Følgerne af Tyrkiets voldsomme angreb på Rojava i begyndelsen af oktober blev på mange måder overskygget af konflikten mellem Hamas og Israel, der startede få dage senere.
Men hvad var der egentlig af politiske reaktioner på angrebene?
Nudem har prøvet at se på reaktionerne fra Danmark, Norge og FN:
Der ser ikke ud til at have været nogen som helst reaktion fra den danske regerings side.
I Norge stillede Seher Aydar fra partiet Rødt d. 13. oktober følgende spørgsmål til Udenrigsminister Espen Barth Eide: Hvad er Norges holdning til Tyrkiets systematiske krigsforbrydelser, og hvad gøres der for at standse angrebene mod civile?
Hun begrundede spørgsmålet med, at ’Tyrkiet har intensiveret sin folkeretsstridige krig mod kurderne, som også rammer minoritetersom bor i området. Både skoler og sygehuse er ramt af bombeangrebene mod Nord- og Øst-Syrien (Rojava). Tyrkiet har også gennemført målrettede angreb mod essentiel infrastruktur som vandkraftværker, oliefelter og elektricitet. Efter Genèvekonventionerne er angreb på civile og civil infrastruktur krigsforbrydelser’.
Svaret fra udenrigsministeren lød:
Meldingerne om tyrkiske luftangreb i Syrien giver grund til uro. Det er dybt beklageligt at civile liv efter alt at dømme er gået tabt og at civil infrastruktur ser ud til at have blevet ramt. Vi registrerer at Tyrkiet ser dette i sammenhæng med terrorangrebet i Ankara 1. oktober, som PKK påtog sig ansvaret for. Regeringen anerkender, at Tyrkiet har sikkerhedsbehov, men forventer samtidigt at Tyrkiet respekterer de begrænsninger, som ligger i forkeretten og beskytter civile. Det gælder alle parter.
Derimod har formanden for FNs uafhængige internationale undersøgelseskommission ikke følt behov for at dække sig bag ’en registrering af at Tyrkiet ser det i sammenhæng med terrorangrebet i Ankara 1.oktober og at Norge derfor anerkender, at Tyrkiet har et sikkerhedsbehov’, men tilbageviser i stedet tydeligvis rimeligheden af en sådan vurdering af forløbet.
Paulo Pinheiro, formand for FNs uafhængige internationale undersøgelseskommission for Den Syriske Arabiske Republik, har derimod udtalt sig om “den største optrapning af fjendtlighederne i Syrien i fire år”.
”Der synes at være total ligegyldighed over for civile liv i det, der ofte er gengældelses- repressalier”, sagde Pinheiro, og understregede, at der ikke kan være nogen begrundelse for bevidst at angribe civile.
FN-embedsmanden har kommenteret bølgen af tyrkiske angreb på SDF-holdte områder i det nordøstlige Syrien i begyndelsen af oktober “som tilsyneladende gengældelse for en aktion, der sårede to medlemmer af de tyrkiske sikkerhedsstyrker i Ankara den 1. oktober(og derfor altså formentlig ikke kan ses som et terrorangreb, da det ikke var rettet mod civile, O.A.), men som en gengældelse, der ødelagde og beskadigede kraftværker og påvirkede hundredtusinder af civile.”
Den pågældende aktion var rettet mod indenrigsministeriets generaldirektorat for sikkerhed nær parlamentet i hovedstaden Ankara den 1. oktober. Offerhandlingen blev udført af et hold tilknyttet ”De udødeliges Brigade”, ifølge ledelsen af hovedkvarteret for Folkets Forsvarsstyrker (HSM).
Den tyrkiske udenrigsminister Hakan Fidan holdt en pressekonference den 4. oktober og hævdede, at angriberne kom fra Syrien. Fidan lovede at udføre angreb på den autonome region i det nordlige og østlige Syrien og erklærede hele infrastrukturen og energiforsyningen til “PKK/YPG i Irak og Syrien” som et legitimt mål. “Jeg råder tredjeparter til at holde sig væk fra PKK/YPG’s faciliteter og mennesker,” sagde den tyrkiske udenrigsminister.
De syriske demokratiske styrkers (SDF) øverstbefalende Mazlum Abdi har benægtet de tyrkiske beskyldninger og siger: “Gerningsmændene til angrebet i Ankara passerede ikke gennem vores regioner, som tyrkiske embedsmænd hævder. Vi er ikke part i den civile konflikt i Tyrkiet, og vi tilskynder ikke til en optrapning af denne konflikt. Tyrkiets søgen efter undskyldninger for at legitimere sine igangværende angreb på vores regioner og iværksætte en ny militær offensiv øger vores dybe bekymring. Det er en krigsforbrydelse at gå efter infrastrukturen og de økonomiske ressourcer i regionen og dens befolkede byer. Derfor opfordrer vi garantiparterne og det internationale samfund til at indtage passende holdninger mod disse tilbagevendende trusler og sikre fred og stabilitet i regionen.”
SDFs pressetjeneste har også udsendt en erklæring, der afviser “alle påstande fra tyrkiske embedsmænd om gerningsmændenes krydsningaf grænsen forud for angrebet på den tyrkiske hovedstad, Ankara.”
Erklæringen benægtede de “usande gentagne beskyldninger”, som, sagde den, kommer “som en fortsættelse af den cyklus af falske beskyldninger, som Tyrkiet hele tiden har forfulgt på det seneste, for at aflede opmærksomheden fra sine interne problemer og kriser og bane vejen for den forbryderiske etniske udrensning og folkemordetmod vores folk.” SDF har lovet, at: “Vores styrker gentager deres urokkelige forpligtelse til at sikre intern og regional sikkerhed.”
Pinheiro har også omtalt angrebet på en uddannelsesceremoni på Homs Militære Akademi, der dræbte og sårede snesevis den 5. oktober. Han sagde, at gengældelsesangrebet fra syriske styrker efterblot fire dages beskydning fra jorden over et større område omkring Idlib resulterede i død og kvæstelse af omkring to hundrede civile og påvirkede medicinske faciliteter, skoler og markeder.
“Den langvarige mangel på respekt for grundlæggende humanitære folkeretlige normer i Syrien dræber og lemlæster ikke kun ofre på alle sider i Syrien, det har undermineret og eroderet selve essensen af det internationale beskyttelsessystem, og vi ser resultaterne i dag i andre igangværende konflikter,” sagde FN-embedsmanden.
Pinheiro fortsatte: “Demonstrationerne i Suweyda (blandt druserne i syd-Syrien, o.a.) minder os om, at syrerne ikke har opgivet deres frihed til fredeligt at forsamle sig og kræve deres rettigheder. Alle parter skal respektere det syriske folks menings-, ytrings- og forsamlingsfrihed og anerkende deres legitime forhåbninger og menneskerettigheder. Dette er nøglen til at afslutte konflikten.”
Pinheiro opfordrede til handling fra det internationale samfund og tilføjede: “Det er afgørende, at menneskerettighederne og de legitime krav fra det syriske folk, herunder ofre og overlevende, er centrale for alle jeres diplomatiske bestræbelser. At vende dem ryggen, eller blot opretholde status quo, fastholder snarere end lindrer deres lidelser. Det internationale samfund kan og skal gøre meget mere.”
Kilder:
Anonymous, 2023: Pinheiro: Turkish attacks on SDF-held areas affect hundreds of thousands of civilians. ANF, 25. Oct. 2023
Stortinget, 2023: Skriftlig spørgsmål fra Seher Aydar (R) til utenriksministeren. Dokument nr. 15:117 (2023-2024).
Oversættelse og bearbejdning: Jesper Brandt
