torsdag , 18 oktober 2018

Roboski: Blot én blandt flere massakrer mod kurdere

I dag er det seks år siden, at tyrkiske krigsfly bombarderede 34 civile kurdere, heriblandt 19 børn ved grænsen til Irak. Efter seks år efterlyser familierne fortsat en reel rettergang mod de ansvarlige bag massakren. 

Den 28.december 2011 var de 34 massakrerede kurdere lige ved at krydse grænsen i forbindelse med deres daglig grænsehandel, hvor de som sædvanlig hentede te og andre fødevarer fra Irak. Da de var på vej hjem blev de bombarderet fra tyrkisk flyvåben.  

Ingen ansvarlige ingen undskyldning 

På trods af de tre år, der er gået er der endnu ikke nogen, der er stillet til ansvar for massakren. Den siddende tyrkiske regering, AKP og daværende tyrkisk ministerpræsident Recep Tayyip Erdogan har tværtimod legitimeret massakren ved at sige, at tyrkiske flyvevåben havde udført deres arbejde. Et år efter massakren legitimerede Erdoğan massakren således: ”Der var terrorister iblandt dem(de 34 civile, red.). Ikke alle var civile. Det er ikke en situation, der kræver en undskyldning.” 

Selv en undskyldning var et stort problem for Erdogan og hans regering, som var hovedaktørerne i massakren. Familierne blev til gengæld tilbudt økonomisk erstatning. Samtlige familier har fundet dette krænkende og nægtede at tage imod nogen form for erstatningen. Familierne var udelukkende interesseret i at få de ansvarlige stillet for en dommer og en retfærdig rettergang. Familiernes nægtelse af erstatning og adskillige demonstrationer er blevet svaret fra myndighedernes side med forfølgelser, arrestrationer og bøder. 

Læs også: Massakren som ændrede liv 

En kamp for retfærdighed 

Familiernes kamp for retfærdighed har været en sej kamp og er dagen i dag verserende.
Kort efter massakren har Anklagemyndigheden i Diyarbakır besluttet, at henvise sagen videre til Militærets Anklagemyndighed ved at påstå at sagen ikke kan berammes hos dem. Selv om man har fundet frem til navnene på dem, der stod bag beslutningen om at bombardere de 34 civile er ingen af dem blev forhørt af anklagemyndigheden. Samme anklagemyndighed har efter lang tid meddelt, at sagen heller ikke kan berammes hos dem.
Denne beslutning er efterfølgende blevet anket hos Flyvevåbnets Kommando, som omgående har afvist anken. 
Familiens advokater har derfor i juli 2013 rejst en sag hos Den Tyrkiske Forfatningsdomstole, hvor der endnu ingen beslutninger er blevet truffet. 

Massakren har igen skabt reaktioner fra kurdere og det civile samfund i Tyrkiet. Derfor har den tyrkiske regering efter massakren været nødsaget til at etablere en undersøgelseskommission, som skulle undersøge sagen til bunds. De fleste medlemmer af kommisionen var fra regeringspartiet og har i følge det prokurdisk parti HDP udelukkende sørget for mørkelægning af sagen frem for belysning af massakren.

Kurdere har igennem deres historie oplevet mange massakrer. Roboski er blot én af dem, der blev oplevet i den nærmeste historie. I en pressemeddelse fra igår har det prokurdisk parti HDP lovet at opsøge samtlige juridiske kanaler såvel lokalt som internationalt, heriblandt den europæiske domstol for at sikre, at ansvarlige bag massakren bliver stillet for en dommer.

Se en kort film om massakren med engelske tekster her: