Paneldebataften: Hvor er Tyrkiet på vej hen?

Dansk-kurdisk nyhedssite Nudem.dk vil stå for endnu en lærerig og berigende paneldebataften, der denne gang handler om den alvorlige udvikling i Tyrkiet, hvor fredsprocessen er gået i stå, imens presse- og akademiske frihed og ytringsfriheden i det hele taget er under alvorligt pres.

Panelet består foreløbig af:

Mathias Findalen Bickersteth, ekstern lektor på Københavns Universitet og Krogerup Højskolen. Han har i de sidste par år beskæftiget sig med forholdene i Tyrkiet, heriblandt det kurdiske spørgsmål

Pola Rojan, journalist ved Tv2, forfatteren til bogen ‘Ergenekon- Tyrkiet bag facaden’ og tidligere ekstern konsulent for DIIS forfatter til en rapport fra januar 2016 om tyrkisk udenrigspolitik samt tidligere Tyrkiet-korrespondent for JP.

Nikolaj Villumsen, Enhedslistens udenrigsordfører. Han har for nylig sammen med sin partifælle Pernille Skipper og ledende repræsentanter fra den europæiske venstrefløj deltaget i en fredskonference i den kurdiske by Amed (Diyarbakir), arrangeret af det socialistiske og pro-kurdiske parti HDP

Baggrund:

Urolighederne i en række kurdiske byer siden august 2015, hvor militærets massive tilstedeværelse og efterhånden månedlange udgangsforbud med over 350 mennesker, der har mistet livet, er stærkt foruroligende og svækker det spinkle håb om en fortsat fredelig løsning på det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet.

Håbet om at parterne kan genoptage fredsprocessen, der er bragt i bero/ophør ved at afbryde kommunikationen med kurdernes fængslede og isolerede leder Ôcalan siden 5. april 2015 ser ikke længere ud til at være en nem opgave, idet fredsprocessen graves længere ned i takt med de civile, der dagligt mister livet eller føler sig tvunget til at flygte fra deres hjem, som ligger i ruiner.

I skrivende stund venter der hundredvis civile på hjælp, heriblandt sårede børn og kvinder, som er fanget i de mange kælderrum i bydelen Sur i Diyarbakir og ikke kan forlade bydelen på grund af at de tyrkiske myndigheder ikke sikrer en humanitær korridor til bydelen, hvor der har været udgangsforbud i snart tre måneder. Det er stærkt bekymrende, at disse civile kan risikere at lide samme skæbne som de 60 civile, der blev henrettet i to kælderrum i byen Cizre.

Den bekymrende udvikling i de kurdiske områder var årsagen til at over tusind akademikere fra det tyrkiske universitet tilbage i januar måned i en erklæring meldte ud, at ”de ikke vil kendes ved denne krig”. De har siden været udsat for en heksejagt og mange af dem har allerede mistet deres job, imens flere bliver retsforfulgt. På trods af der har været en betydelig opbakning og lignende initiativer fra en række andre faggrupper, heriblandt kunstnere, musikere, journalister og advokater, ser den tyrkiske regering ikke ud til at have ændret den fjendtlige retorik mod oppositionen i landet, hvor enhver kritisk stemme dømmes af regeringen og præsident Erdogan til at være talerør for ’terrororganisationen’, hvilket i dette tilfælde er PKK.

Ud over den akademiske verden er de tyrkiske journalister under stort pres, navnlig de der ikke er ansat i regeringsvenlige medier. Redaktionschef for avisen Cumhuriyet Can Dündar og avisens journalist Erdem Gül har været fængslet siden den 26. november 2015 på baggrund af en nyhed tilbage i juni 2015, hvor avisen fik dokumenteret, at lastbiler, tilhørende den tyrkiske efterretningstjeneste (MIT), fragtede våben og ammunition til radikale islamistiske grupper i Syrien. Anholdelserne af de to journalister kom i kølvandet på en lang periode, hvor Dündar tydeligvis har været et torn i øjet på Erdogan. Dündar og Erdem er blevet løsladt efter 92 dage efter en dom fra Den Tyrkiske Forfatningsdomstole den 26. februar. Landets præsident Erdogan har udtrykt stærk utilfredshed med dommen og sagde, at han ikke vil respektere dommen fra Den Tyrkisk Forfatningsdomstole.

Ifølge organisationen “Platform for Anholdte og Arresterede Journalister” er der pr. 5. november 2015 siddende 28 journalister i tyrkiske fængsler, heriblandt 4 ansvarshavende redaktører. Ifølge statistikkerne fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR), dateret 28.1.2016 er Tyrkiet nummer 3 blandt de lande, der har haft fleste sager hos ECHR. ECHR har i løbet af 2015 afgjort 28 sager, der vedrørte overtrædelse af ytrings- og pressefriheden, hvoraf 10 sager tilhørte Tyrkiet.

Med afsæt i ovenstående situation ønsker vi at få et par kvalificerede bud på, hvor Tyrkiet er på vej hen med udgangspunkt i fredsprocessen i forbindelse med det kurdiske spørgsmål, pressen og den akademiske frihed eller mangel på samme.

Med dette afsæt kunne vi tænke os at stille følgende spørgsmål til panelet:

1. Hvor sandsynligt er det, at parterne kan vende tilbage til forhandlingsbordet for en løsning af det kurdiske spørgsmål?

2. Hvor sandsynligt er det, at den civile opposition i form af faggrupper som akademikere, journalister og m.fl. kan lykkes med at få stoppet krigen og det tiltagende pres mod landets journalister, akademikere og andre meningsdannere?

3. Er der en sammenhæng mellem Tyrkiets udenrigs- og indenrigspolitik, især hvad angår det kurdiske spørgsmål?

4. Hvad vil konsekvenserne af et præsidentielt system i Tyrkiet være?

5. Hvor sandsynligt er det at kurdere kan etablere deres selvstyrende administration i de kurdiske byer?