onsdag , 21 august 2019

Shingal, for fem år siden

Det brutale angreb mod ezidierne skete den 3. august 2014. Over 500.000 ezidier er blevet fordrevet og op mod 7000 mænd, kvinder og børn er blevet dræbt eller kidnappet under angrebet i Shingal.

Siden 1930 har ezidier været forfulgt, truet og chikaneret i Irak.

Da IS angreb Shingal, flygtede KDP-peshmergaerne uden at give modstand. Mange ezidier vågnede op og opdagede, at deres forsvarsstyrker havde forladt dem, hvilket betød, at de bogstaveligtalt var løbet for deres liv inden for et par minutter med deres tøj på ryggen. Dette er blevet bekræftet af hundredvis af ezidier.

Den KDP-kontrolleret forsvarsstyrke havde ansvaret for at forsvare Shingal.

Ezidierne sværger på, at de aldrig igen kan stole på kurdiske KDP-peshmerga-styrker. Selvom det kan være en over-generalisering af alle peshmerga-styrkerne, der nu kæmper mod IS, er den brudte tillid uoprettelig.

Alle ezidier insisterer på, at det kun var PKK- og YPG-guerillaer, der reddede dem og åbnede vejen for deres flugt fra Shingal.

Selvom ezidier har lidt tidligere massakrer, er det første gang, at hele befolkningen har forladt fædrelandet. Ezidierne har forladt alt bag sig. De har nu ingen huse, jobs, biler, forretninger, naboer, penge, guld, computere, ejendom eller skoler.