Schweitz afviser kategorisk udlevering af påstået ’PKK-medlem’ til Tyskland

En schweitzisk appelret har afvist en tysk udleveringsbegæring af et påstået ’PKK-medlem’. Ifølge appelrettens domstolsafgørelsen mangler der et strafferetsligt ansvar, da PKK må ses som et politisk parti eller en modstands- og uafhængighedsbevægelse.  

Det Schweitsiske retsvæsen har nægtet at udlevere et påstået ’PKK-partimedlem’ til Tyskland. Dommen faldt d. 4. juni. Begrundelsen fra den føderale strafferet i Bellinzona ser ud til at blive noget af en mavelanding for den tyske anklagemyndighed,idet dommen fastslår, at der mangler et strafferetsligt ansvar.

Den tyske anklagemyndighed beskylder en kurder, der har tyrkisk statsborgerskab (men hvis navn ikke nævnes), for at have været aktiv i Tyskland fra juni 2014 til september 2014 ’som fuldt medlem af en udenlandsk terrorvirksomhed, idet de dermed mener PKK. Fra august 2015 til marts 2016 påstås han at have flyttet sine aktiviteter – rekruttering af unge tilhængere af PKK eller af Folkets forsvarsstyrker HPG” – til Belgien og Frankrig. 

D. 1. november 2019 blev den anklagede arresteret i Zürichlufthavn på grundlag af en arrestordre udstedt af den højere landsdelsret (OLG) i Stuttgart. Han blev derefter fængslet.

To måneder senere godkendte Schweitz’ føderale retfærdighedskontor mandens udlevering til Tyskland. Den nævnte person at appellere imidlertid beslutningen til den føderale strafferet. Tidligt i maj kom så beslutningen om hans løsladelse.

PKK er ikke forbudt i Schweitz

For at de generelle aktiviteter, som udleveringsbegæringen beskriver omkring den anklagedes rolle som påstået kadremedlem af PKK, skulle kunne være strafbare under schweizisk lovgivning, ville det kræve, at PKK selv ville blive vurderet til at være en ’kriminel organisation’. I modsætning til hvad der gælder terroristorganisationer som Al-Qaeda og Islamisk Stat, har Schweitz ikke hidtil gennemført nogen lov, der forbyder PKK som organisation. 

Dommerne beskæftigede sig indgående med baggrunden for det kurdiske spørgsmål og konflikten omkring Kurdistan. Ifølge dommen ”var grundlæggelsen af PKK en reaktion på undertrykkelsen af kurdisk identitet fra den tyrkiske stats side”. ”Efter 1984 kæmpede PKK voldeligt for en uafhængig kurdisk stat, og senere, efter at have forladt dette mål, for kurdernes kulturelle rettigheder. Disse målsætninger kan ikke få PKK til at fremstå som en organisation, hvis primære eller overvejende mål er at begå voldelig kriminalitet. Skønt PKK vedvarende forbindes med voldelige forbrydelser ”blandt tilknyttede under-organisationer”, får dets formål det snarere til at fremstå som et politisk parti eller en modstands- og uafhængighedsbevægelse, end som en kriminel organisation. Det skal i den sammenhæng nævnes, at de bekymringer, der fremføres af PKK, principielt også har mødt forståelse hos de schweiziske myndigheder.

Et standardprogram af udifferentierede påstande

Blandt de juridiske myndigheder i den sydlige del af Den Tyske Forbundsrepublik har der i udstrakt grad bundfældet sig enmarkant tjenstvillighed til at foretage undersøgelser mod den kurdiske frihedsbevægelse. Den kendsgerning er blevet tydelig gennem de modsætningsfyldte anklager, som dommerne i Bellinzana henviser til: ”Hvad angår rekrutteringen af krigere til den væbnede kamp, som klageren i appelsagen er beskyldt for, så kan kravet om udlevering af en kurdisk samvittighedsfange anklages for at være ulovlig, idet han d. 27. juli 2014 havde opfordret til deltagelse i modstanden mod Islamisk Stat i de dele af Syrien (Rojava/Kobane), der beherskes af kurderne. Som følge af det, tog seks unge mænd fra ”Z.” til Tyrkiet, for derfra at rejse til kampområderne i Syrien. Tre andre begivenheder, der nævnes i udleveringsbegæringen, var tydeligvis også tematisk knyttet til kurdernes modstand mod Islamisk Stat i Syrien og Irak (nemlig i byen Sinjar). (…) På grundlag af disse oplysninger fremgår det, at klageren ikke beskyldes for at have rekrutteret krigere for kampen mod den tyrkiske stat i Tyrkiet, men tydeligvis for kurdernes kamp imod Islamisk Stat i Syrien og Irak. Derudover ville rekruttering af krigere til kampen mod den tyrkiske stat have været usandsynlig i den periode, der er anført (juni til september 2014), eftersom PKK deltog i den tyrkiske fredsproces netop i denne periode, ved hvis begyndelse PKK lederen Abdullah Öcalan havde opfordret PKK-krigerne til at nedlægge våbnene. Denne fredsproces blev erklæret afsluttet i juni 2015. På denne baggrund ville det være for tidligt at betragte den simple reference til rekrutteringen af krigere til HPGs væbnede kamp i Syrien og Irak som støtte til en kriminel organisation. I det følgende skal derfor først diskuteres den historiske og internationale lovgivnings humanitære kontekst for den berørte konflikt i Syrien og Irak”.

Retten: PKK rekrutterede krigere til forsvaret af Rojava

De resultater, som Den Føderale Schweiziske Kriminalret har fundet frem tid, må være sønderlemmende for alle ’eksperterne’ blandt de sydtyske juridiske autoriteter, hvis dagsorden omfatter kriminalisering af den kurdiske modstand. Dommen fastslår, at:”Både erklæringerne i selve udleveringsbegæringen og den historiske kontekst, der er beskrevet ovenfor, bekræfter, at klageren under hans arbejde for PKK ikke rekrutterede krigere til HPG i ”Z.”-området i 2014, som efterfølgende udførte angreb mod militære, statslige og civile mål i Tyrkiet. På den ene side indeholder selve udleveringsbegæringen slet ikke sådanne påstande. Men derudover ville en sådan anklage vise sig at være udelukket, stillet overfor den baggrund af nutidig historie, der er beskrevet ovenfor. PKK og dets væbnede gren HPG fulgte snarere YPGs opfordring til en generel mobilisering for forsvaret af Rojava ved at rekruttere krigere, der støttede YPG i kampen mod angrebene fra Islamisk Stats side på de kurdiske befolkede områder i Syrien, men også i Irak. Rekrutteringen af krigerne var således til fordel for en part i en borgerkrig indenfor rammerne af en militær konflikt. Hovedformålet med denne støtte var ikke at udføre angreb imod civilbefolkningen indenfor rammerne af en konflikt med den tyrkiske stat, hvorigennem disse ville blive intimideret, men derimod at beskytte den civile kurdiske befolkning i Syrien og Irak mod Islamisk Stats angreb og derigennem beskytte den mod udvisning, bortførelse, voldtægt, slaveri, henrettelse og undertrykkelse, som f.eks. befolkningen i Sinjar* har lidt under siden august 2014.

Dommerne i Bellinzona ydede også offeret en kompensation i for af et beløb på 2000 Schweizer-Frank eller omkring 1840 euro. Om domfældelsen fra den Føderale Kriminalret i Schweitz åbner op for nye perspektiver og tilgange hos de lokale (sydtyske?) myndigheder må man dog fortsat tvivle på. 

Kilde:

Anonymous, 2020: Switzerland rejects extradition of alleged “PKK cadre” to Germany. ANF, 7. Juni 2020.