Tyrkisk militær har bombet kurdiske stillinger i Irak og Syrien

Tyrkiet har tirsdag indledt en stribe af angreb mod forskellige kurdiske stillinger i Irak og Syrien.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Tyrkiets militær bombet YBS-styrker i Shingal i det nordlige Irak.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har tyrkisk militær også bombet kurdiske YPG-styrkers position, nær den syriske grænseby Al-Malikiyah, natten til tirsdag.

“Tyrkiske fly udførte en bred offensiv mod en YPG-base, der huser et medie og kommunikationscenter og militære installationer,” siger YPG ifølge Reuters i en meddelelse.

PYD-medformand, Salih Muslim, fortæller til nyhedsbureauet Hawarnews, at de ikke er overrasket over sådan et angreb fra Tyrkiet.

“Et folk, der bekæmper terrorisme bliver ramt i ryggen. Koalitionskræfterne bør ikke være tavse. Ingen bør godkende sådan et angreb rettet mod os,” siger han.