Maxmur-flygtningelejren og COVID-19

Der bor omtrent 12.000 mennesker i Maxmur-flygtningelejren, som ligger i Nordirak/Sydkurdistan. Lejren har været udsat for embargo i 18 måneder – på trods af udbruddet af coronavirus/COVID-19.

Ismail Ayaz, talsmand for sundhedsudvalget i lejren, siger følgende:

”Den globale spredning af Covid-19 blev erklæret som en pandemi af WHO den 11. marts 2020. Det tog ikke lang tid, før virussen fandt vej til Maxmur-flygtningelejren. Vi tog en hurtig beslutning og placerede dermed lejren under karantæne.”

Sundhedsarbejdere smittet med corona

Ifølge Ayaz blev en betydelig del af sundhedspersonalet i Maxmur-flygtningelejren smittet med coronavirus. 

”De har fået medicinsk behandling og har fået det godt igen. Alle i sundhedssektoren har vist stort ansvar i disse dage, især når alle hellere vil flygte og komme i sikkerhed af frygt for coronavirus. De gjorde deres bedste og endda satte deres eget liv i fare.”

Mangel på medicinsk udstyr

Ayaz siger, at sundhedsarbejdere i lejren arbejder med begrænsede ressourcer. Faktisk mangler de alt, fra engangshandsker til masker, fra iltudstyr til medicin.

Over 100 mennesker i lejren er allerede blevet smittet med corona, og seks mennesker er døde af det. Der er næsten tusind beboere i lejren, der har en kronisk sygdom. De har konstant brug for medicin.

Under embargo i 18 måneder

Sundhedssektoren i Maxmur-flygtningelejren er negativt påvirket af embargoen. Beboerne i lejren kender ikke årsagen til embargoen. De kurdiske myndigheder i Irak, De Forenede Nationer, Den Europæiske Union, ingen forklarer befolkningen årsagen til denne embargo. 

”Vi har gentagne gange spurgt om årsagen til embargoen, men vi har ikke fået noget reelt svar,” siger Ayaz.

Kilde: Firatnews.com

by NU

Nudem.dk er en gennemslagskraftig dansk-kurdisk nyhedssite. Nudem drives af frivillige kræfter med en fast redaktionsgruppe.