Glem nu ikke ezidiernes smerte

I dag for seks år siden blev ezidierne udsat for endnu en massakre, som var den 74. af slagsen. Denne gang var det fascisterne IS, der stod bag massakren tilbage den 3.august 2014.

Af Ibrahim Benli, medlem af Enhedslistens Kurdistan Solidaritetsgruppe

Ved angrebet var flere tusinde kurdiske ezidi-kvinder og børn blevet bortført af Islamisk Stat (IS) i Sengal (Shingal), som senere blev solgt som sex-slaver. Selv om det lykkedes en del af disse kvinder at flygte fra IS’ fangenskab på egen hånd eller med hjælp fra nogle arabiske forretningsmænd, mistede mange ezidi-kvinder livet i IS kontrollerede områder under koalitionsstyrkernes luftbombardementer mod disse områder. Aktuelt anslås at der fortsat er omkring 3000 ezidiske kvinder som er savnet.

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) oplyste tilbage i 2015, at kurdiske ezidi-kvinder var blevet solgt af IS i Irak og i Syrien. De har kunnet bekræfte mindst 27 sager, hvor kvinder var solgt for omkring 1000 dollars til andre eller til IS´egne medlemmer i Aleppo og Raqqa i Syrien.

Angrebet mod ezidier fandt sted den 3. august 2014, hvor inden de kurdiske sikkerhedsstyrker, peshmergaer valgte at forlade området og overlod dermed ezidierne til sin egen skæbne. Næsten 300.000 ezidier måtte flygte fra området og havde søgt tilflugt i bjergene mod nord, Shingal-bjerget. Efter flere dage på bjergene uden forsyninger kom de kurdiske YPG-styrker ezidierne til undsætning. En guerillagruppe på 11 mænd havde dengang formået at danne en sikker korridor til Rojava, kurdiske områder i Nordsyrien.

Ezidier er er en kurdisk religiøs minoritet, der i tusinder af år har levet i Shingal-området i Nordirak. Deres anderledes religion og kultur blev af IS brugt som et argument for at udrydde ezidierne, da IS har udråbt dem til at være ‘djævle tilbeder’.

Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger.