Villumsen fik ikke lov til at mødes med sultestrejkende politiske fanger

Over et telefonisk interview oplyser Enhedslistens Nikolaj Villumsen til Nûdem, at hans krav om at møde sultestrejkende politiske fanger i Sakran-fængsel blevet afvist af fængselsdirektøren.

I forbindelse med gårsdagens folkeafstemning i Tyrkiet havde Nikolaj Villumsen sammen med en norsk kollega fra Europarådet til opgave at overvære stemmeafgivelsen i Sakran-fængsel, som ligger i provinsbyen Aliaga, tæt på Izmir. Sakran-fængslet er det fængsel, hvor der aktuelt er omkring 50 politiske fanger der sultestrejker. Flere af de sultestrejkende befinder sig på deres 61. dag, i protest mod undtagelsestilstanden og fangemishandlingerne i fængslet.

I fængslet sidder der mere end 6.000 fanger, hvor mange er politiske fanger. Fængslet er anklaget for udbredt brug af mishandling og tortur, oplyser Villumsen.

Stemningen var anspændt

Over en telefonisk forbindelse oplyste Villumsen i går, at stemningen i fængslet var afspændt, hvilket kom klart til udtryk, da han sammen med sin norske kollega spurgte fængselsdirektøren om, hvor sultestrejkende politiske fanger opholdte sig. Villumsen fortalte, at fængselsdirektøren blev nærmest vred på deres krav om at mødes med sultestrejkende politiske fanger. Yderligere gjorde Villumsen opmærksom på, at han sammen med sin norske kvindelige kollega var udsat for et overdrevet og noget absurd sikkerhedstjek af flere omgang. Villumsen fortalte i den forbindelse, hvordan den norske kollega måtte fjerne både hårspænder og bh, når hun blev kropsvisiteret.

Sikkerhedsundersøgelserne blev gennemført hver eneste gang de to politikere gik ind i en ny afdeling i fængslet. Dette er til trods for, at de hele tiden havde befundet sig ved siden af fængselsdirektøren og havde været igennem tidligere sikkerhedsundersøgelser.

Ifølge Enhedslistens politiker siger dette ikke så lidt om forholdene for fangerne, at fængslet vælger at give en norsk parlamentariker en så ydmygende behandling.

Villumsen oplyste til Nûdem, at han observerede valghandlingen på seks valgsteder, hvor op mod halvdelen af fangerne var nyindsatte, der tidligere havde været offentligt ansatte, fagforeningsmedlemmer, akademikere og medlemmer af det venstreorienterede og pro-kurdiske HDP. De var alle blevet fængslet under undtagelsestilstanden efter kupforsøget.

Villumsen oplyste desuden, at de havde fået forbud mod at tale med fangerne, men han aldrig ville glemme det taknemmelige blik, som flere af fangerne sendte ham, da han spurgte fængselsinspektøren om sultestrejken og fangernes krav.