering af vores medlemmer. Hvis KDP havde været i stand til at understøtte deres påstande med beviser, ville de have gjort det for længst.”

Hvad angår de seneste bevægelser fra KDP’s tropper i Garé og truslen om en intern kurdisk krig understregede han:  ”Der er ingen indenfor vores bevægelse, der ønsker dette. Det er vigtigt, at dette bliver forstået af vores modpart. Vi er ikke bange for krig, vi bekæmper trods alt fjenden hver eneste dag. Men at starte en indre kurdisk krig er ikke, hvad vi ønsker.” Karayilan understregede: ”Det partnerskab, der eksisterer mellem det Barzani-dominerede KDP og Tyrkiet, og indenfor de politiske og efterretningsmæssige relationer, der hersker mellem de to sider, tjener hverken regeringen i Hewlêr (Erbil) eller det kurdiske folk. Tværtimod udsætter det alle kurdere for en stor fare.”

Masoud Barzani: Forlad Sydkurdistan

I en officiel udtalelse d. 2. oktober 2020 svarede Masoud Barzani på PKK’s opfordring til fred. Desværre kunne han ikke lade være med at fremsætte en masse beskyldninger mod PKK, og derved yderligere øge de allerede eksisterende spændinger.

Han påstod, at PKK-krigere invaderede disse grænseområder (Sinjar regionen og de Irakisk-Tyrkiske grænseregioner) og derefter nogle andre områder, i stedet for at understøtte den kurdiske regions erfaringer”.  Han tilføjede: ”De indførte deres autoritet som en erstatning for [Kurdistans Regionale] regering, og modsatte sig, at folk renoverede deres landsbyer. Derudover blev [landsbybeboerne] beskattet, når de besøgte deres egne områder”. Mens han understregede, at ”vi er stolte af det faktum, at vi har gjort det haram [dvs. religiøst bandlyst] for os at engagere os i intra-kurdiske kampe, fordi alle og enhver, Kurdistans befolkning indbefattet,  har tabt en masse i kampe og konflikter”, så advarede han om, at ”denne position ikke skulle misforstås og udnyttes til at udfordre de legale autoriteter i Kurdistan regionen og indføre illegale, militære intentioner over befolkningen i Kurdistan”. Endelig, bad han PKK om at forlade Syd Kurdistan:  ”Den bedste position at indtage er, at respektere de legitime og legale autoriteter i [Kurdistan] Regionen og forlade alle de områder, de har invaderet med magt, og hvor de har gjort befolkningens liv i Kurdistan Regionen risikofyldt”.

KCK: KDP-politikken er farlig

I et interview d. 2. oktober 2020 redegjorde Besé Hozat, der er med-forkvinde for det besluttende råd i KCK (Unionen af Demokratiske Samfund i Kurdistan) den officielle KCK holdning til de løbende spændinger i Syd Kurdistan.

Hvad angår den pågående tyrkiske militære intervention advarede hun: ”Tyrkiet gennemfører en udryddelseskrig. KDPs nuværende holdning må vurderes i denne kontekst. Tyrkiet ønsker at ødelægge alt, hvad kurderne har opnået. Gennem det kurdiske folkemord ønsker det at etablere et nyt regime i form af en tyrkisk-islamisk syntese. Dets mål for 2023 er, at etablere et regime baseret på religiøs fanatisme, nationalisme og racisme. For at nå dette mål, gennemfører man bl.a. et besættelsesangreb på Syd Kurdistan. Hundreder af civile har allerede mistet livet. Militærbaser bliver bygget på alle steder, hvor den tyrkiske stat når frem. Trin for trin er det tanken at hele regionen skal besættes så langt som til Kirkuk, og Syd Kurdistan vil blive annekteret”.  Hun tilføjede, at ”dette angreb finder sted med støtte fra KDP”.  Hun havde noteret sig, at regulære Peshmergastyrker ikke var blevet sat ind, fordi de ikke var villige til til at tage del i en indre-kurdisk krig. ”Peshmerga vil ikke drage afsted, de ønsker ikke at deltage i et besættelsesangreb på Medya Forsvarszonerne. Hverken befolkningen eller Peshmerga ønsker det. Af den grund er Zerevan enhederne blevet stationeret i Gare. Det er en specialenhed. Peshmerga enhederne, der tidligere blev sendt til Medya Forsvarszonerne vil blive trukket tilbage, og i stedet vil Zerevan blive indsat. Det er en specialenhed under Barzani familien. KDP ved, at Peshmerga ikke ønsker at deltage i denne krig. Derfor har KDP og Tyrkiet udviklet en særlig plan. Zerevan enhederne bliver udstationeret, hvor den tyrkiske stat ikke kan invadere. De er sat ind mellem guerilla-arealerne for at kunne afbryde forbindelsen mellem forskellige områder”.

Besê Hozat henviste også til holdningen hos de to andre partier i Kurdistans Regionale Regering (KRG): ”For nyligt, har PUK (Kurdistans Patriotiske Union) kommenteret udviklingen. Sedi Pire sagde, at den tyrkiske stat har besat Behdinan, og at PUK ikke ved hvad KDP har aftalt med AKP/MHP regeringen i Tyrkiet. PUK ser faren ved en besættelse af Syd Kurdistan. Gorran-partiet og andre organisationer har også udtrykt deres bekymring og de stiller spørgsmålet ’Hvad sker der?’”. Hun opfordrede KDP til at afstå fra yderligere provokative trin og til at undgå en intern kurdisk krig. ”Den nuværende situation er ekstremt farlig. Vi har for øjeblikket indtrykket af, at KDP ønsker at gennemføre et omfattende angreb sammen med den tyrkiske stat. En fælles krigserklæring sammen med Tyrkiet er en meget farlig plan. Det vil betyde enden på KDP og ødelæggelse af alt, hvad der er opnået i de sydlige såvel som i de andre dele af Kurdistan. Med gennemførelsen af denne plan vil Syd Kurdistan miste dets status som en autonom region. KDP er nødt til at afstå fra denne farlige politik, fordi det vil gøre, at alle kurdere vil miste deres status. Det kurdiske folk burde ikke opleve en sådan tragedie igen.”

Det gælder om at beskytte det, som kurderne har opnået politisk

Denne korte rapport viser tydeligt, at de løgne, som KDP har udspredt, er en del af en smædekampagne mod PKK. Kampagnen har to mål:

1. at opbygge et grundlag for en intern kurdisk krig, og sikre en retfærdiggørelse af et planlagt angreb.

2.  at skabe grundlag for en besættelse af Syd Kurdistan, som har været planlagt af tyrkerne gennem mange år.

Vi tror at begge disse mål vil have ødelæggende virkninger, først og fremmest for KDP selv, men også for det kurdiske folk og dets venner. KDP er ikke i stand til at finde nogen som helst støtte for disse politiske målsætninger i Syd Kurdistans befolkning og blandt det kurdiske folk som helhed. Faktisk har PUK, en regeringsallieret med KDP, også offentligt udtalt, at den ikke sad inde med nogen som helst information, og at den ikke var enig i de påstande, som KDP tidligere var fremkommet med. KDP havde beskyldt PKK for at planlægge angreb på udenlandske staters repræsentanter og regeringsmedlemmer i Syd Kurdistan. KCK har også tilbagevist KDP’s løgne og har udtalt, at disse løgne og bevidste scenarier tjente til at skjule KDP’s forbrydelser og skabe grundlag for en ny krig.

Kurdistans folk afviser klart KDP’s krigsforberedelser. Det har opfordret KDP til at stoppe sit samarbejde med den tyrkiske stat og til at tage de nødvendige skridt imod den tyrkiske besættelse af Syd Kurdistan .

Baseret på den seneste udvikling vil vi bede jer om ikke at tro på KDP’s løgne og bagvaskelser, og bruge jeres indflydelse til at lægge pres på KDP. Vi opfordrer jer til at tage et klart standpunkt mod KDP’s planer, som sætter stabiliteten og sikkerheden i Kurdistan i fare.

Kilder: The Kurdish Initiative Against a Turkish Invasion in South Kurdistan: Avoiding a new war in south Kurdistan. Report, November 2020. See also ANF news, 11. Nov. 2020.

Oversættelse og kommentarer: Jesper Brandt

Forkortelser:

KDP – Kurdistan Demokratiske Parti, er et kurdisk nationalistisk parti, der blev stiftet i 1946 af Mustafa Bazani, og siden har været det største kurdiske parti i Irak. KDP er domineret af den Irakisk-kurdiske Barzanifamilie og -klan. Præsidenten for KDP er i dag Masoud Barzani. Partiet har 45 ud af 111 pladser i det kurdiske-irakiske regionale parlament, med sæde i Erbil. Partiet har i dag et tæt samarbejde med Erdogans AKP-MHP-regering i Tyrkiet.

KRG – Irakisk Kurdistans regionale regering, der udøver en vis autonomi over det kurdiske selvstyreområde i Nordirak. Det er fortsat strid om hvilke områder selvstyret omfatter, se f.eks. de gult groft skraverede områder på kortet over tyrkiske militære baser i Sydkurdistan.

KCK – Kurdistan Communites Union, Unionen af Kurdiske Samfund, er en paraplyorganisation for partier, der søger at virkeliggøre Abdullah Öcalans tanker om demokratisk konføderalisme. KCK omfatter Kurdistans arbejderparti (PKK), Det demokratiske Unionsparti -Nordøstsyrien (PYD), Kurdistans parti for et frit liv (PJAK) og Kurdistans parti for en demokratisk løsning (PCDK).

PUK – Patriotic Union of Kurdistan, Irak. Partiet blev stiftet I 1975 af bl.a. Jalal Talabani, som en venstre-reaktion mod det dominerende konservative KDP. PUK domineres af den irakiske Talabani klan og ledes i dag af Lahur Talabany and Bafel Talabani. Partiet har i dag 21 ud af 111 pladser i det kurdisk-irakiske parlament.

Gorran Movement – Bevægelsen for forandring. Den tredje største parti i det kurdiske regionale parlament i Nord Irak. Det er et centrum-venstre parti, der blev stiftet i 2009 som en udbrydergruppe fra PUK. Partiet ledes af Omar Said Ali. Det har 12 (ud af 111) pladser i parlamentet.

PKK – Kurdistans Arbejderparti, stiftet 1978, hvis leder, Abdullah Öcalan, har siddet indespærret på fængselsøen Imrali i Marmarahavet siden 1999.

HPG – Folkets forsvarsstyrker –  er PKKs væbnede styrker.