Uopklarede spørgsmål efter angrebet i Paris

Uopklarede spørgsmål efter angrebet i Paris

Af Azad Derik

Emine Kara, M. Şirin Aydın og Abdurrahman Kızıl blev dræbt i Paris af en 69-årig fransk fascist. Han angreb det kurdiske kulturcenter og derefter en restaurant og en frisørbutik, hvor begge er ejet af kurdere. Dette er et målrettet angreb på det kurdiske samfund i Paris, som ikke kun chokerer os, men gør os utroligt vrede.

Uopklarede spørgsmål!

Gerningsmanden blev kørt hen det kurdiske kulturcenter. Hvem kørte ham derhen? Angrebet ser ikke ud til at have været en tilfældighed. Vi vil gerne vide, hvem der står bag dette angreb. Står den tyrkiske efterretningstjeneste bag dette angreb? Vi kræver fuldstændig en afklaring.

Gerningsmanden sad i fængsel for et angreb på en migrantteltlejr. Kort efter sin løsladelse angreb han det kurdiske kulturcenter. Hvorfor var denne person ikke under overvågning af de franske myndigheder efter sin løsladelse fra fængslet? Hvordan kunne han handle så frit?

Der har for nylig været trusler fra tyrkiske fascister mod det kurdiske kulturcenter i Paris. Disse informationer blev videregivet til de franske myndigheder. Hvorfor blev der ikke fulgt op på dette? Er det kurdiske kulturcenter ikke allerede under overvågning af de franske myndigheder?

Medlemmer af det kurdiske kulturcenter skulle holde et møde. Vidste gerningsmanden noget om dette planlagte møde? Hvis ja, hvor har han fået disse oplysninger fra?

Ingen tillid til de franske myndigheder

Kurderne har ikke tillid til de franske myndigheder. For 10 år siden blev tre kurdiske aktivister Sakine Cansız, Fidan Doğan og Leyla Şaylemez dræbt i Paris. I ti år har titusindvis af kurdere krævet retfærdighed for Sakine, Fidan og Leyla. Men de franske myndigheder har ingen interesse i at opklare sagen. Sagen er klassificeret som en statshemmelighed.

INFO: Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger.

DEBAT NYHEDER