Skip to content
cropped-Nudem1.jpg

Nûdem er en dansk-kurdisk netavis med en gennemslagskraftig stemme.

Primary Menu
  • DANMARK
  • UDLAND
  • NORDSYRIEN
  • Fred og dialog
  • EZIDIERNE
  • MELLEMØSTEN
  • TEMA: DEM parti og valget
  • Udryddelses Politik
  • DEBAT
  • PORTRÆT
  • KVINDER OG LIGESTILLING
  • Natur / Bæredygtigehed
  • KULTUR
  • Hvem er vi ?
  • Home
  • NYHEDER
  • Tyrkisk oppositionsleder: Erdoğan opfordrer til borgerkrig

Tyrkisk oppositionsleder: Erdoğan opfordrer til borgerkrig

NU januar 17, 2022
kemal

Tyrkiets vigtigste oppositionsleder, Kemal Kılıçdaroğlu fra CHP, har på et pressemøde sagt, at Erdoğan “officielt er begyndt at råbe efter borgerkrig” med sin trusler om at ville bruge vold til at intimidere sine modstandere. Kılıçdaroğlus kommentar er kommet efter at Erdoğan har sagt: “De vil gå ud på gaden, skamløst og utrætteligt. Så I ikke den 15. juli? Som Folkealliance ville vi stille jer alle på foran os og jage jer af sted derhen, hvor I hører til.”

Tyrkiets vigtigste oppositionsleder Kemal Kılıçdaroğlu har kritiseret præsident Recep Tayyip Erdoğan, efter at sidstnævnte truede med at bruge vold for at skræmme sine modstandere fra at protestere mod ham og henviste til det mislykkede kupforsøg i juli 2016.

“Hej, du, der bor i præsident-paladset; når du ser de faldende stemmeprocenter, kan dine ører ikke længere høre, hvad din mund siger. I dag er du officielt begyndt at råbe efter borgerkrig” tweetede Kılıçdaroğlu tidligt den 5. januar.

“Denne nation ville ikke købe det budskab! Denne nation vil ikke spilde blod på gaderne, så du og din familie kan bo i paladserne,” sagde Kılıçdaroğlu.

“Vi sender dig og dine tjenere afsted med et valg. Og før vi giver dit palads til brug for studerende, vil vi åbne det for besøg af folket mellem kl. 10.00 og 20.00 hver dag i tre måneder. Børn, mødre, fædre, alle vil få at se, i hvilken slags pragt du har levet,” sagde han videre.

Kılıçdaroğlus bemærkninger kom efter at Erdoğan udstedte en advarsel til alle, der forbereder sig på at protestere mod regeringen. “De vil gå ud på gaden, skamløst og utrætteligt. Så I ikke den 15. juli? Som Folkealliance vil vi stille jer op alle foran os og jage jer afsted derhen, hvor I hører til. Vi ved, hvordan vi skal tale det eneste sprog, de forstår,” sagde Erdoğan til sine regerende parlamentsmedlemmer i Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP) den 4. januar.

Tyrkiets økonomi har været i uro siden sidste år, da Erdoğan pressede centralbanken til at sænke renten. Landets årlige inflation steg til det højeste niveau siden 2002, viste officielle data d. 3. januar, drevet af valutakrisen.

Midt i den tiltagende økonomiske krise brød sporadiske protester ud rundt omkring i Tyrkiet i november. Borgerne har sagt, at deres købekraft er faldet enormt sammen med lønningerne. Oppositionen har indledt en række demonstrationer for at kræve et regeringsskifte.

Kılıçdaroğlu beordrer partimedlemmer til ikke at deltage i gadeprotester

I mellemtiden mødtes Kılıçdaroğlu med journalister i Ankara den 5. januar og besvarede en række spørgsmål. På spørgsmålet om, hvordan han vurderer Erdoğans henvisning til “kupforsøg den 15. juli 2016” sagde Kılıçdaroğlu, at hans partimedlemmer ikke vil gå på gaden for at protestere.

Han sagde, at han havde instrueret sine partimedlemmer til “ikke at lave en scene, ikke at gå på gaden, men vente på valget med tålmodighed.” Han sagde, at Erdoğan har “levet i en verden af ​​drømme”, og at han havde konstrueret den myte, at CHP har opmuntret folk til at deltage i gadeprotester.

“Vi siger det alle steder, vi tager hen. Så vidt jeg forstår, vil hr. [Erdoğan] have, at vi går på gaden. Han vil presse os, presse os, men vi vil ikke gøre det. Vi vil gøre, hvad der er nødvendigt gennem meningsmålinger,” sagde Kılıçdaroğlu.

Kilde: Turkish main opposition leader says Erdoğan officially began calling for civil war. DuvaR.english, 5. January 2022.

Oversættelse: Jesper Brandt

Relaterede

  • Diyarbakir har forsøgt at bryde blokaden trods politiets overgreb

    Diyarbakir har forsøgt at bryde blokaden trods politiets overgreb

  • Appel fra Maxmur-flygtningelejr til FN

    Appel fra Maxmur-flygtningelejr til FN

  • Peshmerga-kommandør: Peshmerga blev ikke ramt af PKK-styrker

    Peshmerga-kommandør: Peshmerga blev ikke ramt af PKK-styrker

  • Hvordan blev Hamaney ramt?

    Hvordan blev Hamaney ramt?

  • YPJ kæmper i spidsen for ezidier

    YPJ kæmper i spidsen for ezidier

  • Tilmelding til gowend - kurmanci - saz

    Tilmelding til gowend - kurmanci - saz

Læst: 2.188

Post navigation

Previous: HDP opfordrer til international handling for Tuğluk og syge fanger i Tyrkiet
Next: Ezidierne bør ikke sætte deres håb til den irakiske regering

Posts List

PYD afviser beslutning om at begrænse kurdiskundervisningen PYD i Danmark

PYD afviser beslutning om at begrænse kurdiskundervisningen

september 11, 2026
Den vedvarende tradition for kurdisk tæppevævning IMG_6289

Den vedvarende tradition for kurdisk tæppevævning

juli 17, 2026
Hvorfor kollapsede Tyrkiets landshold i fodbold? IMG_6408

Hvorfor kollapsede Tyrkiets landshold i fodbold?

juli 8, 2026
Diyar om koncerten i Stuttgart: Det var en provokation IMG_4605

Diyar om koncerten i Stuttgart: Det var en provokation

juni 8, 2026
4. maj: Mindedagen for Dersim-folkemordet i 1937/38  IMG_3618

4. maj: Mindedagen for Dersim-folkemordet i 1937/38 

maj 26, 2026
Hvorfor mange sprog i Tyrkiet trues af udryddelse IMG_9984

Hvorfor mange sprog i Tyrkiet trues af udryddelse

marts 27, 2026

Nûdem.dk Arkiv

| NUDEM.DK 2026 .