Amed: Bygget teltby for 3000 mennesker

Flugten fra Sengal-bjergene og resten af det irakiske Kurdistan fortsætter stadig på grund af IS. Derfor har den kurdiske hovedby Amed (Diyarbakir) bygget en såkaldt teltby med plads til 3000 flygtninge, heriblandt en del ezidier. Målet med teltbyen er, at man kan skabe nogle nogenlunde normale forhold for de mange flygtninge, som ankommer til Amed og på det bedste vis prøve at hjælpe dem.

Den første gruppe flygtninge ankom den 9. august til teltbyen og inden for en uge var antallet af flygtninge nået over 1000.

Efterhånden som flere flygtninge fortsatte med at ankomme til Amed og omkringliggende provinsbyer, besluttede byens kommunalstyre og lokalsamfund, at man etablerede en såkaldt teltby i nærheden af bydelen Yenisehir. I alt vil 400 telte være i stand til at rumme de 3.000 flygtede mennesker. Endvidere er der blevet etableret et sundhedscenter, som består af frivillige kræfter, hvor man hele døgnet har mulighed for at få hjælp og behandling. Under sundhedscentret har man udformet en rehabiliteringsafdeling for dem, der har lidt traumer, og her er der mulighed for psykologhjælp.

1.100 mennesker er flyttet ind

Ameds borgermestre, Gültan Kışanak og Fırat Anli, besøgte for nyligt teltbyen. Her understregede de begge to, at alle flygtninge var velkommen til at blive, så længe som de ønskede og havde behov for. Firat Anil sagde ligeledes ordret: “I skal bar føle jer hjemme og vi skal nok hjælpe jer”. Anil tilføjede, at man var meget opmærksom på situationen i Shingal og ikke mindst i det syriske Kurdistan og var derfor klar til at hjælpe sit flygtede folk fra disse områder. Anil opfordrede til, at man intensiverede nødhjælpen, da behovet kun var stigende på grund af den meget hektiske og umenneskelige situation.