tirsdag , 26 marts 2019

Orhan Dogru udgiver sin bog “Mem & Zín”

Forfatteren Orhan Dogru har udgivet den første danske genfortælling af kurdernes Romeo og Juliet, “Mem & Zín”.

I går afholdte Orhan Dogru bogreception i forbindelse med sin bog “Mem & Zín” i Kulturhuset i Brøndby.

Bogen er på cirka 260 sider i trykt udgave, opdelt i to dele og er blevet udgivet af Det Poetiske Bureaus Forlag.

Første del af bogen “Mem & Zin består af genfortællinger af tre kurdiske sagn, nærmere betegnet Ehmedê Xanîs poetiske klassiker ”Mem & Zin”, det anatolske folkesagn ”Meme Alan” og historien om ”Siyabend & Xece” samt en genfortælling af fire eventyr fra forfatterens barndom, som aldrig tidligere har været nedfældet skriftligt som litterært værk hverken på kurdisk eller noget andet sprog.

Den anden del af bogen med undertitlen ”Den mundtlige fortælletradition set i kulturhistorisk lys” giver en uddybning af fortællingernes baggrund. Fra en analyse af Mem & Zin til et kort rids over kurdernes historie og situation set med Ehmedê Xanîs øjne. Fra problematikker ved gengivelse af mundtligt kurdisk på skrift til “dengbej” som institution samt mundtlig overleveringstradition og inspirationskilder, herunder de kurdiske folkeminders og dengbej-fortællingers indflydelse på og påvirkning af den verdenskendte forfatter Yasar Kemal, Memed Uzuns brug og inddragelse af dengbej-fortællinger i sit forfatterskab samt forfatterens eget personlige møde med mundtlige fortællinger under sin opvækst på egnen omkring Kusca.

I løbet aftenen blev der holdt forskellige taler fra politikere og forfattere, hvor de blandt andet ønskede Orhan Dogru et stort tillykke med sin bogudgivelse.

Derudover optrådte flere forskellige kunstner, herunder Nedim Dag, Necati Gezen og Group Eftelya med kurdiske og tyrkiske sange.

Bogen kan købes i forlagets boghandel på Møllegade 23A, Nørrebro, hver onsdag fra kl. 16-19.

Den kan også købes i forlagets webshop