For 22 år siden sagde Ahmet Kaya farvel til os

For 22 år siden sagde Ahmet Kaya farvel til os

Ahmet Kaya var en kurdisk musiker fra Malatya, som ligger i Østtyrkiet/Nordkurdistan. Han døde af et hjerteanfald i 2000 i Paris.

Karriere

Under sin karriere nåede Ahmet Kaya at lave 20 albums. Han var kendt for sin protestmusik og udtalelser om socialretfærdighed.

Nogle af hans mest populære sange omfatter blandt andet Kürdüz ölene Kadar (kurder indtil døden) Ayrılık vakti, Söyle, Ağladıkça, Oy benim canım, Birazdan kudurur Deniz, Arka mahalle, Kum gibi, Nereden bileceksiniz, Hani benim gençliğim, Yakarım geceleri og Şafak türküsü.

Ahmet Kayas værste aften

Den 10. februar 1999 under den årlige prisuddelingsceremoni som var arrangeret af tv-kanalen Show TV, blev Ahmet Kaya kåret til årets kunstner. I sin tale sagde Ahmet Kaya, at han ønskede at lave en sang på kurdisk.

Efter denne udtalelse blev han udsat for massiv modstand fra de gæster og musikere som sad i lokalet. Serdar Ortac som kom på scenen efter Ahmet Kaya, sang en nationalistisk sang og folk rundt omkring Ahmet Kayas bord begyndte at kaste knive og gafler efter ham. Ahmet Kaya blev nødt til at forlade stedet.

Eksil og død

Hændelsen førte til en retssag, der fik Ahmet Kaya til at forlade Tyrkiet. Ahmet Kaya flygtede til Frankrig og undslap dommen på tre år og ni måneders fængsel for hans udtalelse den aften.

Ahmet Kaya døde af et hjerteanfald i 2000 i Paris. Han blev 43 år.

KURDISK KULTUR Udland