Kvindernes kamp i Rojava

Zübeyde Sari skrev fornyeligt i Özgür Gündem om sit besøg i Serêkaniyê og om forholdene i byen. Zübeyde Sari fortalte blandt andet om kvindernes rolle i den igangværende revolution og den nye sociale model, som de er med til at konstruere. Hun beskrev også mangfoldigheden i Serêkaniyê og den multietniske og religiøs karakter af revolutionen, som ses i Rojava, heriblandt i byen Serêkaniyê. Kvindernes rolle er ubeskrivelig stor i Rojava-revolution, kvinder i alle aldre bidrager med noget konstruktivt.

Ved udbruddet af krigen i Syrien lukkede blandt andet en del bagerier. Dette førte til, at en gruppe kvinder oprettede en kollektiv økonomisk model, som havde til hensigt at genåbne bagerier og leverer brød til YPG-styrkerne og befolkningen i Serêkaniyê. Et af de ansatte i bageriet ved navn Civin forklarer situationen i Serêkaniyê således: ”Kurdiske kvinder beskytter sig selv ved at arbejde og kæmpe. Krig betyder ikke kun at tage et våben og kæmpe mod sine fjender, men at man støtter op om kampen for frihed og fred med hver sine kompetencer, og det man kan bidrage med. Måske er det første gang i historien, at kvinder har spillet en så aktiv rolle i opbygningen af en revolution. Der er intet sted i Rojava, hvor du ikke vil se kvinder. Også dem, der kæmper ved fronten som kommandanter. Kvinder i Rojava er overalt og er derfor en del af alt.”

PYD-forkvinde Asya Abdullah understreger også kvindernes enorme betydning for revolutionen. Hun siger følgende: ”Uden kvindernes bidrag ville Rojava ikke have stået så stærkt, som de nu står, og det skyldes blandt andet kvindernes engagement og viljestyrke. Livet i Serêkaniyê foregår på forholdsvis normalvis og byens centrum virker sikker, at færdes rundt i. Det er muligt at føle alvoren af krigen, men livet er stadig i gang i sit normale tempo. Rojava er et kosmopolitisk land, hvor der er plads til kulturel og religiøst mangfoldighed, og dette ses meget tydeligt i Serêkaniyê. Folk her er åbne over for hinanden og respektere og acceptere hinandens forskelligheder. I bund og grund så er Rojavas demokratiske model et pragt eksempel på en demokratisk model, som alle lande i Mellemøsten burde tage til sig. Men dog skal det konkluderes, at vejen endnu er meget lang for en permanent demokratisering.”