Øjenvidne: Lejesoldater synger: “Tortur af kurdiske kvinder er halal”

Det var en hård tid, Sara havde, inden hun slap ud af et tyrkisk fængsel i Afrin, hvor hun var vidne til adskillige forbrydelser, herunder nedslagtning af fire unge mænd. Hun fortalte, at lejesoldaterne sang ’Det er tilladt, at torturere kurdiske kvinder’.

Siden besættelsen af Afrin d. 18. marts 2018 har den tyrkiske besættelsesmagt begået afskyelige forbrydelser: Det lykkedes et øjenvidne, Sara, som har udtalt sig anonymt, at forlade Afrin ved hjælp af nogle smuglere. Hun forklarede, at den tyrkiske stats lejesoldater arresterede hende tidligt i april 2018, først på grundlag af anklager om, at hun havde tilknytning til De Syrisk Demokratiske Styrker (SDF), senere med anklager om, at hun gemte våben. Hun fortalte: ”Efter at have gennemført ransagninger i mit hus, arresterede de mig igen, uden begrundelse”.

Hun sagde: De bragte mig til den tyrkiske by Kilis, hvorefter de stillede mig for en domstol, og derefter senere satte mig i fængsel igen i Afrin”. Her blev de indsatte udsat for brutal tortur.

’Jeg var selv vidne til, hvordan fire unge mennesker blev slagtede’

”Jeg var selv vidne til, hvordan fire unge mænd mellem 25 og 30 år blev slagtede i byen Kilis’ fængsel, på anklager om at have tilsluttet sig de interne sikkerhedsstyrker i Afrin før besættelsen”. Hun bekræftede også, at en ældre mand havde mistet livet på grund af voldsom tortur.

Sara forblev fængslet i 5 måneder; hun havde hverken adgang til vand eller føde. Som Sara sagde: ”de fodrede os med svinsk og rådden mad”.

’At udsætte dem for tortur er halal, fordi de er kurdere

Sara forklarede, at lejesoldaterne konstant prøvede at chikanere og torturere kvinder på brutal vis. Det var den tyrkiske besættelses lejesoldatfraktioner Sultan Murad og Ahhrar al-Sham, der arbejdede i det såkaldt civile politi i byen Azaz, der gennemførte disse forbrydelser, og de plejede at sige: ”Det er halal at torturere kurdiske kvinder.”

Sara løftede sløret for, at hun havde været vidne til, at fire kvinder fra en nærliggende landsby til hendes egen landsby i Afrin var blevet tortureret. En af dem var blevet hængt op i fødderne og slået, indtil hun besvimede.

Internationale rapporter har dokumenteret de tyrkiske besættelses-lejesoldaters forbrydelser, især mod kvinder og børn, både i Afrin og Serêkaniyê/Ras al-Ain regionerne. Den seneste rapport fra den internationale uafhængige undersøgelseskommission for Syrien har fastslået, at den tyrkiske besættelsesmagt holder ikke mindre end 49 kurdiske kvinder fra Serêkaniyê og Afrin fængslet, mens videooptagelser offentliggjort på sociale medier tidligere har vist, at medlemmer af den såkaldte 22nde division (Hamsa Brigaden) holdt 11 kurdiske kvinder, indbefattet en baby, indespærret.

Sara bekræftede, at 23 kvinder, 20 ældre og næsten 50 børn i alderen 5-12 år befandt sig i det samme fængsel, og sagde: ’Lejesoldaterne torturerede børnene, holdt dem i fangenskab, og tvang dem til at varte sig op’.

’Jeg reddede med nød og næppe mit liv’ 

Sara noterede: ”Jeg blev løsladt, efter at anklagerne mod mig havde vist sig at være grundløse”.

Sara er nu ude af stand til at kunne vende tilbage til Afrin på grund af sikkerhedssituationen. Hun forklarede: ”Jeg er bange for, at jeg igen vil blive arresteret, tortureret og kidnappet, fordi jeg havde en svær tid med at slippe ud fra Afrin, og ved hjælp af nogle smuglere kom til Kobane”.

Sara henstillede til folk om ikke at vende tilbage til Afrin før det er befriet, og opfordrede internationale og menneskerettigheds-organisationer til at afsløre forbrydelserne mod menneskeheden i Afrin.

Kilde: Anonymous, 2020: Eyewitness: Mercenaries chant “Torturing Kurdish women is halal”. ANHA, 02. November 2020.

NYHEDER Udland