Journalisten Abdurrahman Gök fortæller om sine indtryk og samtaler med folk i Iran

Folk i Rojhilat (det østlige Kurdistan) og i Iran har været på gaden i over to måneder. Journalisten Abdurrahman Gök har skrevet til nyhedsbureauet Mezopotamya om sine indtryk og samtaler med befolkningen i Iran. Hans indtryk og samtaler handler om protesterne i Iran.

Journalisten Abdurrahman Gök skriver:

Den 13. september blev Jina Amini arresteret af det lokale moralpoliti for at have taget tørklædet “ukorrekt” på. Ifølge øjenvidner blev Jina tævet, mens hun sad i politibilen. Moralpolitiets behandling af Jina kostede hende livet. Hun døde af en hjerneblødning, meddelte familien. Da familien meddelte dette, brød protesterne ud i byen Seqiz, hvor Amini blev begravet og i alle andre byer i Rojhilat. Disse protester spredte sig senere til hele Iran. Protesterne har nu varet i to måneder. Selvom hundredvis af civile blev dræbt og såret og tusinder arresteret i løbet af disse to måneder, forlod folk ikke gaderne og råbte “Jin Jiyan Azadî” (Kvinde – Liv – Frihed).

Håb om et nyt liv i Iran

Sloganet “Jin Jiyan Azadî” samlede alle befolkningsgrupper og trosretninger for første gang, der forsøgte at etablere et nyt Iran. Vi spurgte dem, hvordan disse demonstrationer adskiller sig fra de andre og får dem til at tro på forandring.

De sagde: “Denne gang er det anderledes”.

Sloganet “Jin Jiyan Azadî” samlede middelklassen, fattige og studerende fra næsten alle provinser i Iran, inklusive de kurdiske, persiske, aserbajdsjanske, balochiske og arabiske regioner. Næsten alle jeg interviewede sagde: “Ja, leveomkostningerne er høje, ja, vi har at gøre med en alvorlig økonomisk krise, ja, vores penge er ikke noget værd, men denne gang går folk ikke ud for at demonstrere af ​​disse grunde. Vi går på gaden for at protestere mod Jinas mord. Menneskelig værdighed angår os alle.”

Kvindernes ledelse gør forskellen

Den politiske overvågning i Iran har gjort alles liv til et mareridt. Især for kvinder. Situationen er den samme i næsten alle lande i Mellemøsten. I Iran er der dog stor forskel. De borgere, jeg talte med, forklarede denne forskel og pegede på kvinders ledende rolle. Med sloganet “Jin Jiyan Azadi” påpeger de, at oprøret i Iran er anderledes end de andre lande i Mellemøsten. “Død til diktatoren” og “Jin Jiyan Azadî” var højlydte i byerne.

Unge mennesker er håbefulde for første gang

Flertallet af mennesker, der mistede livet som følge af den direkte beskydning af regimets styrker, er under 18 år. Skolebørn og studerende deltog aktivt i protesterne på gaden. De unge, jeg interviewede, sagde, at de havde mistet tilliden til dette system. De gik på gaden i håb om, at de seneste demonstrationer ville sætte dem i stand til at nå deres drømme.

Med kvinders frihed kan samfundet være frit

Jina Aminis familie meddelte, at deres datter blev dræbt af politiet. To kvindelige journalister ved navn Nilufar Hamedi og Elahe Mohammadi (begge blev arresteret) meddelte dette til offentligheden, og “Jin Jiyan Azadi” blev råbt ved Jinas grav i byen Seqiz. Med ​sloganet Jin Jiyan Azadi” gik folk først på gaden i alle byerne i Rojhilat og derefter i Iran. 

I de mere end to måneders protester lagde befolkningen i Iran alle deres uenigheder til side. De gik med denne tanke: “Med kvinders frihed kan samfundet være frit.”

Uanset resultatet, føler alle, jeg talte med, at de havde opnået noget gennem de seneste to måneders protester. 

INFO: Abdurrahman Gök er fotoreporter og er også internationalt kendt for sit journalistiske arbejde.