Hvad er Tyrkiets hensigt med at gå ind i Syrien?

Hvad er Tyrkiets hensigt med at gå ind i Syrien?

Det tyrkiske militær er gået ind i den syriske by Jarablus med begrundelsen om at hjælpe i kampen mod IS.

PYD-medformand Salih Muslim har i en pressemeddelelse udtrykt, at Tyrkiet med dette skridt kun har taget et forkert skridt og det i sidste ende kun vil skade dem selv.

”Befolkningen er bekymret for Tyrkiets til stede i området. Tidligere har man været en del af krigen ved at støtte militserne fra IS og Al-Nusra, og nu vælger man at gå selv ind, da man ønsker at præge udvikling i regionen,” siger Salih Muslim.

Målet er ikke IS, men Rojavas befolkning

HDP-gruppeformand Idris Baluken udtaler til tv-kanalen IMC-TV, at Tyrkiets mål ikke er IS, men kurderne i Rojava.

”Tyrkiet er imod Rojava-styret i Nordsyrien og ønsker at præge det med deres egen politik. Rojava er med sine opnåede sejre mod IS blevet en torn i øjet for Tyrkiet og derfor prøver man med alle midler at skade denne positive udvikling, hvor man har kunnet samle alle mulige slags folk, etniciteter, kulturer og religiøse mindretal under et tag. Denne beslutning fra Tyrkiets side er uacceptabel og fører kun til større skade for dem selv. MHP og CHP er en del af beslutningen og dermed ligeså ansvarlige som AKP”.

Baluken understreger endvidere, at en af hovedårsagerne til, at Tyrkiet går ind i Syrien skyldes deres had til kurderne, og at dette har nu ført landet ind i en endnu dybere krise, økonomisk som politisk. Målsætningen har altid været at forhindre, at kurderne får etableret deres eget selvstyre i regionen, og det kan med den seneste udvikling pointeres, at man er villig til gøre det med alle midler.

Kilde: Firatnews.com og Imctv.com.tr

Indland NYHEDER Udland