Salih Muslim: “Vi vil forsvare og genopbygge Shingal”

Salih Muslim: “Vi vil forsvare og genopbygge Shingal”

Medformanden, Salih Muslim, for det pro-kurdiske parti PYD i Rojava (Vestkurdistan, Nordsyrien) lover at forsvare og genopbygge Shingal, hvor tusindvis af ezidi-kurdere er blevet fordrevet af IS.

I forbindelse med den 22. Internationale Kurdiske Kulturfestival i den tyske by Düsseldorf holdt medformanden Salih Muslim for Det Demokratiske Enhedsparti, PYD, i går en tale. Muslim blev hilst velkommen på scenen med slogans som “sehid namirin (martyrer er udødelig)” og “bijî berxwedana Rojava (længe leve Rojavas modstand).”

Salih Muslim fastslog i sin tale, at de vil forsvare og genopbygge Shingal.
Muslim, der holdt sin tale på kurdisk, understregede, at kurderne er det mest organiserede folk i Mellemøsten. Han sagde desuden, at et broderskab blandt folkene er blevet bygget i Rojava og takket være revolutionen, som er blevet opnået med indsatsen fra kurdiske martyrer.

Muslim sagde: “Vi siger dette til hele verden; i dag er det dagen for kurdere, der snart vil være førende befolkninger i Mellemøsten.”

Muslim tiltrak opmærksomheden til IS’ vildskab, der i øjeblikket foregår i Shingal-regionen siden besættelsen af byen af IS den 3. august. Muslim beskrev angrebet og besættelsen som den 73. massakre mod ezidier i deres historie og understregede, at Shingal er Kurdistan og har et stærkt sted i det kurdiske folks ånd. Kurderne har ret til at beskytte Shingal og dets folk og dermed forhindre den 74. massakre mod ezidier.

Muslim opfordrede alle til at forsvare de menneskelige værdier og demokratiet ved at være solidariske med kurderne. Ifølge Muslim er spørgsmålet om menneskelighed ikke et problem for det kurdiske folk.

Traditionens tro er, at titusinder af kurdere fra flere europæiske lande samles på festivalpladsen. En bus fyldt med herboende kurdere og 20 personlige biler deltog også til festivalen.

Indland NYHEDER Udland